Artikel om attraction, datingsider, netdating, flirt og parforhold
Er du flittig bruger af datingsider og netdating. Kan du li at flirte eller går du efter det seriøse parforhold, måske endda ægteskab. Få her gode råd, tips, ideer og viden om det vigtigste inden for datingsider, netdating og det at flirte. På denne side er der samlet det vigtigste, så du ikke behøver bruge tid på at finde artikler, læse bøger og gå på kursus for at mestre kunsten i at flirte og få succes på datingsider og netdating.
Anders Tryka der arbejder professionelt med relationer og hvordan du finder din drømmepartner giver her en introduktion til emnet med masser af information som du kan bruge med det samme. Han er ekspert indenfor attraction, single kontakt, singleliv, flirting, seduction, forførelse og finde partner/kæreste. Få også her forklaringen på hvorfor kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars.
Skulle du være interesseret i at vide endnu mere, har vi til sidst lavet en kort oversigt med de vigtigste bøger, hjemmesider og links over emnet. Eller kontakt christian@exceptionallife.dk hvis du ikke fandt det du søgte.
Læs artiklen her nedenunder eller download hele bogen De 7 Nøgler til et exceptionelt liv, der også hjælper med at forbedre dig på andre områder af dit liv såsom helbred og penge.
Ønsker du at forbedre dit liv indenfor bl.a. relationer, økonomi og sundhed?
Læs bogen der kan gøre en afgørende forskel for dit liv.
De 7 Nøgler til et Exceptionelt liv
Manualen til dit liv
Få bogen NU helt GRATIS (værdi 248 kr.)

Jeg hedder J. Christian Andersen og jeg er certificeret coach. Jeg manglede en bog, en manual til livet, der kunne give mig konkrete værktøjer til at få mere succes i alle områder i livet så som relationer, økonomi og sundhed. Jeg fandt ikke det jeg søgte og derfor valgte jeg at lave bogen selv. Jeg interviewede 7 eksperter inden for deres felt. De viser vejen til, hvordan du helt præcist kan få succes på alle områder i dit liv, lige fra hvordan du tjener flere penge, får en mere sund livsstil, mere energi i hverdagen til at finde din rigtige drømmepartner. Det er blevet til bogen De 7 nøgler til et exceptionelt liv og den giver jeg væk helt gratis. Ja du læste rigtig. Jeg synes alle fortjener et godt liv, så du kan downloade bogen med det samme helt gratis og starte med at få succes allerede i dag!
Hvis du gerne vil have bogen med det samme så skriv dit navn og e-mail adresse i boksen forneden. Samtidig får du gratis inspirerende nyhedsbreve der viser dig, hvordan du kan leve et exceptionelt liv.
Endelig har jeg fundet frem til følgende 3 gode artikler som jeg også sender til dig med det samme…
Relationer og hvordan du finder din drømme partner Interview med Anders Tryka
At blive gift er en risikabel affære – ifølge skilsmissestatistikken. Hvis du ikke vil blive en del af den, så læs her hvordan du finder den rigtige partner. Det hele handler om at se på selv inden du ser på andre.
Jeg vil gerne lægge ud med den lidt rystende statistik, at 50 % af alle ægteskaber her i Danmark ender med skilsmisse. Derudover overvejer 70 % af dem, som er i et ægteskab, at blive skilt. Hvad skyldes det?
Dels har vores livsstil ændret sig generelt. Hvis vi ser tilbage på gamle dage, var der måske mere tid til og mere behov for at blive i et parforhold dengang. Da havde ægteskabet måske en større berettigelse end det har i dag. I dag lever vi jo et hektisk liv; både mænd og kvinder lever en hektisk karrieretilværelse. Hvad man også kan se på statistikkerne er, at kvinder i dag vil have børn senere. Det er bl.a. også et udtryk for, at man hellere vil bruge tid på at uddanne sig. Vi vil hellere bruge længere tid på karriere, og derfor udskyder vi beslutningen om at få børn til et senere tidspunkt. Når vi kigger på selve parforholdet, tror jeg det hænger lidt sammen med, at vi på den baggrund ikke er særligt gode til at give hinanden den opmærksomhed, der skal til. Jeg tror, at mange slår sig til tåls med hvordan et parforhold er, når de først for alvor er kommet ind i det. Når vi starter har vi en masse store ambitioner, og vi stiller en masse krav til hinanden som partnere. Men senere hen, det er i hvert fald min opfattelse, begynder vi at lægge mere fokus på fællesvækst igennem personlig vækst, og så begynder den personlige vækst at tage over. Det gør, at det nok er nemmere at vokse fra hinanden nu, end det var tidligere. Vi er på vej til at blive et meget mere selvrealiserende folkefærd. Vi er mennesker i den vestlige verden; vi har masser af penge imellem hænderne, og de penge vil vi bruge på vores drømme.
Du nævnte et vigtigt ord; opmærksomhed. Opmærksomheden har det med at glide meget ud, og så er det arbejde og karriere, der tager over. Derved glemmer man nemt, at ægteskabet også skal plejes. Er det tit det, der går galt?
Ja, opmærksomheden skal også følge med når man går over i den personlige udvikling, og ikke ende med en ’laden-stå-til’-holdning. Efterhånden som vi får nye oplevelser udvider vi vores sfære – vores opmærksomhedssfære, om du vil. Når vi udvider vores opmærksomhedssfære er der lige pludselig nye ting, der er mere spændende end parforholdet; nye muligheder i livet, og måske endda nogle, der bringer en anden potentiel partner i spil. Dette er måske med til at gøre parforholdet lidt skrøbeligt. Det er selvfølgelig generaliserende, og det er ikke alle mennesker, der kan nikke genkendende til dette. Men det er mit argument, at i hvert fald en stor del af den danske befolkning kan. Jeg tror, det var Tony Robbins (super coach fra USA, se www.tonyrobbins.com), der engang sagde følgende: ”der findes ikke utroskab, der findes udækkede behov.” Det passer faktisk meget godt, fordi udækkede behov oftest kommer som følge af manglende eller dårlig kommunikation. Hvis du ikke er ’tunet ind’ på din partner, kan du ret hurtigt risikere, at der opstår behov, du ikke får dækket. Der kan også ske det, at hun får nye behov, hun ikke får dækket eller ikke længere får dækket i samme grad som tidligere. Jeg kan her tale ud fra min egen situation; jeg forfølger min drøm og mit mål. Jeg er begyndt at arbejde rigtig meget, og heldigvis er min kæreste god til at sige til, når hun synes, jeg arbejder for meget, og når hun har behov for at jeg giver hende opmærksomhed. Det er ikke i alle parforhold, at det lykkes for det første at kommunikere dette, og for det andet at indstille sig på det. Her taler jeg igen ud fa min egen situation. Det kan være svært at prioritere – det er nogle gange lidt ligesom at gå på en knivsæg.
Jeg har lidt min egen teori til forklaring af de mange skilsmisser, og den kunne jeg godt tænke mig at høre din mening om. Når et par finder sammen, er det ofte den traditionelle ’mand møder pige’, hvor det sker ud fra nogle ret tilfældige omstændigheder. Det er oftest fyren, der tager initiativet og begynder at tale til pigen og flirter med hende. Sker der så det, at fyren har succes, så gør han alt for at holde fast på hende – også selvom de ikke passer så godt sammen, for der kan måske gå lang tid, før han finder noget igen. Jeg siger ikke det gælder for alle, men for rigtig mange. Er der noget i den teori?
Jeg har sagt det meget simpelt: i et typisk dreng møder pige scenario sker det ud fra en mands logik. Manden har en tendens til at vælge den pige, som han har den bedste chance hos. Det kan altså godt være, at han står og savler over hende den lækre i hjørnet i baren, men hvis ugly betty stiller sig op ved siden af, ryster med kasserne, flirter, ligner en der er stiv, og i øvrigt kommunikerer at hun er klar på noget sjov, så glemmer han lidt den anden. Det, der dybest set sker i den situation, er, at manden vælger at blive hængende der, hvor hans chancer er størst – og pigen er måske dybest set redebyggeren. Hun vil, hvis manden er cool og ellers viser sig at være en fornuftig gentleman, selvfølgelig forsøge at bygge videre på det. Generaliserende igen; det kan være langt fra alle scenarier, men det gælder i mange tilfælde. Vores vestlige ’gøren-kur-kultur’ bygger meget på, at det er mændene, der tager føringen. Det bygger igen på hvordan vores samfund er skruet sammen; det kommer helt tilbage fra gammel tid. Det var herren, der tog føringen; det var herren der stod for økonomien, mens pigen stod for det derhjemme. Det var manden, der sagde til pigen: ”nu ligger du dig ind i sengen, og så kommer jeg ind til dig” – og så kørte den. Det var manden, der gjorde de ting. For at manden skulle give noget validering og noget anerkendelse, sørgede han for at komme hjem med blomster eller, ifølge kurtiseringskulturen, forpligtede sig til at holde døren, tage stolen ud, betale for middagen og alt det der. Hvis vi går tilbage til dreng møder pige scenariet, kan det siges på en meget vulgær måde og lige fra leveren: det, mænd leder efter når de er stive og er i byen, er piger som er villige. Det er det kriterium, der er, og dybest set går de hjem med den pige der er villigst først. Pigen i vores scenario er ikke en billig tøs, slet ikke, hun er simpelthen bare afklaret med, at hun har et behov. Nogle piger går hjem med fyren fordi de tænker, at sådan nogle som ham ikke hænger på træerne. Nogle piger vælger at gå hjem med fyren fordi deres tålmodighed er sluppet op; de er simpelthen trætte af at den ene uoriginale efter den anden kommer hen til dem. Omvendt så er de også gået i byen for at have det sjovt.
Så man kan sige at den holdning kan resultere i et ægteskab, men bare på et forkert grundlag – netop fordi man bliver styret af sine drifter. Hvad bør man i stedet gøre? Kan man f.eks. lave en liste, en tjekliste; ti ting, som man gerne vil have i en fyr eller pige?
Ja, det anbefaler jeg. Dem, jeg coacher, er oftest uafklarede omkring hvad det egentlig er, de leder efter i en partner. Noget af det allerførste, vi beder folk om at gøre, er at lave en liste med otte prioriterede egenskaber, som de mener, en partner skal besidde for at personen er attraktiv for dem. Derudover skal de også lave en liste på yderligere otte kvaliteter eller egenskaber, som de mener, et parforhold skal indeholde før det er et godt parforhold. Denne øvelse skal netop gøre dem bevidste om, hvornår en partner er noget for dem. Det, der typisk sker når folk gør dette er, at de bliver meget bevidste om hvem de er som personer, og hvad det er, de lægger vægt på. Hvis du selv er afklaret som person, er det måske også lidt lettere at komme ud og formidle værdi; at tale med andre mennesker og finde ud af, hvem de er som personer. Så jeg kan helt sikkert anbefale alle de fyre og piger, som sidder derude, at de finder ud af hvad det er, de søger i en partner. Her tænker jeg ikke for fyrenes vedkommende på eksempler som: hun skal have gode bryster, hun skal være blond, hun skal være sexet, hun skal være høj osv. I sådanne tilfælde beder jeg dem simpelthen om at gå hjem og arbejde forfra med deres liste. Det må kun være indre kriterier.
Vi kan også sige her til læserne at denne fremgangsmåde også er yderst velegnet til at definere de venner man ønsker og ikke bare andre relationer, ikke bare i parforhold.
Når man så har lavet denne liste, hvordan fungerer det så i praksis? Har du nogle gode praktiske råd? Hvordan bruger man listen når man går i byen, er sammen med nogle venner eller møder nye mennesker i andre sammenhænge?
Den bruger man rent samtaleteknisk. Når du har skrevet din liste, har du den forhåbentlig så godt integreret i dit hoved at du i hvert fald kan sige de 3-5 øverste ting. Når du så står midt i en samtale skader det jo ikke noget allerede i den første samtale at stille spørgsmål, der hjælper dig med at finde ud af, om personens interesser matcher dine. Hvis f.eks. en perfekt partner for dig er rejselysten, og godt kan lide at rejse jorden rundt, til Amerika, Australien osv., og dit drømmeparforhold er et, hvor I kan rejse jorden tynd sammen – ja, så nytter det jo ikke noget at finde en partner, der har fødderne plantet i en betonklods på jorden hjemme i Danmark. Så for dig ville det måske være vigtigt at sige noget i retning af: ”jeg synes, vi har en god samtale kørende her, så jeg bliver lige nødt til at spørge dig, jeg er meget nysgerrig; hvad synes du om at rejse? Hvad er din holdning til at rejse hele jorden tynd? Kunne du forestille dig at leve som en vagabond?”, eller et eller andet i den stil. Det der typisk sker, er, at modparten så vil sige: ”ja, jeg var da ude at rejse sidste år”, eller: ”jeg skal ud og rejse næste år”, eller et eller andet. Det svar vil vise meget om vedkommendes personlighed. Sådan kan man fortsætte igennem hele samtalen. Når personen så har svaret, er det god kutyme (og rimelig god samtaleteknik, hvis du gerne vil formidle interesse for personen), at forklare lige præcis, hvorfor du har spurgt. Når du formidler det, opstår der en forbindelse, hvor I finder ud af, at der var et match, og I kan nu gå videre til næste samtaleemne. Eksempelvis: ”hvad synes du om børn?” osv. Alt dette ligger til grund for ”Powerful Connections-modellen”; det er denne øvelse, vi har indført som fast element i coachingen.
Måske du kan fortælle lidt mere om Powerful Connections, dit firma, og hvad I står for?
Det kan jeg godt. Powerful Connections er en idé eller en filosofi, som egentlig tager udgangspunkt i kunsten at kommunikere værdifuldt med kvinder – set ud fra en mands synsvinkel. Faktisk, i vores øjne, en metafor for livet. Det er en metafor for at være, udvikle og realisere sig selv. Lige for øjeblikket er vi tre personer i inderkredsen: jeg selv, som er NLP-mand (NLP = neuro lingvistisk programmering) og trænet af en fyr ved navn Steve Linder, der har trænet 90 % af Tony Robbins’ folk; en international certificeret coach, og en person med kandidatgrad i kommunikation. Vi er med i den inderkreds, der udvikler idéerne og vores produkter og ydelser, vores coaching, osv. og den platform vi gør brug af, når vi træner folk. Vores idégrundlag er at udvikle og levere ressourcer, der kan hjælpe mennesker til at opnå personlig frihed. Vores vision er at forene kunsten at møde kvinder (eller attraction, som det også kaldes), med personlig udvikling igennem coaching. Så det gør vi både ved at coache på menneskers målsætninger; på menneskers værdier bag målene, samt ved at sætte handlinger bag de værdier. Og så er vi meget alternative i forhold til almindelig traditionel coaching. Vi tager rent faktisk med ud og coacher live; altså live coaching i byen, på caféer eller på gaden, hvis det er det, der rykker. Simpelthen for at de personer, vi arbejder med, får en forståelse for hvordan de idéer og ressourcer, de har i sig, kommer frem under alle mulige tænkelige og utænkelige vilkår. Så de får formidlet bedst muligt, hvem de er, hvorfor de er værdifulde, og hvad det er, der gør dem til værdifulde mennesker, som kan tiltrække lige præcis de mennesker, de gerne vil være sammen med. Det er meget kort en opsummering af, hvad Powerful Connections er på idéniveau. Måden, vi gør det på rent praktisk, er ved at afholde forskellige weekendseminarer. Vi har udviklet en egen platform for hvad vi mener, er effektiv kommunikation over for kvinder. Vi kommer til at lave nogle store arrangementer; vi overvejer at lave et decideret live koncept, der indeholder aktiviteter som at slå igennem brædder, gå på gløder osv., for at deltageren kan bevise over for sig selv, at han godt kan komme ud over sine grænser; verden er ikke som han troede den var.
Der er sikkert nogle af læserne, som finder det du laver for kontroversielt; coaching i, hvordan man tiltrækker en partner.
Mit mål er at få konceptet formidlet som 100 % acceptabelt. Kan du huske dengang hvor datingsider og netdating så dagens lys, dengang dating.dk startede i sin tid? Reaktionerne var mange og forargede; hvad fanden var det nu for noget, det kan man ikke, det bliver da en dundrende fiasko, altså sådan nogle tabere, osv. Nu går hele Danmark på dating.dk, på farmerdating, netdating og hvad det nu ellers hedder alle de datingsider. Hele Danmark sidder derhjemme. Ja, det er fordomme, det ved jeg. Da jeg startede mit firma op, tænkte jeg: ”jeg kan da ikke vise min hjemmeside til virksomhederne, som også er kunder ud over at være mine private klienter”. Men det viser sig, at jeg jo har forretningskunder, som godt ved hvad jeg laver. Min ICC certificerede coach som er med i Powerful Connections gav mig et meget godt råd; ”hvis du går ud til en kunde, holder et kanon godt salgsmøde og kunden er klar til at købe, men så ser din hjemmeside og ser hvad du laver, og på denne baggrund beslutter sig for ikke at handle med dig, fordi det er for langt fra hans virkelighedssfære – ja, så var det jo ikke meningen, du skulle handle med den kunde alligevel”. Det her handler jo om at vie sit liv ønsket om at forbedre sig som menneske, så vi kan give den partner vi møder de bedst mulige oplevelser. Jeg tror, der vil ske en massiv udvikling indenfor dette område. Jeg tror, at denne bevægelse er en bølge som ikke stopper. Jeg tror, det er en bølge som griber meget om sig. For når du er i besiddelse af den viden og den filosofi, det er at dygtiggøre sig selv indenfor kommunikationen med det andet køn eller en partner, så smitter det også af på andre ting. Det er jo en super sjov måde at gøre det på, og jeg tror det har så mange andre side effects, side bennefits, så det ikke stopper. Jeg er ved at etablere et samarbejde med netdating, en af de mange datingsider, om at levere gode råd og gode værktøjer indenfor personlig udvikling, men også meget vinklet i en attraction kontekst. Jeg tror, disse markeder konvergerer; jeg tror, at koncepter som live coaching og live workshops kommer til at samarbejde med netdating og datingsider, f.eks. dating.dk eller netdate eller andre igen; jeg tror, der kommer et exceptionelt stort fokus på personlig udvikling, fordi vi er så fokuserede på selvrealisering. Lige pludselig vil der være fyre, som står med valget mellem at bruge 5-6.000 kr. på en workshop, hvor de får en masse gode idéer og basale færdigheder inden for kommunikation med andre, eller at tage på drukferie på Rhodos. Så tror jeg faktisk, valget bliver at bruge pengene på workshoppen. Der er vi henne om meget kort tid. Hvordan det så udvikler sig om 5-10 år, puha. Jeg tror, der bliver et kæmpe marked for selvhjælps dvd’er, cd’er, bøger osv. Vi kender det nu med personlig udvikling, og det vil også komme med et attraction perspektiv eller et parforholdsperspektiv, set fra attraction teoretisk perspektiv. Det er jo ikke rocket science, det her. Vi tager bare psykologien, NLP, coachingen, parterapi, og kommer det ind i en anden form. Det er det, vi gør, og derfor tror jeg, at når først verden er begyndt at forstå det, og begynder at se hvor effektivt det er, så vil det virkelig blive mainstream.
Så vi skal have folk til at arbejde mere med sig selv – for at der kommer nogle gode og lykkelige parforhold og ægteskaber ud af det?
Det er 100 % korrekt opfattet. Man sidder ikke i en flyvemaskine, der er ved at dykke ned igennem atmosfæren med faldende lufttryk, og giver de fire andre mennesker iltmaske på, før man har givet sig selv iltmaske på. Du bliver nødt til at give dig selv iltmaske på, for bedre at kunne hjælpe andre mennesker. Det drejer sig om personlig udvikling, men det drejer sig også om at formidle værdi i denne verden ved at finde sine egne værdier. Finde ud af, hvilke værdier man selv søger og kræver af andre mennesker omkring sig. Det mener jeg, er 100 % det, det drejer sig om. Hvis du er single og du vil finde en god partner, skal du starte med at kigge på dig selv og finde alle de positive vinkler på dig selv, du kan. Det næste du skal gøre, er at gå ud og anvende den viden du har fået, men inden det er du selvfølgelig nødt til at definere, hvad det er, du vil opnå: vil du finde en partner, eller vil du bare gå i byen og møde en masse nye mennesker? Det er jo op til dig selv. Når du har fundet ud af det, så må du også finde ud af, hvordan du kommer derhen.
Jeg vil godt dykke lidt mere ned i temaet værdi. Der er nok nogle, både mænd og kvinder, der ikke siger meget andet om sig selv, end f.eks.: ”jeg er salgskoordinater i en mellemstor virksomhed, og så løber jeg et par gange om ugen”. Det er måske ikke noget, der umiddelbart skaber særligt meget værdi. Hvordan finder man frem til den værdi man skaber?
Værdi handler i denne situation meget om følelsesmæssige ting. Dels drejer det sig også om små finesser; det drejer sig meget om at kunne få andre mennesker til at være trygge. Min grundlæggende filosofi og tro, indenfor det med at møde andre mennesker, drejer sig om at skabe tryghed og tillid. I en coaching session handler det også om at skabe rapport (tillid) i starten, og det samme gælder i princippet når du møder en person du gerne vil lære at kende. Det handler om at skabe en tryghed og en tillid; det demonstrerer, at du forstår den anden persons verden. Hvis du skal formidle din egen værdi; ”hvad er det helt konkret jeg kan”, så har jeg en meget god måde at hjælpe andre til denne selvindsigt. Jeg bruger meget en øvelse, som hedder ”rund fødselsdag”, og den går i al sin enkelthed ud på at omformulere sig selv, dvs. at sætte sig selv i et nyt perspektiv. I stedet for at være salgskoordinator i et mellemstort firma, kan du fokusere på, hvilke spændende kunder det er, du har hjulpet eller hjælper nu. Det kan være, det er en stor virksomhed som laver entreprise, for bare at tage et eksempel. Det kan være, den virksomhed du arbejder for, er ved at opføre en bygning et eller andet sted i østen eller mellemøsten, og at den skal huse flygtninge. Det kan være, at det, de køber af dig, er nogle helt basale ingredienser eller noget helt specifikt til det her projekt, og hvad ville så det betyde hvis de ikke kunne købe det af dig? Det ville jo betyde, at bygningen ikke kunne blive færdig til tiden, og så sad der lige pludselig en masse sultne nødhjælpsfamilier uden tag over hovedet. Så hvis du skulle omformulere dig selv og dit erhverv lidt på den historie, kunne samtalen forløbe således: ”hej jeg hedder Anders, hvad laver du?” I stedet for at svare: ”jeg er salgskoordinater”, siger du: ”jeg hjælper nødstedte familier i mellemøsten med at få et sted at bo. Hvordan gør du det? Det gør jeg ved at vi er ved at bygge et hus til dem derude. Et hus? Ja, for hvis de ikke har et hus, kan de jo kun bo i flygtningelejre. Jamen, hvordan fungerer det? Jeg arbejder i et firma, der er med i projektet, og som leverer nogle meget vigtige elementer til projektet. Jeg sidder faktisk og koordinerer det, og sørger for at alting er der, på rette tid, på rette sted og til den rette pris. Det er faktisk en ret vigtig funktion at have, og det glæder mig at jeg kan hjælpe en masse mennesker igennem mit job”.
Så det handler meget om at se på sig selv med andre øjne. Det kan godt være, det at være salgskoordinator er den ansattes funktion i virksomheden, men man burde kigge mere på, hvad det egentlig giver i sidste ende.
Ja, det gælder om at sprede ringene ud. Måske befinder du dig på første niveau af myretuen. Hvad er konsekvenserne af det du laver, hvad er de positive konsekvenser af dit arbejde, hvem berører du igennem dit arbejde? Hvis vi alle sammen tænkte sådan, hvis vi alle begyndte at sætte pris på de mennesker vi måske kunne hjælpe eller berøre positivt i vores arbejde, alene igennem vores tanker og igennem hvordan vi vælger at sætte fokus på det, så vil jeg næsten æde min hat på, at vi begyndte at sætte meget større pris på vores arbejde – og derigennem også på os selv. Når vi begynder at gøre det, begynder andre mennesker også at sætte pris på os. Det, der især er effektivt at tænke på er, hvordan du igennem dit arbejde hjælper andre mennesker. Jeg har f.eks. arbejdet med en programmør, der lavede software til noget uddannelse, som gjorde at elever på denne uddannelse kunne begynde at tage eksamen på computeren. Selvfølgelig er svaret, når man spørger personen hvad han laver: ”jeg er computerprogrammør”. Det er sgu de færreste, der synes, det er særligt fedt at møde en programmør. De allerfleste forbinder dette erhverv med personer der bærer tykke hinkestensbriller, spiser dominos pizza, drikker cola, sidder bag nedrullede persienner, aldrig får sol, ryger smøger og har bumser og alle mulige andre problemer. Så selvom han har sit Armanisæt på, har han lige sat sig selv i en bås, rent mentalt. Han burde i stedet vinkle svaret på denne måde: ”jeg har faktisk været med til at lave et projekt, der gør at en masse skoleelever kan tage deres skriftlige eksamen på computer. Det gør dels, at de lettere kan få færdiggjort deres eksamen, og det giver dem også lettere tilgang til at søge informationer mens de skriver osv. Derved hjælper vi dem faktisk til at få nogle gode resultater og en lysere fremtid”. Så er han gået op på et andet niveau. Nu siger han, hvad er det han hjælper med og hvordan han gør det.
Så for at opsummere hvordan man finder den rigtige partner, så handler det om at kunne kommunikere ud, hvad man selv skaber af værdi, og om at kunne definere sin drømmepartner, så man finder den partner, der passer til en selv.
Præcis. Det, der også er vigtigt i denne henseende, er at tale til følelserne. Det, jeg gør som mand, er at jeg begynder at tale kvindens sprog. Men jeg foretrækker det også selv som mand. Jeg vil til hver en tid foretrække en kvinde, som kan finde ud af at formidle sit eget væsen i det format. Det er en langt mere dyb og samtidig abstrakt samtale, når vi alle sammen tænker over, hvilke konsekvenser vores eksistens har for verden, og hvordan verden så ud, hvis ikke vi eksisterede. Det er også derfor at jeg, når jeg coacher folk, undgår alle de logiske spørgsmål, som: hvad hedder du, hvor arbejder du henne, hvor gammel er du, hvor bor du, osv. Alt det er jo i virkeligheden kun kedelige screeninger. Vi screener personen for at kunne se, om det er en interessant partner. Pigerne stiller disse spørgsmål konstant – de screener fyren, for at vide om han kunne være en potentiel partner, bevidst eller ubevidst. I stedet for at stille alle disse logiske spørgsmål kan vi skille os ud fra mængden. Det er jo det, det drejer sig om, når vi skal møde hinanden; det drejer sig om at skabe det rigtige første indtryk, og det kan vi gøre ved at stille alternative spørgsmål. I stedet for at spørge hvad en person arbejder med, kan vi spørge, hvad der udfordrer vedkommende til daglig, eller hvad der motiverer vedkommende.
Så man kommer ud over den kedelige snak, som nok alt for mange kan nikke genkendende til.
Den kedelige snak, den slår ihjel. Den kedelige snak skaber ikke dybde, den skaber kolde, kortvarige relationer. Det, man gerne vil opleve både som mand og som kvinde, er for pigernes vedkommende at få benene slået væk under sig; ”her er der en, der virkelig forstår mig og vækker mine følelser”. Det, fyren får ud af det, er: ”her er en pige, som viser en masse dybde og som viser forståelse for, at verden er større end bare hun og jeg”. Det er noget, vi aktiverer ved at stille denne slags spørgsmål.
Jeg kunne godt tænke mig, at du uddyber forskellen på mænd og kvinder. Det er jo lidt af et mysterium for mange. Der er den traditionelle indstilling; at mænd er mere logisk tænkende og kvinder er mere følelsesmæssige. Ligesom at mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus – at vi egentlig er to forskellige typer, der har svært ved at kommunikere med hinanden.
Både mænd og kvinder kan hjælpe sig selv til bedre at forstå, at vi hver især har forskellige definitioner af verden, og dermed også forskellige associationer. Så hvis jeg eksempelvis siger hund, tænker du måske på en schæfer hvor hun tænker på en lille chiwawa. Dette er vigtigt at forstå og have in mente, så vi kan være meget konkrete og røre hinanden følelsesmæssigt – være på bølgelængde igennem dialog. Vi knytter jo en historik sammen når vi laver ting sammen. Denne historik, disse minder, danner en basis for vores fælles fremtid sammen. Så én ting er vores forståelse, en anden ting er at tage handlinger som sikrer, at vi har en fælles ramme; at vi har en fælles historik. En ting, som er meget vigtig, er at få defineret disse rammer; hvad er, overordnet set, acceptabelt i vores parforhold og hvad er ikke? Meget følelsesmæssige personer søger mere abstrakte svar, og søger måske mere abstrakte forklaringer for hvorfor tingene er som de er. Logisk tænkende mennesker har en tendens til at være pragmatiske, og sige: ”nå, nu er det sådan det er, og så er det sådan det er”. Den køber de følelsesmæssige mennesker måske ikke altid. De vil gerne bruge mere tid på at sondere terrænet. Hvor manden, eller den logiske person, typisk vil sige, at han er færdig med den diskussion eller den samtale og gerne bare vil gå videre, kommer temaet for kvinden, eller den følelsesmæssige person, altid igen fem år senere.
Handler det om, at mændene skal lære at tale kvindernes sprog og kvinderne skal lære at tale mændenes?
Ja, dog ikke nødvendigvis at tale det, men i hvert fald at forstå og anerkende det. Vi skal lære at forstå, at sådan er vi indrettede og så være fleksible omkring det. Det vigtige er (ligesom i en forhandlingssituation), at sikre sig, at man har modparten med i sine konklusioner. Så jeg konkluderer det og det og så kan hun sige ja eller nej. Så er det jo vigtigt at få afklaret eventuelle misforståelser. I NLP’ens verden findes også andre gode råd til dig, hvis du vil optimere din kommunikation med din partner. Et rigtig godt eksempel på, hvordan du kan optimere din kommunikation, er ved at kommunikere i de modaliteter, eller sanser, som din partner primært gør brug af. Det er nemlig sådan, at vi alle har fem sanser; synet (visuel), hørelsen (auditiv), følelsen (kinæstetisk), smagen (gustatorisk) og lugten (olfaktorisk). Hvad mange ikke ved er, at vi også bruger rigtig meget tid på at ”kommunikere” igennem vores sansefiltre, samt vores ”logiske sans” – også kaldet den indre samtale (auditivt digital). I praksis fungerer det sådan, at vi hver især ”bruger” størstedelen af vores tid i en af de ”primære” sanser, som er syn, hørelse og følelse, og hver af disse modaliteter, som de hedder i NLP’ens verden, skinner igennem i flere karakteristika.
? Visuelt orienterede mennesker har en tendens til at tale hurtigt, bruge fagter og at bruge ord, der er meget billedorienterede – de maler så at sige billeder gennem deres sprog, ved f.eks. at sige: ”jeg skal lige vise dig noget”, eller: ”hvad er det, jeg skal indse?” ? Auditivt orienterede mennesker taler lidt langsommere end de visuelt orienterede, de bruger kun sjældent fagter, og deres sprog er ekstremt orienteret i retning af lyde. De siger sætninger som: ”jeg skal lige snakke med dig”, eller: ”nu må du fortælle mig, …” – de vil gerne have ting ”forklaret” i ord. ? Kinæstetisk orienterede mennesker taler ofte meget langsomt. De skal helst lige mærke efter, hvordan ordene føles inde i kroppen, inden de slipper dem ud af munden. Hvis du ringer til en kinæstetisk orienteret person og stiller en række åbne spørgsmål, så kan du godt forberede dig på at vente i rum tid, før svaret kommer. De siger sætninger som: ”lad os sætte os ned og finde fælles fodslag”, eller: ”jeg søger en fornemmelse for…” ? Den sidste af de ”primære” orienteringsprogrammer, den auditivt digitale, er lidt sværere at definere. Folk, der primært er orienteret denne vej, ”vurderer” ofte ting mod hinanden, og bruger sjældent nogle af de ovennævnte beskrivende ord. En typisk bemærkning kunne være: ”lad os bruge fem minutter på at være logiske her”, eller: ”hvad mener du vi kan gøre ved situationen?”.
Hvis du tager et godt kig på din partner, og lytter til de ord der kommer ud af hans eller hendes mund, og så begynder at tale samme sprog, for at ”matche” den modalitet, som partneren primært er orienteret imod, så øger du også partnerens forståelse for dit budskab, og dermed den indbyrdes forståelse.
Det er meget værdifuld viden, du her ligger inde med. Det er jo ikke ligefrem noget, der er på skoleskemaet. Kan fortælle noget om din egen baggrund – hvordan har du opnået denne viden?
Internettet gør alting muligt. På nettet eksisterer der en masse subkulturer, og en af disse er en subkultur, som egentlig blev startet af mænd tilbage i helt gammel tid, på sådan nogle nyhedsgrupper, som man hentede ned via e-mailsystemet og så kunne man sidde der og svare på e-mails til de hundrede og senere tusindvis som sad og fulgte med. Det var omkring emnet: hvordan i alverden kommer jeg ud og møder kvinder effektivt, hvordan kommer jeg ud over isen, hvordan møder jeg kvinder og viser mig som et interessant menneske i deres øjne? Jeg fandt det faktisk ved et tilfælde. Jeg var lige startet som mødebooker i et call center, det er omkring otte år siden, og havde fået interesse for NLP. En dag sad jeg og søgte på NLP på nettet, og fandt så en der hed Makani. Dengang var han en NLP coach, som havde en dødsyg hjemmeside, og nederst på siden stod der: ”her er lidt til drengene”. Den henviste til en fyr, som var en af de første, der blev kendt på dette community eller under-samfund. Jeg læste nogle artikler og fandt nogle andre websites, og begyndte faktisk at eksperimentere med den livsstil eller livsfilosofi, som det i virkeligheden er. Jeg begyndte at tænke anderledes, at tænke anderledes om mig selv og at tænke anderledes omkring det med at møde piger. Mange gange drejer det sig stort set altid om egne begrænsninger. Dine begrænsninger for hvad du tror, er muligt. Dine hæmninger. Det begyndte jeg at eksperimentere meget med. Så fandt jeg et site, der hedder fastseduction, en videreudvikling på førnævnte mailgruppe. Der havde de et forum, hvor man kunne gå ind og udveksle informationer og diskutere sine oplevelser med det at leve denne livsstil. Der tog min udvikling ret hurtigt fart. Jeg begyndte at gå rigtig meget ud. Igennem dette forum fik jeg en henvendelse fra en fyr, som hedder Niel Strauss. Vi har aldrig formået at møde hinanden face to face; kun elektronisk og over telefonen. Det er ham, der har skrevet bogen ”The Game”. Han inviterede mig ind i en hemmelig loge eller klub, eller hvad man nu skal kalde det, hvor hans gode ven og nu også meget verdenskendte ’Mystery’ holdt til. Den elite blev jeg en del af. Jeg var en del af 150-200 af de bedste ildsjæle omkring denne filosofi, og sad og udvekslede erfaringer med nogle af de allerbedste, der var. Disse erfaringer, som jeg dybest set taler ud fra, kommer fra rigtig, rigtig mange aftener i byen, hvor jeg simpelthen eksperimenterede med en masse forskellige tankegange og idéer, og andres idéer og tanker og hvordan jeg kunne anvende det når jeg talte med andre mennesker; hvordan jeg kunne få det implementeret i min person, så jeg kunne formidle værdi til andre mennesker.
Nu coacher jeg professionelt andre fyre med nogle af de mest relevante værktøjer, som man kan arbejde med indenfor personlig udvikling, specielt i dette perspektiv.
For at vende tilbage til emnet omkring personlig udvikling, og det at møde sin kommende partner – der er nok nogle af læserne, som kunne tænke sig at arbejde mere med det. Hvordan kommer man i gang?
I min verdensopfattelse findes der meget få måder at komme i gang på. Det vigtigste er at få gang i sig selv, at begynde at tage handling. Vi har alle sammen vores undskyldninger, vores historier for hvorfor tingene ikke kan lade sig gøre. Alle har en opfattelse af, at det skyldes den ene eller anden begrænsning; ”jeg ikke er køn nok”, eller: ”det er fordi, jeg har et kedeligt job”, eller: ”det er fordi, jeg ikke er i form”, osv. Vi burde i stedet vælge at kigge på den anden side af ligningen; ”hvad er det, jeg gerne vil? Hvad er det, jeg kan gøre?”, og så begynde at fokusere på det. Hvis du gerne vil ud og møde en pige, så tvivler jeg på, du kommer til at møde hende ved at sidde hjemme foran fjernsynet og spise pizza. Du kan måske komme til at møde hende ved at gå ind på netdating eller andre datingsider, men hvis du ikke allerede er ude og skærpe dine færdigheder indenfor kommunikation og det med at stille dit sigte mod at kommunikere med andre mennesker på deres vilkår, eller på jeres fælles vilkår, som nok er det vigtigste her, jamen, så sker der sjældent noget, når først I mødes. Hvis man gerne vil hurtigt i gang, så lav en god søgning – hvilke ressourcer og hvilke bøger er der, og dem er der masser af. Er der nogen fora, dem er der også masser af. Er der nogen firmaer, som coacher eller laver workshops i dette emne, dem er der masser af, det er jeg bl.a. en repræsentant for. Vi tager nemlig meget ofte klienter ind, som ikke har gidet læse bøger om det, eller som ikke har gidet skrive på et eller andet forum. De vil simpelthen bare i gang. De kommer ind uden nogen som helst decideret færdighed for, hvordan man håndterer det der med kvinder, og det er super fedt at være vidne til hvordan folk på en weekend kan gå derfra – fuldstændig forandret og med en fantastisk selvindsigt og selvtillid til simpelthen bare at gå ud og gribe øjeblikket. Det er det, det drejer sig om: at tage handling, og så leve i nuet i stedet for at være bange for fortiden eller fremtiden.
Hvad med pigerne, hvad kan de gøre?
Det samme gælder for pigerne, der er bare ikke nogen, der udbyder workshops på det område endnu.
Hermed en opfordring, til en eller flere derude, om at igangsætte en workshop til pigerne. Nu nævnte du selv lige det med bøger. Hvilken bog eller bøger, som du også kan anbefale andre, har haft størst indflydelse på dit liv?
Der er nogle bøger, der har gjort en stor forskel i mit liv og min verden. Jeg bliver nødt til at nævne ”7 Gode Vaner” af Stephen Covey, og Tony Robbins med ”Ubegrænset Kraft”. Fantastisk gode bøger begge to, som virkelig har fokus på at give dig selv de værktøjer, der skal til.
Det er måske værd at fortælle, at et af kapitlerne i ”7 Gode Vaner” netop omhandler Stephen Coveys eget ægteskab. Et godt eksempel på et par gode rollemodeller. En af historierne, som gjorde et stort indtryk på mig, handler om at hans kone altid valgte et bestemt køkkenmærke; et produkt jeg ikke lige kan huske. Det generede Stephen Covey, fordi de hvert eneste år blev nødt til at køre langt, ind til storbyen, for at købe lige netop det køkkenmærke. Hans kone havde ikke havde nogen logisk forklaring på, at det skulle være lige det mærke, og de kunne købe et ganske udmærket andet mærke i den lille universitetsby, de boede i. Det kan måske lyde som en ganske ubetydelig historie, men netop disse små ting i hverdagen har det med at hobe sig op, og skabe splid i parforholdet. Stephen Covey valgte at tage en dyb og lang samtale med sin kone, og fandt ud af, at årsagen stammede fra hendes barndom. Hendes far, som hun havde et meget nært forhold til, blev hårdt ramt under 1930’ernes depression i USA. Men et firma, han samarbejdede med, hjalp ham igennem krisen. Det var selvsamme firma, der producerede det køkkenmærke, som Stephen Coveys kone i dag købte. Hun følte igennem sin far en dyb taknemmelighed overfor firmaet, og som en slags tak havde hun valgt kun at købe deres mærke. Det skete blot ubevidst, men snakken med Stephen Covey fik det op i bevidstheden. Endnu vigtigere; Stephen Covey så en logisk forklaring på hans kones adfærd, der gjorde, at han fremover med glæde kørte den ekstra lange tur hvert år – og var en konflikt foruden. Et smukt eksempel, som andre måske kan lære af.
Det er en smuk historie, som også på en fin måde kan tjene som inspiration til, hvor stor vigtighed der ligger i at sikre, at du forstår de værdier og behov der ligger bag din partners adfærd. Jeg er sikker på, at mange parforhold indeholder de samme typer af konflikter, og at en god portion af disse ”små” konflikter med tiden kan vokse sig store og uoverskuelige, hvis ikke vi gør en reel indsats for at forstå hinanden.
Et andet koncept, som har været en meget stor inspiration for mig, både med henblik på at udvikle mig selv, men så sandelig også på at udvikle min forretning, er ”Fish”, fiskehandleren i Seattle, som har indført en anderledes livsfilosofi i deres butik. Det går kort ud på, at alle ansatte tror på, de er ansat i verdens bedste firma, og efter de er begyndt at ændre deres tanke- og værdisæt, er deres succes øget massivt. Hvordan ville du reagere anderledes på dine daglige udfordringer, hvis du var ansat i verdens bedste firma? Hvordan ville du handle anderledes, hvis du mens du ser din drømmepige i NETTO tænker: ”Jeg er verdens bedste til at tale med kvinder. Jeg KAN bare det her.” Ville du for eksempel stå og rode forfjamsket med et halvt kilo oksekød lige nu, eller vælger du i stedet at træde beslutsomt frem mod pigen, mens du smiler og fastholder øjenkontakten? I videreført betydning kan du stille dig selv det her spørgsmål i alle aspekter af livet, forretning såvel som privat: ”Hvordan ville jeg reagere anderledes, hvis jeg vidste, at jeg ikke kunne fejle; at uanset hvad jeg gjorde, så skulle jeg nok få succes?” Der er nogle meget inspirerende tanker der.
På business siden er der også en bog, der har relateret sig meget til livsfilosofi. Der findes en bog, som er en bestseller i flere lande, der hedder ”Blue Ocean Strategies”. I den drejer det sig om følgende: i stedet for at tænke på verden som et konkurrerende marked fyldt med blodrødt vand fra hajer, som alle går efter det samme bytte, kan vi kigge på tværs og se på, hvad vi ellers kan konkurrere på, som ingen andre konkurrerer på. Hvordan kan jeg frigive markedets fulde potentiale ved at fokusere på nogle ting, som ingen andre har fokuseret på før? Hvad er det, jeg kan gøre mere af, hvad skal der til i mit mix, eller hvad skal jeg fjerne i mit mix, for at jeg kan navigere væk fra det nuværende marked, og låse op for et nyt? Så er der film som ”A Beautiful Mind” med Russell Crowe. Den handler om John Nash, nobelprismodtager i økonomi, hans tanker og hans liv. Han udviklede teorien ”Governing Dynamics” i filmen, en teori som senere har fundet anvendelse på tværs af voldsomt mange teoretiske discipliner. I filmen står han og nogle venner på et tidspunkt i en bar, hvor der kommer nogle søde piger ind – én af dem er en blondine. De står alle sammen og kigger på blondinen, og John Nash kommer så frem til en teori, han kalder ”Ingen går efter blondinen”. Hvis vi alle går efter blondinen, taber alle, for blondinen kan kun vælge én, men vælger ingen, fordi alle går efter hende. Så vender alle sig om for at gå efter veninderne, men de vil alle sammen føle sig forsmåede, for ingen ønsker at være nummer to, og vil derfor heller ikke vælge nogen. På den måde går vi alle alene hjem. Hvis vi nu i stedet splitter os op, og tager pigerne hver for sig, og efterlader blondinen så vinder alle – måske lige undtagen blondinen. Denne teori relaterer sig meget til ”Blue Ocean Strategies” på den måde, at vi kan tænke anderledes; vi kan tænke ud af kassen. I stedet for at konkurrere om det kødben som ligger foran os, skal vi begynde at kigge over på slagtehuset, hvor kødbenet kom fra.
Nu nævner du historien om John Nash. Der er mange sjove overraskelser i det, man kan kalde social dynamik, altså hvordan vi reagerer i forskellige sociale sammenhænge. Folk reagerer anderledes end de fleste tror. Et eksempel på det kunne være i baren, hvor fyren tænker: ”nu giver jeg en pige en drink, og så tror jeg det vil skabe et positivt indtryk”, men hvor det faktisk har den modsatte effekt, fordi det gør ham mindre tiltrækkende.
Ja, du må ikke vise din intention for åbenlyst til at starte med, og du vil i hvert fald ikke gå på kompromis med dig selv. Jeg ville aldrig bare gå hen til en pige og sige: ”må jeg give dig en drink?” For i det øjeblik jeg gør det, har vi ikke knyttet noget bånd til hinanden; vi har ikke knyttet noget som helst. Den første opfattelse hun får af mig er, at jeg er villigt til at betale for at vi to kan stå og tale sammen. Jeg er villig til at gå på kompromis med mig selv, min integritet og min sociale værdi ved at sætte hende op på en piedestal igennem en handling, der ellers normalt er opfattet som traditionel kurtisering. Sådan en pige ønsker jo ikke at blive tilnærmet af en mand, der er hende underlegen. Piger vil dybest set gerne finde en ligeværdig partner, og det er jo ikke særligt ligeværdigt og gå hen og sige: ”jeg giver en drink, så giver du fem minutter”. Ikke i mine øjne, og heller ikke i de fleste kvinders. Der er nogen piger, der siger: ”jo, jo, selvfølgelig er det det”. Ja, ja, det er fint piger – når alt kommer til alt, hvis der står fem fyre og de alle sammen er lige kønne og de alle sammen vil give drinks, hvad vælger I så ud fra? Hvem der giver flest, eller hvem der formår at skille sig ud på en anden og mere intelligent måde?
Det giver god mening, selvom det nok er en overraskelse for rigtig mange. Der er også rigtig mange andre fordomme derude. Eksempelvis er der mange, der har den indstilling, at hvis bare de har en flot bil og et flot hus, så er det noget der tiltrækker.
Det er vores historier. Det er vores undskyldninger. Alle de løgne, vi fortæller os selv, som er årsag til at vi ikke har fået succes endnu. Så fokuserer vi på at få den store bil og det store hus. I virkeligheden er det slet ikke nødvendigt. Vi vil dog alle sammen gerne bygge rede på et eller andet plan. Alle har behov for tryghed i et eller andet format. Om det så er at bygge en konkret fysisk rede, eller et stort hus osv. er forskelligt. Men hvis man gerne vil det, så er der jo også et behov for at finde en partner som har noget værdi rent økonomisk. At det også er en faktor, skal vi heller ikke glemme.
Jeg skulle engang give et foredrag for en gruppe meget succesfulde forretningsmænd. Der herskede stor mistro mod de budskaber, som vi nu lige har talt om, fordi disse fyre alle havde pengene, de havde alle de største biler, Omega ure, Armani habitter og Gucci og jeg skal komme efter dig. De ville ikke høre på disse budskaber, fordi de var vant til at kunne vifte med deres ting over for pigerne. Der findes piger, der er tiltrukne af status. Piger, der er tiltrukne af en fyr med økonomisk format, fordi det format er lig med status. ”Her er en fyr, som jeg ville have det godt med at fortælle eksternt at jeg er sammen med, samtidig med at han er en fyr, der måske, hvis alt går efter planen, og han i øvrigt viser sig at være en sød fyr, kan give mig alt det, jeg har behov for her i livet”. Et andet motiv for at vælge de fyre, der besidder disse ting, er igen den med at samfundet har udviklet sig; piger er i høj grad også blevet økonomisk uafhængige. Piger søger nu oftere mænd, som har det samme som dem. De søger nemlig en mand, der er uafhængig som de selv er; en som er ligeværdig. Men det udelukker ikke, at man kan gå hen til en pige uden en bil eller uden at have penge, hvis du så til gengæld kan appellere til følelsesregisteret. For penge og biler er materielle ting. Hvis du viser din handlekraft ved at bryde de normale, sociale normer, og gå hen og tale med pigen på trods af, at det måske ikke forholder sig sådan; at det ikke er optimalt i forhold til de sociale normer, så er du i hendes øjne mindst lige så meget værd som ham, der har alle pengene.
Lad os nu sige, at det er huset, bilen og Omega-uret, pigen går efter. Holder den i længden?
Jeg ville til enhver tid spørge mig selv. Hvad er det, jeg opnår, når jeg har fået den bil? Hvad er det, jeg opnår, og hvad er det, jeg føler når jeg har fået det ur? Hvorfor føler jeg det, og hvad får jeg ud af det? Der taler vi om værdierne bag målet. Det vil jeg til enhver tid prioritere først. Det kan være, det låser nogle helt andre ting op. Vil det holde i længden? Jamen, det kan vi jo se historisk set; det kan det godt, og det kan også godt blive lykkeligt. Man kan godt tune sig ind på hinanden og få opbygget den her tillid, selvom man mødtes på andre kriterier. Det er muligt, det viser historien jo. Men igen vil jeg mene, at i langt de fleste af de eksempler vi går ind i, vil parterne have fundet dybe værdier i hinanden i løbet af deres tid sammen.
Vores tid er snart gået og jeg vil slutte af med at spørge: findes den eneste ene? Eller findes der flere af dem?
Meget lig vores snak indtil nu, så vil jeg sige, at den perfekte kvinde eller mand ikke findes. Men det der findes, det er det, der er perfekt lige nu. For igen at vende tilbage til udgangspunktet; vi udvikler os som mennesker, vores behov udvikler og ændrer sig med tiden, og der er ingen garanti for at vi kan møde personer derude, der udvikler sig evigt og konstant i samme retning som os selv. Vi vil altid udvikle os forskelligartet. Jeg vil tage et kynisk standpunkt; med lige præcis det her vil jeg sige: lad være med at stikke dig selv blår i øjnene – sæt så høje standarder som overhovedet muligt. Hvis alt var muligt, hvilke værdier og egenskaber vil den ideelle partner så have? Hvilke kvaliteter lægger du vægt på i det ideelle parforhold? Når du så har mødt din ideelle partner, og indgår i det for jer begge ideelle parforhold, må du være indstillet på at du kan tage dine værdier op til revision en gang hver måned eller kvartal, og så må du finde ud af om partnerens værdier stadig matcher. På den måde sikrer du, at I er i en konstant og levende dialog om, hvad der er vigtigt for jer hver især og i fællesskab. I sikrer, at I begge har en dyb forståelse for hvilken ”identitet” jeres parforhold har, eller, med andre ord, hvad hver part i forholdet oplever som værdifuldt ved parforholdet og partneren.
Kort om Anders Tryka
Født: 1977 Bopæl: Holme-Olstrup ved København Email: anders.tryka@powerful-connections.com Web: www.powerful-connections.com
Hans mission i livet:
At levere afklaring, evne og viljen til at handle på intentioner gennem kurser og længerevarende forløb.
Så mange har han hjulpet:
Over 500.
Hans yndlingscitater: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået.
Definitionen på sindssyge er at gøre den same ting om og om igen, og forvente et nyt resultat hver gang.
Jeg tænker, derfor er jeg.
Perception is Reality.
There is no Failure - only Feedback. (NLP mantra)
There is no spoon. (fra filmen "The Matrix")
People buy with their emotions, and reason (/rationalize) with their logic. (Robbins)
Bøger og hjemmesider han kan anbefale:
Ubegrænset Kraft, A. Robbins
7 Gode Vaner, S. Covey
Den 8. Vane, S. Covey
I Nuets Kraft, E. Tolle
Blue Ocean Strategy, W.Chan Kim and Renée Mauborgne
The Game, Neil Strauss
Div. Bøger og film om FISH!
Handlingsplan – ingen resultater uden din handling.
Skriv hvilke handlinger der kan gøre en forskel i dit liv indenfor dette livsområde. Skriv og gør det i dag. At ændre dit liv til det bedre starter med en forståelse for, hvor du er i dag. En 360 grader evaluering vil hjælpe dig med at lokalisere de områder, du skal fokusere på i dit liv. Gå ind og foretag en 360 grader evaluering ganske gratis på www.exceptionallife.dk/360
|