Bliv en del af noget exceptionelt – se her hvordan!

Hvem har ikke tænkt på at gøre en afgørende forskel for nogle andre mennesker i deres liv? Jeg tror vi alle inderst inde gerne ville gøre noget exceptionelt og samtidig være inspiration for andre. I dag handlede det ikke om at gå til og fra arbejde 8-4, men om noget ekstraordinært.  Men desværre alt for ofte så bliver det aldrig til noget.

Læs videre om hvordan du sammen med undertegnede og ligesindede på denne blog kan få det til at ske.

Først vil jeg starte med at fortælle om en fantastisk bog der har inspireret mig rigtig meget. Den hedder Leaving Microsoft to change the world. Forfatteren er John Wood der arbejdede hos Microsoft tilbage i 90erne. Her havde han en høj placering i det kraftig ekspanderende Microsoft.

Selvom han var succesfuld så manglede der noget i hans liv. Der er som bekendt forskel på at være ”successful” og ”fulfilled”. Han valgte at komme lidt væk fra det hele på en tracking tur til Himalaya- den første rigtige ferie han havde holdt i 7 år!!

På sine vandringer i Nepal kommer han tilfældigvis forbi en skole og af rent nysgerrighed går han ind og finder som det første skolens bibliotek – med ingen bøger! Men skolens forstander finder hurtig en nøgle til et skab, hvor der er 15-20 bøger. De er låst inde så de få kostbare bøger ikke bliver ødelagt af eleverne! Bøgerne var for i øvrigt nogle left overs fra andre rejsende og næppe særlig brugbare i en skoleklasse.

Det gør et stort indtryk på John Wood, for han ved at hans egen uddannelse, som han jo blot har betragtet som en selvfølge, har været med til at give ham det rige liv han har i dag. Og specielt os i Danmark med gratis uddannelse kan også værdsætte dette. Hvem havde du været uden din uddannelse? Du kunne i hvert fald ikke læse det du lige læser nu.

Da John Wood forlader skolen siger forstanderen; Maybe Sir, one day you will come back with books.

Det får John Wood til at tænke, men der hvor de fleste bare ville blive ved tanken, så tager John Wood action, massive action! Fra hans tid i Microsoft, så har han lært at tænke stort og det er starten på en eventyr hvor han starter flere biblioteker og skoler op i Asien end starbucks har startet cafeer. Og for dem som har været i USA, så ved I at der er rigtig mange starbucks. På ikke engang 10 år har han formået at etablere 7000 biblioteker og et utal af skoler.

Jeg har selv rejst rundt i lande hvor uddannelses niveauet er sørgelig lav og efter at have arbejdet lidt med social entrepreneurship, så kan jeg sige at uddannelse er en af de bedste måder at hjælpe på, måske den bedste måde at ændre verden på. Modsat mange velgørenhedsorganisationer, hvor man ikke rigtig ved hvor pengene går til, så ved man med et skoleprojekt, at det går direkte til at bygge en skole og den kommer til at stå der i mange mange år og gavne rigtig mange børn. For dem der ønsker det, kan man endda med et sådan projekt med egne øjne se, hvad ens penge er gået til, ved simpelthen at kombinere sin næste ferie med et besøg på skolen.

Du kan være den næste til at gøre noget exceptionelt!

En skole koster godt 50.000 kr. Vi er godt 400 jeg sender mit nyhedsbrev ud til. Hvis vi alle gav blot 125 kr. så ville vi have penge nok til en skole. Eller hvis vi var 100 og gav 500 kr. hver, så ville vi også komme op på 50.000 kr. Jeg håber også nogle vil betale mere end 500 kr. for hvem ved, måske vi får råd til at bygge mere end én skole.

Jeg er så begejstret for ideen at jeg har valgt at blive jeres, læserne her på bloggen, udsendte mand til Indien, for i Indien er behovet virkelig stort.

Jeg har oprettet en fond til formålet (godkendes af skattemyndighederne. Papirarbejder udarbejdet af en advokat som interesserede evt. er velkommen til at kontakte) så de penge du betaler er fradragsberettiget, dvs. reelt så betaler du kun halvdelen.

Derudover så vil jeg tilbyde at alle pengene går ubeskåret til projektet. Ingen administration! Hos mange andre går 20 % til bare administrationen.

Jeg vil sørge for løbende at skrive til dig direkte fra Indien og når jeg kommer hjem til foråret så vil jeg invitere dig til et foredrag som selvfølgelig vil være gratis til alle dem som har bidraget.

Så skriv til mig på christian@exceptionallife.dk for mere information. Hvis du også gerne vil have en snak om telefonen, så kan vi også finde ud af det. Men gør det i dag! Forandring sker i dag, når det udsættes til i morgen så sker det nok aldrig…

Skulle der være nogen derude som har erfaring med salg, enten at du arbejder som sælger eller har gjort det, måske du nu nyder pensionisttilværelsen men har lyst til at bruge et par timer nu og da, så arbejder jeg på et koncept der skal få virksomhederne til at sponsorere skoler.

Skriv til mig på christian@exceptionallife.dk

3 Responses to “Bliv en del af noget exceptionelt – se her hvordan!”

  1. Mikae Hoffmann Says:

    Fantastisk initiativ! Det vil jeg meget gerne være med til. Måske kan vi på et tidspunkt sammen tage til Indien…

  2. Kim Storkehave Says:

    Synes det er en rigtig god ide/sag du har der, samtidig tankevæggende med hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel.
    Kan kun ønske at støtte op om projektet.
    Lets backpack India.

  3. Thomas Says:

    Jeg har en god ven, der er fra Nepal. Hun fik som den første i sin familie mulighed for at studere videre og få en god uddannelse. Hun er gift med en Svensker. Hendes største drøm er, at starte en skole for unge piger, der ellers aldrig vil få mulighed for uddannelse. Og det er hun lige nu i Nepal for at realisere. Jeg vil meget gerne hjælpe hende. Så det her er spændende læsning for mig. Hun er Inder, kan sproget, så måske hun kan være god hjælp? Jeg vil gerne give hendes kontaktinformation videre, hvis det har interesse.

Skriv en kommentar:

 
follow on Twitter...
 
  Cool Strategies For Living An EXCEPTIONAL Life. Bogen er ved at blive færdigredigeret. Skriv til christian AT exceptionallife DOT dk for at komme på listen over de første der kan læse bogen som testudgave.  
   
     
 
  Inspirerende billeder fra hele verden...
Soho
Forår i ørknen
En typisk dag på kontoret
Bogota
Joshua Tree National Park
YO Sushi restaurent