Colombia – profil af et land i Sydamerika

ColombiaColombia er mest kendt for sin årelange borgerkrig og handel med narko. Men ord som FARC og drogas er ved at bliver skiftet ud med Shakira ’hips don’t lie’ og det har ikke været fredeligere i landet i lang lang tid, end det er nu. Det er også først nu her i 2008 at jeg har turde begive mig af sted til dette forjættede land, efter at have besøgt stort set alle de andre Latinamerikanske lande. Landet har alt, fra Andes bjerge der dækker det centrale landområde, til frodig regnskov i øst, Stillehavet i vest og Caribien i nord. Landet har verdens næststørste biodiversitet, med Brasilien som det største. De 40 millioner indbyggere er lige så forskellige som landet, med alt lige fra helt hvide, sorte, til indianere og hvad der kan blandes sammen og de er alt fra at være super rige til lud fattige. Med andre ord, så er vi kommet til et land der er lige så kontrastfuld som Danmark er homogen. Det var lige det jeg ledte efter. For den kontrast tvinger en til at se på sit eget liv, sin livsstil og baggrund på en helt ny måde. Alle bør af og til komme ud af deres faste vaneliv og blive stillet til ansigt med det der er helt anderledes. På den måde får man nye indtryk, man får et ny perspektiv i livet. Dagligdagens problemer hjemme i velfærds Danmark for eksempel, kommer til at føles så ufattige små, set i relation til livet for mange mennesker på disse kanter. Første lektion man lærer, er at være taknemmelig. Taknemmeligheden begynder ikke først når man har vundet i lotto, det begynder nu! En person der tjener en million kr. om året kan godt være utilfreds, hvis hans succes kriterier er at tjene to mio. kroner. Hvad er dine succeskriterier? At vågne hver morgen og vide at en ny spændende dag venter? Valget er dit! Hvis du er taknemmelig for det du har nu, så er du rig, hvis du er utaknemlig, så er du fattig. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan stræbe efter mere. Livet er ikke enten eller. Men husk først og fremmest at være taknemmelig.

Karnevallet er et godt eksempel på, at man ikke skal være rig for at være en del af et brag af en fest. Karnevallet i Barranquilla i det nordlige Colombia er på mange måder det karneval man kender fra Brasilien; en masse mennesker der fyrer den af med musik, udklædning, et par øl eller flere og ikke mindst hinandens selskab. Vores udklædning bestod af et par medbragte vikingehjelme, ganske vist i plastik købt for en flad tiger stykket hos Tiger, men de var et stort hit! 1000 år efter kunne vikingerne atter indtage Amerika – denne gang på lidt mere eksotiske breddegrader.
Jeg ville ønske at alle danskere fik lov til at opleve et rigtigt karneval. Det handler om at leve i nuet, ha det sjovt og at det nødvendigvis ikke skal ske i en eller anden forlystelsespark eller andet sted, hvor der skal købes en entrebillet. Keep it simple. Men der er da også karneval i Danmark, prøv at tjekke dette her ud… www.karnevaliaalborg.dk. Ellers hvis man skal det være et sted, hvor man er sikker på ikke at fryse i det letpåklædte tøj, så tag til Colombia www.carnavaldebarranquilla.org eller det legendariske karneval i Rio, www.rio-carnival.net.

Se flere stemningsbilleder fra karnevallet, den caribiske kyst og hverdagen i Bogota ved at klikke her!

Selvom Colombia stadig har store problemer så fortjener landet at få et andet omdømme end avisoverskrifterne har givet landet i alt for lang tid. Med risiko for at male et lidt for lyserødt billede af Colombia, vil jeg gerne vise følgende klik. Fokuser man på det positive, får man som regel også det positive igen.

www.youtube.com/watch?v=pXtvGsYS0UM

Skriv en kommentar: