Exceptional Life » Den fysiske træning og vejen til drømme kroppen

Den fysiske træning og vejen til drømme kroppen

Interview med Jacob Søndergaard

Din fysiske tilstand, din krop, er det tempel, hvorfra alt udgår. Hvis templet ikke er i orden, vil du have svært ved at lave alle de ting, du virkelig brænder for. Jacob Søndergaard fortæller her om, hvordan du optimerer din krop igennem den fysiske træning, men også om, hvordan du gør træningen til en leg, så det ikke er en sur pligt.

Hvorfor har du dedikeret dit liv til den fysiske træning?

Jeg har altid været utroligt fascineret af kroppen og dens potentiale, og jeg har altid leget med mulighederne for hvordan jeg kan bruge min krop effektivt. Alt efter hvad man vil være god til, skal man have nogle specifikke færdigheder, og der er nogle redskaber, der er mere eller mindre velegnede for at nå dertil. Jeg har altid dyrket meget sport, heriblandt tennis, svømning og fodbold. I 15-16 års alderen startede jeg med kampsport, som egentlig betød mere end bare træning for mig, idet det handler meget om at være i mental balance og samtidig være kraftfuld. Så generelt er min baggrund for kropslig forståelse udviklet igennem kampsport.

Jeg har altid været interesseret i at udfordre mig selv på alle mulige fysiske måder. I militæret fik jeg afprøvet meget omkring det at udfordre kroppen, primært i forhold til udholdenhed og kroppens potentiale.

Hvad angår min studiemæssige baggrund er jeg universitetsuddannet fra Københavns Universitet i træningsfysiologi. Studiet favner alt hvad der sker med kroppen når den udsættes for forskellige former for træning, såsom styrketræning, kredsløbstræning og smidighedstræning. Der er også fokus på hvordan man kan optimere sit ”tempel” ved hjælp af de rette næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
Min uddannelse, humanfysiologi (træningsfysiologi bliver også kaldt for humanfysiologi), er meget praktisk minded; man lærer at arbejde med pædagogiske principper, hvor fysisk aktivitet er mediet. Herved sker der en læringsproces, hvor teori og praksis knyttes sammen, hvilket er essentielt i forhold til at gøre oplevelsen til vedvarende læring. Som Abraham Lincoln sagde: “Give a man a fish, and you will feed him for a day; teach him how to fish, and you will feed him for the rest of his life.”
Grundet min interesse for den praktiske og anvendte træningsfysiologi beskæftiger jeg mig en del med præsentationsfremme af elitesportsfolk. Jeg træner bl.a. en elitejudokæmper, hvor jeg optimerer udøverens fysiske og mentale form igennem sportsspecifik funktionel træning. Når jeg udfører min trænergerning, ser jeg det som en coachingsession, hvor jeg stiller nogle spørgsmål, og dertil får noget respons. Det vil sige, at jeg udsætter atleten for en træningsproces, og observerer hvordan kroppen svarer igen. Det, der afgør om en træner er god eller fantastisk, er evnen til at finde frem til hvad det enkelte individ har mest brug for. Jeg arbejder med den kropslige forståelse, udligner ubalancer og svagheder de steder i kroppen, hvor der er behov. Forestil dig et billede af et cykelhjul med eger. Hvis nogle af egerne er bøjede, vil det gå galt når hjulet får en høj hastighed, eller der foretages kraftige retningsskift. Det samme gælder for kroppen.

Jeg tror, der er mange der synes, at der er mange forskellige måder at træne på og at det godt kan virke uoverskueligt hvad der er mest effektivt. Hvad siger din erfaring; hvad er den bedste metode, og hvor meget betyder en personlig instruktør?

En instruktør betyder alverden. Folk laver ufatteligt mange fejl til at starte med. Mange vil nok opleve nogle forbedrede resultater, bare de går i gang med træningen, men vil lynhurtigt nå et plateau, fordi de rent teknisk ikke er med. En personlig instruktør vil sørge for, at man får teknikken på plads til at starte med, og det betyder at man undgår at få skader og man sikrer sig en kontinuerlig udvikling. Samtidig får du en, der kan motivere dig, kan inspirere dig med nye øvelser, og sikre dig, at du kan være til stede i din træning og at du når dit mål. Det svarer til, at hvis man vil være god til økonomi, så skal man læse mindst 30 bøger om økonomi. I stedet kan man få den rette rådgivning og springe alle de dumme ting over. Det samme gælder inden for træning; der er utroligt mange faldgruber. Methods are many, principles are few. Methods often change, principles newer do. På samme måde kan denne talemåde overføres på kroppen.

Grundprincipperne er:

Træn hårdt med jævne mellemrum
Løfte lidt tungere vægte med jævne mellemrum
Varier træningen
Restituer mellem træningspassene

Indenfor ethvert grundprincip kan der anvendes forskellige metoder, herunder styrketræningsformer mm., hvor mine er utraditionelle i forhold til de fleste andre aktiviteter, der findes på markedet. Træning skal udføres på den måde, vi fra naturens side er skabt til, dvs. squat, bend, træk, skub, twist, lunge og gang. Disse syv bevægemønstre er basis for at kunne begå sig med overskud i dagligdagen.

På et personligt plan er jeg utroligt nysgerrig mht. hvordan kroppen reagerer på træningen. Jeg har derfor prøvet de fleste former for træning, og eksperimenterer jævnligt for at finde frem til de mest ultimative træningsmetoder. Jeg udsætter stort set aldrig atleterne for noget, jeg ikke har prøvet på min egen krop. Jeg vil gerne have et førstehåndsindtryk af hvordan det føles, så jeg kan sætte mig ind i hvordan den fysiologiske respons fra deres krop er.

Den rette træningsmængde er vigtig i forhold til at opnå det ønskede resultat. Som udgangspunkt vil jeg anbefale, at man træner min. tre gange om ugen. Oveni kommer så den ekstra aktivitet, f.eks. gåture mm., der også tæller med i aktivitetsregnskabet.

Det er vigtigt at blive screenet af en dygtig og kompetent person i starten. Kvaliteten af en personlig træner svinger dog desværre temmelig meget. Så find en personlig træner, der er meget dygtig og få ham til at screene dig først, så han kan kortlægge dine svagheder. Eksempelvis er en af de største folkesygdomme i den vestlige verden ondt i ryggen. Så hjælper det jo ikke noget bare at gå ned og træne hårdt, hvis man har en svag ryg. Hvis du har en dårlig kropsholdning eller en dårlig balance i forvejen, så vil du blot forstærke det, hvis dit træningsprogram ikke tager højde for den dårlige ryg. Derfor er det vigtigt at få en personlig træner til at hjælpe dig i gang.

Ja, det er utroligt, så tit man hører om folk, der har haft ondt i ryggen. Hvor mange har egentlig dårlig ryg?

Omkring 70 % af den danske befolkning har oplevet smerter i ryggen i mere end 3 uger, én gang i deres liv.

Efter lændeproblemer oplever 1 ud af 3 danskere skuldersmerter, der er så alvorlige at de afholder vedkommende fra at gå på arbejde. Problemet med skulderskader er, at det sjældent får folk til at blive hjemme fra arbejde på samme måde som ondt i ryggen. Skavanken bliver noget, man i princippet lever med og accepterer, hvilket spiller en stor rolle for folks livskvalitet. I yderste konsekvens vil smerterne føre til inaktivitet, som bibringer mulighed for udvikling af andre livsstilssygdomme.

Mange har den holdning, at det må de bare leve med; det er bare noget der opstår når man runder de 40. Kan man med den rigtige træning forebygge det?

Ja! Et generelt træningsprogram til Hr. og Fru Danmark skal være tre gange om ugen, en times varighed hver gang, vægttræning, hvor man kommer alle de store muskelgrupper igennem. Meget gerne med frie vægte. Gør det hårdt og intensivt. Udover det kan jeg anbefale bevægelighedstræning, som i princippet er god gammeldags pausegymnastik. Det kan man gøre selv derhjemme eller på kontoret 10-20 min. Kroppen er opbygget ud fra princippet use it or loose it. Hvis man f.eks. aldrig bevæger hånden, vil kroppen bare vænne sig til, at det ikke er nødvendigt. Kroppen vil gerne spare på sine ressourcer. Så det handler om at komme kroppen igennem, alle de ting som den er i stand til, så tit som muligt. Ligesom, hvis man læser den samme bog hele tiden – så bliver man ensporet. Det samme gælder for kroppen; hvis man ikke sørger for at udfordre den gang på gang på gang, med jævne mellemrum, så vil man miste bevægeligheden.

Det er supergodt med træningen, men lad os sige, at man blot træner tre gange om ugen – det er stadig kun tre timer ud af 7×24 timer. Man bør nok kigge på, hvad der påvirker en mest. De tre timer om ugen, eller de timer om ugen hvor man sidder på sin arbejdsplads med dårlig kropsholdning, uhensigtsmæssigt arbejde med sin mus, skærmen for tæt på, drikker for mange kopper kaffe. Man sidder ned hele dagen uden at ændre siddestilling. Det er der, man bør sætte ind – man vil opnå det største resultat ved at sætte ind der. Derfor er bevægelighedstræning så vigtig. Brug fem minutter ved dit skrivebord og stræk overkroppen igennem. Mere behøver det ikke at være; bare for at skabe holdningsmæssige ændringer. Har man en god kropsholdning, vil man få meget mere ud af sin anden styrketræning. Man vil få en større muskelmasse, bedre balance osv. Så det er altså ikke kun det, man gør i træningscentret, men lige så meget det, man gør uden for træningscentret, der betyder noget. Det hele er forbundet.

Ja, lige det er nok noget, mange glemmer. Jeg kender det godt fra mig selv. I stedet for elevatoren kan man tage trappen, i stedet for bilen kan man tage cyklen osv. Det er måske små ting, men hvis man ligger det hele sammen betyder det meget.

Lav nogle positive vaner i din dagligdag som gør, at du får trænet i løbet af hele dagen. Hvis jeg nu skal ud at handle, så læsser jeg en stor pose med mad i en kurv – så får jeg styrketrænet mine arme på den måde. Står du i kø, så prøv, i stedet for at blive irriteret, at stå på et ben og øve din balance, dit balanceorgan. Tag altid trappen. Har du et problemområde, f.eks. skulder, nakke el. lign, så sørg for at lave en øvelse for pågældende område i tre min, en gang i timen.

Hvad med kosten? Hvor stor en betydning har det på træningen?

Det har ufatteligt meget med træningen at gøre. Kroppen består af usandsynligt mange celler. Hver enkelt celle har en membran omkring sig, ligesom væggene på et hus. Og hvordan disse vægge er, bestemmer man selv – afhængigt af hvad man spiser. Fedtsyrerne har stor betydning. Cellemembranen har den funktion, at den skal sørge for, miljøet inde i cellen har det godt. Den sørger for, at det er de rigtige ting, der kommer ind og ud af cellen. Jo bedre kvalitet membranen har, jo mere effektiv vil den være til at trække næringsstoffer ind og skille sig af med affaldsstoffer. Så hvis man f.eks. spiser en den mængde fiskeolie, man har behov for dagligt, vil man sikre sig, at membranen bliver meget mere elastisk. Når den er meget elastisk, vil den fungere bedst muligt. Spiser man meget McDonalds og mange forarbejdede fødevarer, transfedtsyre, vil man få en meget ueftergivelig membran, og derfor vil udvekslingen af næringsstoffer blive væsentligt reduceret. Det vigtigste omkring kosten er at den er varieret. Spis ting der flyver, svømmer og bevæger sig i naturen. Spis masser af grønt og drik masser af vand. Spis begrænsede mængder sukker, forarbejdede produkter, cola osv.

I forbindelse med træningen er timingen af indtagelsen af kosten ufattelig vigtig. I tiden efter træningen er kroppen ekstremt modtagelig for de rigtige næringsstoffer, og dette er det vigtigt at udnytte, for at få den rigtige mængde protein og kulhydrater.

Er det noget med, at man skal indtage maden maks. ½ time efter træningen? Her tænker jeg specielt på indtagelsen af protein, så musklerne kan vokse.

Det er ca. op til en time efter træningen, at kroppen bedst kan udnytte proteinerne til opbygning af muskelmasse.

Der er garanteret nogle af læserne, der gerne vil have opbygget en mere muskuløs krop. Kan det passe, at det er noget med, at man allerede ved 25-30 års alderen begynder at miste op til ½ kg. muskelmasse om året, hvis man ikke træner?

Det afhænger selvfølgelig meget af personens størrelse, men jo, det bliver sværere at opbygge muskelmasse allerede ved den alder. Knoglemassen vil også begynde at falde. Den falder med et par procent om året. Men man bestemmer selv, hvordan udgangspunktet skal være. Jo højere udgangspunkt du har, jo længere vil din muskelmasse være på et højt niveau. Så du vil som 60-årig stadig kunne have forholdsvis meget muskelmasse; man er selv herre over hvor meget muskelmasse man vil miste. Og selvom du først begynder at træne som 60-årig, vil du stadig kunne opbygge muskelmasse. Det er aldrig for sent.

Knoglemassen, derimod, tager sig en tur lige så stille nedad; den er det sværere at gøre noget ved. Man siger, at man opbygger en knoglebank indtil 25-30 års alderen, og så går det nedad derfra. Man kan selvfølgelig forebygge ved at styrketræne, f.eks. springgymnastik eller roning.

Hvis man nu gerne vil opbygge sin muskelmasse – uden at man skal være bodybuilder, men blot gerne vil være muskuløs, lad os sige som Brad Pitt Hvordan skulle det optimale træningsprogram så se ud?
Det skal være store grundøvelser, dvs. øvelser, hvor der indgår flere led. Hver eneste muskelgruppe skal køres igennem mindst to gange om ugen. Det enkelte træningspas bør indeholde:

En øvelse pr. kropsfunktion (benbøjning, løft, pres, træk, rotation, lunge)
8-12 gentagelser
3-4 sæt (antal gange man udfører 8-12 gentagelser)
1,5 min pause mellem hvert sæt

Øvelserne kunne f.eks. være:

Squat
Dødløft
Pres over hovedet eller armstækkere
Kropshævninger/træk til bryst
Woodchops i kabelmaskine
Lunges

Når du træner skal du presse dig selv, og sørge for at der er progression med jævne mellemrum. Dette vil tvinge kroppen til at blive stærkere og opbygge mere muskelmasse. Man bør træne 2-3 gange om ugen som begynder, for at få de bedste resultater.

Er det noget med, at de frie øvelser er de mest effektive?
Jeg vil helt klart anbefale frie vægte så længe du får en ordentlig instruktion. Alle der er i stand til at cykle ned til træningscentret uden at vælte, bør ikke være bange for at træne med frie vægte. Men typisk går folk ind i et fitnesscenter, hvor de ser en masse flotte maskiner, og tænker: ”det er det, vi skal gøre”. Hvis det var mig, der skulle bestemme, så skulle de fleste maskiner skrottes. Så skulle man købe vægtstænger og ansætte personlige trænere, så der var en 15-20 personlige trænere. En maskine koster mellem 15 og 40.000 kr. – en vægtstang koster 1500 kr. Brug i stedet pengene på 15-20 instruktører, der går rundt og hjælper medlemmerne. Så ville alle få langt bedre resultater. Folk ville også synes, at det er sjovere at træne; man ville undgå de monotone bevægelser. I en maskine kan man kun lave en øvelse; med frie vægte kan man lave alt muligt forskelligt.

Hvis du virkelig vil have resultater, så få en personlig instruktør i en 2-3 måneder. Det svarer lidt til at lære at lave mad. Bliver man god til at lave mad ved at være sammen med kokken to gange ½ time? Nej, det gør man ikke. Det samme gælder med den personlige træner.

Gør instruktøren opmærksom på, at du gerne vil have den bedste start som muligt, men at du har intention om senere at blive selvstændig med at træne.
For at vende tilbage til kosten – proteinet. Hvordan skal indtagelsen af protein være ved opbyggelse af muskler? Proteinet er jo musklernes byggesten?

Det er vigtigt at det er protein af den rigtige kvalitet. At det kommer fra f.eks. æg, som er en fantastisk proteinkilde. Også ost, mælk, rødt kød, kylling, kalkun og fisk. Fisken er supergod, for der får du samtidig nogle sunde fedtsyrer. Jeg vælger at købe økologiske madvarer; for det første fordi, jeg synes det er godt at dyrene har det godt. De er mindre stressede, og de har fået den rigtige mængde af næringsstoffer. For det andet er det godt for miljøet, samtidig med at jeg undgår en masse unødvendige sprøjtemidler, tilsætningsstoffer osv. Sidst men ikke mindst synes jeg, at det smager bedre.

Timingen med indtagelsen af proteiner er utrolig vigtig i forhold til at opbygge muskelmassen, idet der er et vindue op til en time efter du har trænet, hvor proteinet bliver effektivt optaget i kroppen. Hertil kan proteintilskud være en god idé. Det er de færreste, der kan spise en halv kylling lige efter de har trænet hårdt. Der er det godt at spise en proteinbar eller lave en proteinshake.

De er ret populære, de proteindrinks til 20 kr. stykket. Er det godt at drikke sådan en lige efter træningen?

Ja, det er supergodt. Både i forhold til restitutionen, så man er klar til at træne kroppen igen, få et hurtigere resultat, men også for at opbygge muskelmasse. 20-30 gram protein lige efter træningen er godt.

Nok om muskler. De fleste vil nok gerne blive 100 år gamle, men har en bevidsthed om at man bliver de 75-80 år. Hvor meget betyder træningen for ens alder?

Den betyder rigtig meget. Med alderen bliver kroppen, maskinen, mindre effektiv til både optagelse af næringsstoffer, at opbygge muskulaturen og til at restituere. Alle disse processer bliver forringet en lille smule, ens balance bliver væsentligt forringet med alderen – alt bliver sænket et niveau. Jeg vil hellere leve 80 stærke år end 70 middelmådige år, for så at blive holdt kunstigt i live på et plejehjem i 30 år.

Der er ingen tvivl om, at træning er en vigtig ingrediens i forhold til at holde kroppen ung, og kvaliteten af det, du laver, spiller ligeledes en rolle. En faktor, som ofte undervurderes, er hvorvidt man har det sjovt med det man laver; om man føler sig styrket, både fysisk og mentalt når man forlader træningscentret. Det nytter ikke noget, at du bliver tvunget ned i træningscentret to gange om ugen; det holder ikke på længere sigt. Du skal lave noget, du virkelig brænder for. Det er ligesom den uddannelse jeg er på, hvor jeg bare glæder mig til at lære mere og mere. Den samme følelse skal du have med træningen; ”jeg glæder mig bare til at blive endnu stærkere” osv. Derfor skal du finde en træningsform, som du synes er sjov. Styrketræningen er supergodt, og alle bør gøre det, men hvis man ikke synes det er sjovt, så synes jeg man skal finde en anden måde at gøre det sjovt på. Det som man synes er sjovt, vil man gøre resten af sit liv.

Ja, netop det med glæde – der har det jo vist sig, at bare du bruger din krop, din fysiologi, så gør det dig glad. Hvis man bevæger sig, så tricker det hjernen til at være glad. Hvis man f.eks. er trist, så hjælper det ikke at ligge ned, hænge med hovedet osv., for det tricker bare hjernen til at være yderligere trist. I stedet skal man kigge op, hoppe og lignende, og hvad man ellers kan finde på, for så bliver man glad igen. Det er blevet sagt at ens fysiologi er den nemmeste måde at ændre ens humør på.

Kroppen sender en masse signalstoffer. Musklerne udskiller signalstoffer. Man taler om, at kroppen er en kirtel i sig selv; at musklerne er en kirtel i sig selv. Før har man tænkt at nyrerne, bugspytkirtlen, osv sov. I dag er man begyndt at betragte musklerne som kirtler og organer, der udskiller stoffer, som har effekt andre steder i kroppen.

Bevægelse af kroppen vil helt klart gøre dig gladere. Det gør også, at du kan fortsætte med at gøre lige det du har lyst til i livet. F.eks. at kunne gå ned til stranden og se en smuk solnedgang, hvis det virkelig er det, der giver kvalitet i livet. Kroppen er templet hvorfra alt udgår. Hvis templet ikke er i orden, vil man også have svært ved at lave alle de ting, man virkelig brænder for.

En god pointe. I sidste ende er det jo det eneste, man har. Mange har fokus på de klassiske ting, såsom hus og bil, men hvis man ikke har kroppen med sig, så kan alt det andet være lige meget.

Det sjove er, at hvis man skal have sin bil på værksted, så kan man hurtigt give 10.000 kr. for det – men hvor mange penge bruger man egentlig på sig selv?

Ja, brug penge på dig selv, men brug også pengene på en, der er kompetent. Der er både dygtige og mindre dygtige instruktører derude – lav noget research på nettet. Spørg, hvem de har haft succes med, spørg hvilken uddannelse de har. Uddannelsesniveauet er ikke altid en garanti for at du får et godt resultat, men det er i hvert fald en garanti for, at den person, du vælger, selv interesserer sig for området. Og i hvert fald har et teoretisk fundament. Man går jo heller ikke ned til en mekaniker, der har været på et førstehjælpekursus omkring hvordan man laver en blindtarmsoperation – så kan man lige så godt gå ned til fagpersonen, der ved noget om det. Der er altså bare en verden til forskel, om man vælger en, der har taget en universitetsuddannelse, eller en, der har taget en weekend kursus.

Har du nogle succesfulde casestories? En person, som er kommet til dig og startede fra bunden, som måske havde nogle skavanker, ondt i ryggen, eller var overvægtig, som takket være din træning har fået et bedre liv?

Jeg trænede sidste år en person igennem Berlingske, hvor der var to personer der skulle i form på tolv uger. Jeg fik den ene af dem, og en anden personlig træner fik den anden. Ham jeg trænede vejede 120 kg., var 187 cm høj og havde en fedtprocent på 35, hvilket er i den høje ende. En stor gut. Ham trænede jeg og lavede kostomlægning for. Han tabte 10 kg. fedt og tog 4 kg. muskelmasse på i løbet af de tolv uger. Vi startede med at fjerne størstedelen af sukkeret i hans kost, lavede 5-6 måltider i løbet af dagen, portionsanretninger, dvs. hver gang han fik en tallerken mad, så var det en håndfuld proteiner og to håndfulde grove grøntsager.

Hans blodsukker var faktisk okay til at starte med, det var 5,5. Det røg ned på 5,0. Hans kolesteroltal (fedt i blodet), var tårnhøjt; det endte med at komme ned under gennemsnitsdanskeren. Altså virkelig nogle lave niveauer! Jeg troede i starten ikke, det kunne passe. Jeg dobbelttestede og snakkede med en læge, der sagde, at tallene var faldet mere end man kan med kolesterolsænkende medicin.

Meget interessant. Vi lever jo i et samfund, hvor ’the magic pill’ skal løse alle vores problemer. Her viser det sig så, at træningen var meget mere effektiv end pillen. Piller er jo blot symptombehandlende. Man skal kigge på årsag og virkning – spørge sig selv, hvad årsagen til, at man har det dårligt, er.

Jeg tror, at hvis folk får piller, vil det gøre dem mere inaktive; de vil blive endnu mere asociale. Man formår desværre ikke at gøre træningen sjov; hvis man kunne gøre træningen sjov, ville alle jo gøre det. Folk er ikke klar over, at det kan være sjovt; mange ser det ofte som en straf at skulle træne. Jeg ser det som en gave.

Du spurgte før interviewet hvad min yndlingsbog er. Den bog, der har gjort størst indtryk på mig, er faktisk en bog, jeg læste for nylig: ”Its not about the bike” af Lance Armstrong. En bog, han har skrevet om sin udvikling fra barndom indtil han bliver ramt af testikelkræft. Det handler meget om hans indstilling til livet, om hvor meget man skal sætte pris på de ting man har, og hvor meget man er i stand til hvis bare man kæmper. Han er indbegrebet af en fighter. Han får hele tiden at vide, at så god er han heller ikke, men han kæmper bare videre – han er ligeglad med hvad andre siger, han går bare efter det han mener, er det rigtige. Han følger sit hjerte, han nægter at lade sig bekæmpe af kræften, og han kommer tilbage igen og vinder Tour De France 6-7 gange. Efter kræften tager han ud og snakker med andre, der har kræft og snakker om håbet. Det er en rigtig fed bog.

Det lyder til at det er en god bog, og at Lance Armstrong er en god rollemodel for en masse mennesker.

Ja, han er virkelig indbegrebet af mere end en sportsmand. Han er ekstremt ikke-egocentreret. Han skriver meget om, hvorfor han sætter sig op på en cykel i Tour de France. Tour de France er simpelthen symbolet på livet; der er både opture og nedture, der er medvind og der er styrt. Det er også derfor han siger: “it’s not about the bike, it’s about life”. Han går ind og skaber rigtig mange gode energier til livet. En etape er ligesom et mål i livet, og vejen til det mål er ikke forgyldt, der er masser af udfordringer.

Hvad er dit mål, og hvad har du af drømme for fremtiden? Hvad er din mission?

Jeg skal være den mest inspirerende og nytænkende fysiske vejleder.

Jeg samarbejder allerede nu med Nike omkring sko. Jeg har faktisk fået en sko opkaldt efter mig Jeg har inspireret dem til at lave en sko, der skulle bruges til træning. Jeg har lavet to sko sammen med dem. Jeg har arbejdet med dem omkring funktionel træning, der er relevant for sportsfolk, og det regner jeg også med at gøre i fremtiden.

Meget spændende. Og hvordan er skoen så blevet?

Den er blevet stærk, af ordentlig kvalitet, meget retningsstabil uden alle mulige fancy detaljer på, bare simpel.

Jeg synes, det er meget interessant, at nogle af de store brands samarbejder med sådan nogle som dig, der har ekspertise indenfor området, og laver nogle gode produkter.

Derudover har jeg planer om at arbejde med forskning indenfor træningsfysiologien. Der er så meget, der ikke er berørt endnu. Bl.a. omkring alternative former for styrketræning, og hvordan man lærer det til andre. Hvordan man lærer andre noget, så de får en varig adfærdsændring.

Ja, det er smukt når man kan påvirke andre mennesker, gøre en forskel i deres liv, og det må man sige, man kan med den undervisning, du har med den fysiske træning.

Ja, jeg elsker at inspirere andre og selv blive inspireret. Det er helt utroligt, hvad det kan gøre. Der var f.eks. en situation med denne Muscel Up øvelse, altså den hvor man bare hænger i en gymnastik ring, og så hiver sig op. Jeg har bare ikke kunnet gøre det. Så var der en, der lavede den, så var der en anden der også lavede den – og derefter lavede jeg den også. Så var der efterfølgende tre andre venner, der heller aldrig havde kunnet lave den, hvor jeg viste dem det – så gik der to dage, så kunne de også lave den. Man skal bare se tingene kunne lade sig gøre, det er meget mentalt. Det er ligesom den med, at der aldrig var nogen, der kunne komme under 1 mil på 4 min. Så var der en, der gjorde det, og efterfølgende var der 20 andre der gjorde det. Det betyder meget, at man kan se, at det kan lade sig gøre.

Det er ofte nogle mentale barrierer, der gør at man ikke når sine mål, fordi man ikke tror, det er muligt.

Ja, du skal tro på at det kan lade sig gøre, og det gælder indenfor alt. Hvis man ikke kan se det ske, så er der stor sandsynlighed for at det ikke sker. Det er lige som Tony Robbins siger (super coach fra USA, www.tonyrobbins.com): “Keep the eye on the target”.

Lance Armstrong sagde, at når det regnede, så stod han altid tidligt op og trænede, for der vidste han, at alle hans konkurrenter lå og sov. ”It keeps me on the Edge”, som han siger.

Det er virkelig indbegrebet af en vinder.

Vedholdenhed er vigtig. Ud over at finde en dygtig træner, så find noget du elsker – så du gør det resten af dit liv. Man skal heller ikke være bange for at eksperimentere og lege, for der er så meget som ikke er udforsket endnu.

Ja, det er vigtigt at finde noget man elsker her i livet, både med træningen, men også i særdeleshed i hele sit liv.

Vi nærmer os afslutningen. Nu er der garanteret nogle af læserne her, der springer op og gerne vil i gang. Hvor kan de starte?

Jeg har et firma med en hjemmeside der hedder www.traeningsfysiologerne.dk Vi arbejder ud fra evidensbaseret viden, omkring hvordan træningen skal opbygges, og vi tager udgangspunkt i den nye forskning. Vi er vant til at arbejde med alle former for mennesker, især atleter, folk der har nogle seriøse mål – vi kan komme med den letteste vej dertil.

Mit håb er, at danskerne vil begynde at rette fokus mod det, de virkelig brænder for og synes er sjovt. Både hvad angår deres træning, men også deres privat- og arbejdsliv. Den bedste måde at finde ud af om man gør det, er at spørge sig selv bagefter om man føler sig styrket, både mentalt og fysisk. Er svaret ja, gør du noget, du elsker, og det er kun godt for dig selv – bliv ved med det!

Kort om Jacob Søndergård

Født: 1979

Bopæl: København

Email: jacob@traeningsfysiologerne.dk

Web: traeningsfysiologerne.dk

Hans mission i livet:

Jeg er en inspirerende kilde af energi, der konstant udvikler sig indenfor de områder, der gør mig stærkere.

Så mange har han hjulpet:

Jeg har hjulpet et sted mellem 1500-2000 personer igennem kurser, uddannelser og undervisning i fitnesscentre.

Hans yndlingscitater:

Why do we fall? So we can learn to get back up!

Methods are many, principles are few. Methods often change, principles never do.