Ekstraordinære oplevelser til din næste rejse
Jeg elsker at rejse og et godt sted at bo i dejlige omgivelser er en stor del af oplevelsen – ikke mindst hvis du har en at dele oplevelsen med. Ofte tror folk at jo dyre det bliver desto bedre. Men jeg kender steder hvor jeg langt hellere vil bo end på f.eks. Hilton. Så hvorfor betale 2000 kr. når man kan betale helt ned til 1/10 del af prisen, hvis ikke mindre, og få en bedre oplevelse?? Det handler blot om at bruge en smule tid og lidt fleksibilitet for at finde frem til de små perler.
Sidst i juli inden jeg forlod Colombia for at tage tilbage til Danmark boede jeg nok på det bedste hotel værelse jeg nogen sinde har prøvet – og turde drømme om. Et par timers kørsel fra hovedstaden Bogota der førte mig ned i lavlandet, ned i den tropiske varme, kom jeg til den lille landsby Tobia. Kun igennem en lokal, fandt jeg frem til dette lille anonyme sted som bød på et hotel i verdensklasse. Hotel er nok ikke det helt rigtige ord at bruge, for det mindede mere om et hjem. Det var landsbyens gamle stationsbygning, dengang der i tidernes morgen kørte tog hertil, der er blevet lavet om til Case de la Estacion.
Det mest spektakulære var nok mit værelse. På 1. Etage blev jeg vist frem til mit værelse, eller rettere sagt en KÆMPE balkon. Sådan 10 meter fra side til side og 3 meter fra guld til loft som gav et panoramaudsigt til de smukkeste grønne og frodige andesbjerge. Den udsigt kunne jeg så nyde fra den store dobbeltseng der var placeret midt på balkonen. At ligge sig til at sove her og ikke mindst vågne var mildest talt en oplevelse jeg vil huske i lang lang tid. Se selv værelset her via dette lille videoklip…
Ud over dette bød Case de la Estacion på uovertruffen mad, en forfriskende pool (billedet) og masser af god hjertevarme fra ejeren og de ansatte. Der var kun 8 værelser som gav et dejlig intim atmosfære hvor man hurtigt lærte de andre at kende.
På mountain bikes tog ejeren os med ud og viste os rundt i de nærliggende landskaber. Og hvis man blev træt af at sidde på sadlen stod der også rock climbing, rafting og en masse andre sports aktiviteter på menuen.
Læs mere på www.casadelaestacion.net
150-200 kr. for en overnatning pr. person.
Ok, for dem af jer der måske ikke vil helt til Colombia prøvede jeg et anden suverænt sted i Athen, Grækenland sidste sommer. Faktisk lige i hjerte af byen, 2 min. gang fra Acropolis. Det er måske mest henvendt til unge mennesker, men hvis man er ung af sind så betyder det jo ikke noget. Det er et hostel, eller hvad vi i Danmark nok ville kalde vandrehjem, som bliver besøgt af folk fra hele verden og de mødes alle om aftenen på taget af bygningen der er lavet om til en fantastisk bar ikke mindst pga. udsigten til Acropolis som er formidabel smuk om natten hvor den bliver oplyst. Pris for overnatning knap 200 Dkr. pr. person.
www.backpackers.gr
Eller skal det være hjemligt, så kan jeg klart anbefale et lille dejlig B&B som ligger på Strandvejen i Århus. Udsigt lige ud til vanden og dejlig central, 5 min. til centrum af Danmarks næststørste by eller lige ved siden af Marselisborg skov. Jeg boede selv i tvillings huset lige ved siden af for vel godt 6 år siden og kender alt til området. Det var for i øvrigt her at jeg startede min virksomhed Relationwise A/S, med min forretningspartner Steven der sad nede i kælderen og programmerede på livet løs :0)
Hvis du ikke vil starte et firma så skal du i stedet starte dagen med god morgenmad med udsigt ud til vandet, gå en tur i skoven, der går helt ud til vandet med nogle skrænter jeg ikke troede vi havde så store i Danmark. Spis frokost på Marselisborg havn og fortsæt så ned i Århus som er en super hyggelig by. Tag ned til Åboulevarden med dens mange restauranter og cafeer. Fortæt til Mejlgade for at slænge dig i lædersofaen med en god kop kaffe på RIS RAS filliongongong www.risras.dk. Når mørket falder på så tag til biografen Øst for paradis www.paradisbio.dk og se en god film, ofte en man ikke ville have set i de almindelige biografer. Film fra hele verden er på programmet så glem alt om Hollywood. Slut aften eller natten af på piano bar på Jacobs BarBQ www.jacobs-bar-bq.dk. Husk danseskoene! Et dobbeltværelse på strandvejen kan gøres for blot 450 Kr. Læs mere på www.net-bb.dk/E-ostj/E-28.htm
Er du til København, så bliver jeg lige ganske kort nødt til at nævne dette sted. Det er hotel Phoenix. Jeg har ganske vist ikke selv boet der, men det ligger lige midt i hjertet i København på Bredgade, hvor jeg selv havde kontor igennem et par år. Herligt sted blot et par minutter gang til Nyhavn. De har et sjovt koncept der hedder Parterapi som indeholder en flaske champagne ved ankomst (smiler) Om man har brug for parterapi eller ej, så bør alle par unde sig en sådan god oplevelse nu og da. Pris pr. person i dobbeltværelse fra 645 kr. inkl. morgenmadsbuffet – samt champagnen. www.phoenixcopenhagen.dk/hotel_tilbud/parterapi/
For de rigtig eventyr hungrende folk, så havde jeg god erfaring med at banke på døren hos tilfældige folk et par steder i Mexico og Costa Rica. Det var egentlig fordi jeg ikke kunne finde et hotel og måtte så som nødløsning finde et tilfældigt hus og banke på døren. Men det åbnede op for nogle særlige gode oplevelser, bl.a. med overnatning i hængekøje.
Så tænk lidt anderledes næste gang du skal finde hotel og overnatning. Think out of the box, søg på nettet og få en oplevelse for livet.



