Nicolai Bangsgaard har tidligere været min rejsekammerat rundt i Latinamerika, da vi tog fra Mexico City til Rio De Janeiro. En rejse der tog et ½ år igennem denne eventyrlige verdensdel.

Nicolai er nok den jeg kender der er mest pjattet med at rejse. Så meget at han denne gang har været væk i mere end to år nu på cykel jorden rundt! Det har været fantastisk at følge ham. Nogle kender ham måske fra Metro Express hvor han af og til bidrager med rejseartikler på sin færd jorden rundt.

Når man har været så lang tid væk som Nicolai og mødt så mange forskellige kulturer, ser han tingene i et andet perspektiv end den typiske dansker der har en travlt hverdag. Jeg har derfor valgt at interviewe ham og stillet ham et par gode spørgsmål om livet.

Fire år for at cykle jorden rundt, hvorfor?
Gennem de sidste uni-år begyndte en drøm at poppe op på min mentale radar. Den bippede hyppigere og hyppigere og en gang i 2005 kunne jeg ikke ignorere det længere: jeg måtte gøre noget ved denne spirende drøm om at cykle, om at cykle langt. Idéen voksede og snart var planen klar.
Til at begynde med forestillede jeg mig, at Worldtraveller-ekspeditionen skulle være et 2-årigt projekt, men det vidste sig hurtigt, at denne frie nomade-tilværelse som cykelrotte er langt mere vanedannende end ventet. Det tog lidt længere tid at cykle til Australien end ventet (inkl. et 5 mdr. loop i Sydøstasien), og da jeg havde taget de afskeder og opsagt de abonnementer, jeg skulle hjemme i Danmark, besluttede jeg mig for at forlænge ekspeditionen med endnu to år. Friheden er er fleksibel størrelse.

Hvad er den bedste oplevelse du har oplevet?
Lige som spørgsmålet om mit favoritland, er dette umuligt for mit at besvare. Listen over uforglemmelige oplevelser er alenlang. Rent ekspeditionsmæssigt var det en til tider magisk oplevelse for mig at krydse den australske outback i efteråret 2007, fra Darwin i nord til Adelaide i syd.

Hvad er den værste oplevelse du har oplevet?
Det er straks mere overskueligt! Et ellers udramatisk styrt i 4.800 m højde på det uendelige, mennesketomme Tibetanske Plateau efterlod mig med en smertefuld mummitroldhånd i dobbelt størrelse. Sammen med den tynde luft, isolationen (500 km til nærmeste hospital), de elendige grusveje (tænk vaskebrædt), paniske tanker og en masse “hvad-nu-hvis”-skræktanker gjorde det oplevelsen til den ubetinget værste i WT-historien. Men det positive ved oplevelsen var, at cyklingen gennem verden efterfølgende mestendels har været en dans på roser!

Hvad har overrasket dig på din vej?
Den fantastiske gæstfrihed, tillid og imødekommenhed, jeg har mødt overalt på min vej. Uanset alder, køn, hudfarve, kulturel, social, politisk, økonomisk og/eller religiøs baggrund, møder jeg smil og åbne døre overalt. Hjerterum er et iboende, fælleshumanistisk træk, jeg synes er en fantastisk ting!

Du har været af sted i lidt over to år nu, har du ændret dig som person?
Ja og nej. På rejsen har jeg mødt mennesker i alle mulige afskygninger, fra alle sociale lag, med forskellige skikke & traditioner, alle aldre. Jeg har fået et godt kendskab til den menneskelige og naturmæssige diversitet, til verdens mangfoldige palet (der er langt flere farvenuancer, end man tror!).
At erfare, at jeg kan klare mig, kan indfinde mig, kan føle glæde og tilfredshed, hvorend jeg befinder mig og blandt komplet tilfældige mennesker, giver mig en enorm tillid på menneskehedens vegne, giver mig en tro på mennesket og på, at ingen udfordring er større end den kan overkommes.

Hvad er succes i livet for dig?
Det indebærer blandt andet at være tilfreds og have lyst til at smile til verden, når jeg slår øjnene op om morgenen. At kunne leve præcis det liv, jeg har lyst til og ikke det, som samfundsnormen dikterer. Frihed er unægteligt forbundet til det liv for mig, ikke nødvendigvis fri som i single, men fri til at kunne føre sit eget livs dirigentstok, fri til at tænke, fri til bare at være. Det lyder så ganske enkelt alt sammen, ikk’?

Hvad skal der ske når du ankommer til Danmark igen fire år efter på farten?
Et godt spørgsmål, jeg ikke kender svaret på. Jeg har det generelt godt med åbne døre (der kan lukkes, når behovet opstår), og jeg er sikker på, at de erfaringer, den bagage, som dette eventyr giver mig, vil åbne de døre, jeg har brug for at gå gennem, når jeg kommer hjem en gang. På et mere praktisk plan, skal der nok skrives et par WT-bøger og holdes en række foredrag rundt om i landet. Hvem ved, måske ender jeg engang som en antropologisk HR/motivations-konsulent med egen praksis, kaffe på kanden og smil på læben…

Hvad er dit råd til folk, der vil gøre som dig?
Vi er allesammen små livsfilosoffer i vores egne liv. Lyt til din indre filosof og vejleder. Vi er de eneste, der kender vores egne drømme. Så mærk efter, hvor den drøm ligger. Drøm den, planlæg den og udlev den.
Du behøver ikke altid kende svaret på “hvorfor”. Hvis det føles rigtig, hvis drømmen ikke umiddelbart forsvinder fra den mentale radar, så er det bare med at sadle hesten. Vær stærk i troen, accepter ikke pr. automatik et “nej” eller den lukkede dør, lad være med at nøjes i livet, slap af og smil til verden. Indsatsen er minimal og det potentielle udbytte enormt.

Kærligst, Nicolai Bangsgaard
www.worldtravellers.dk

Jeg kan klart anbefale hans hjemmeside www.worldtravellers.dk som han updatere ret så ofte, ikke mindst med nogle fantastiske billeder.

Det bliver næppe sidste gang du kommer til at høre om denne cykelekspedition, for undertegnede planlægger at mødes med ham et sted i Mellemamerika næste år.

This entry was posted on Monday, August 25th, 2008 at 11:31 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.