Pay it forward
Mødet med mennesker i Colombia som gør en forskel
Pay it forward refererer til filmen af samme navn (payitforward.warnerbros.com/
Pay_It_Forward). Om at give det videre man har fået, uden at kræve noget igen.
Det er en tidlig morgen og jeg er på vej med Opportunity ( www.opportunity.org), en hjælpe organisation i Colombia, for at se deres beundringsværdige arbejde ude i marken. Opportunity er som venture angels (kapital engle), der hjælper Bogotas fattige iværksættere med at starte op. Der er ikke tale om nye firmaer i smarte kontorer – langt fra! Vi er helt nede på gadeplan, helt dernede hvor 500 danske kr. kan være nok til at en iværksætter kan starte en lille butik og tjene penge nok til dagen og vejen. Når man skal kalde Opportunity og deres medarbejdere for engle er det i sandhed fordi de, for de fleste mennesker her, vitterlig må betragtes som engle, der er som sendt fra himlen. De fattige har ikke en chance for at låne pengene i de etablerede banker. Skulle de have sikkerhed nok i deres lille hus af blik, så er det til en så høj rente, at de ikke har mulighed for at betale pengene tilbage.
Opportunity’s arbejde er et godt eksempel på, at det er langt bedre at lærer sultne mennesker at fiske, frem for at servere maden for dem. At starte firma er i høj grad en proces i personlig udvikling. Du bliver din herre over eget liv og bliver uafhængige af andre. Det kan lyde simpelt og banalt i Danmark, men for disse mennesker, der ofte har været en grusom tid igennem, hvor overlevelse er en del af hverdagen, er netop det at klare sig selv en kæmpe personlig triumf. Opportunity hjælper ikke blot med det økonomiske lån (kaldet micro credits), men i endnu højere grad den rigtige mentale indstilling, såvel med forretningen som med livet.
Med på vores tur er danskeren Frits Hammershøj som også ved vigtigheden af, at vejen ud af fattigdom går igennem folks mentale indstilling. Derfor har han i sit meget beundringsværdige hjælpearbejde, hvor han sammen med sin kone har etableret Casa Amparo (www.amparo.dk), et hus for fattige enlige mødre, samtidig startet en bagerforretning op, for netop at lærer pigerne om vigtigheden af at tjene deres egne penge. Exceptional Life synes det projekt var så smukt og godt at vi har været glade for at yde en økonomisk støtte til at få deres bagerforretning op at køre. Du kan læse mere om Frits Hammershøjs arbejde i bogen De 7 nøgler til et exceptionelt liv, som kan downloades gratis her på bloggen.
Frits Hammershøj fungerer som tolk selvom jeg nu er kommet godt efter det spanske. Jeg bliver vist rundt i de små mikro firmaer og gang på gang ser vi, hvordan iværksætterne er uvurderlig taknemmelige for hjælpen fra Opportunity.
En af de helt unge iværksættere hedder David. Som blot 19 årig har Opportunity hjulpet ham i gang med hans helt egen internet cafe. Jeg husker selv som ganske ung iværksætter sammen med min forretningspartner Steve, at låne penge i banken og kaste mig ud i det ukendte og ofte farefulde arbejde som iværksætter. Alt respekt til David og jeg håber igen at møde denne spirende iværksætter. I en så tidlig alder kan han nå meget langt i livet og hans økonomiske succes vil smitte af på det lokale miljø og være med til at løfte det ud af fattigdommen. Endnu vigtigere er at David er en god rollemodel, der netop viser en ny generation at det er muligt at komme ud af fattigdommen – med hårdt arbejde og en hjælpende hånd fra en engel.
David er ikke blot en enkeltstående god historie. Statistikken fortæller også sin helt egen gode historie. Opportunity har igennem tiden hjulpet mere end 8000 mennesker. I gennemsnit har hver fået en 46 % indtægt stigning efter 1 år samt ansat to andre medarbejdere. Efter 2-3 år er 40 % kommet ud af fattigdommen (FNs fattigdomsgrænse). Men ikke nok med det, alle pengene bliver tilbagebetalt og refinansieret i nye iværksættere. Så giver du 1500 danske kr. (cirka det beløb som det koster i gennemsnit at investere i én iværksætter), så bliver de samme penge refinansieret fire måneder efter i en ny iværksætter. Denne Pay it forward ide er utrolig smuk og jeg er sikker på det kan være med til at Make poverty history. Ikke uden årsag at Muhammad Yunus fra Bangladesh, manden bag Grameen Bank (www.grameen-info.org), der er den organisation der er mest kendt for lån til fattige (micro credits) fik Nobels fredspris i 2006.
Exceptional Life er yderst glade for at vi har været med til at sprede denne gode ide til hjælpeorganisationen Techo para mi pais (www.untechoparamipais.org), direkte oversat Et tag til mit land, der bygger huse til fattige. Opportunity vil introducere micro credits til Techo fællesskabet og Exceptional Life er glade for at kunne yde økonomisk støtte til begge organisationer.
Pay it forward. Du kan være med til at gøre det samme. Læs mere ved at klikke her.




