Artikel om terapi, hypnoterapi, selvhypnose, hypnose og NLP

Er du interesseret i terapi indenfor hypnoterapi, selvhypnose, hypnose og NLP? Få her gode råd, tips, ideer og viden om det vigtigste inden for hypnoterapi, selvhypnose, hypnose og NLP. På denne side er der samlet det vigtigste, så du ikke behøver bruge tid på at finde artikler, læse bøger og gå på kursus for at finde ud af, hvordan du igennem den mest effektive terapi får mere motivation, passion og lykke i livet og undgår depression.

Kirsten Dahlerup der arbejder professionel med hypnoterapi og NLP giver her en introduktion til emnet med masser af information som du kan bruge med det samme. Hun er ekspert indenfor alt med hypnose, nlp-terapi, neuro-lingvistisk programmering og nlp modeling.  Få også her forklaringen på hvorfor det er afgørende at tage ledelsen af sin egen person og sind for at komme i balance med sig selv.

Skulle du være interesseret i at vide endnu mere, har vi til sidst lavet en kort oversigt med de vigtigste bøger, hjemmesider og links over emnet. Eller kontakt christian@exceptionallife.dk hvis du ikke fandt det du søgte.       

Læs artiklen her nedenunder eller download hele bogen De 7 Nøgler til et exceptionelt liv, der også hjælper med at forbedre dig på andre områder af dit liv såsom relationer og penge.

Ønsker du at forbedre dit liv indenfor bl.a. relationer, økonomi og sundhed?

Læs bogen der kan gøre en afgørende forskel for dit liv.

De 7 Nøgler til et Exceptionelt liv
Manualen til dit liv
Få bogen NU helt GRATIS (værdi 248 kr.)

Jeg hedder J. Christian Andersen og jeg er certificeret coach. Jeg manglede en bog, en manual til livet, der kunne give mig konkrete værktøjer til at få mere succes i alle områder i livet så som relationer, økonomi og sundhed. Jeg fandt ikke det jeg søgte og derfor valgte jeg at lave bogen selv. Jeg interviewede 7 eksperter inden for deres felt. De viser vejen til, hvordan du helt præcist kan få succes på alle områder i dit liv, lige fra hvordan du tjener flere penge, får en mere sund livsstil, mere energi i hverdagen til at finde din rigtige drømmepartner. Det er blevet til bogen De 7 nøgler til et exceptionelt liv og den giver jeg væk helt gratis. Ja du læste rigtig. Jeg synes alle fortjener et godt liv, så du kan downloade bogen med det samme helt gratis og starte med at få succes allerede i dag!

Hvis du gerne vil have bogen med det samme så skriv dit navn og e-mail adresse i boksen forneden. Samtidig får du gratis inspirerende nyhedsbreve der viser dig, hvordan du kan leve et exceptionelt liv. Endelig har jeg fundet frem til følgende 3 gode artikler som jeg også sender til dig med det samme…

Hjernen og hvordan du skaber din egen virkelighed
Interview med Kirsten Dahlerup

Tilsmiles du ikke altid af lykken og kikker du misundelig på folk som går igennem livet uden problemer. Vil du hellere blive en del af dem. Du kan selv bestemme det.  Det hele handler om hjernen, din hjerne og om hvordan den er blevet påvirket på godt og ondt. Læs her hvordan du kan ændre dine tankemønstre, så du kommer til at opleve verden med nye og bedre øjne.


Vi skal tale om menneskets største organ, hjernen. Der bliver i disse år forsket utrolig meget i hjernen. Du ved en helt del om hvordan den fungere ud fra din erfaring med hypnoterapi og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering). Modsat en hjernekirurg der foretager fysiske indgreb, så kan ud med hypnoterapi og NLP gå ind og ændre neuronerne, nervebanerne i hjernen. Der er måske nogle, der har fordomme omkring hypnoterapi, eller hypnose som det kaldes mere populært; der er mange, der egentlig ikke rigtig ved hvad det er. Det kan være, du kan give en definition af hypnose?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at hypnose ikke er noget jeg putter ind i mennesker. Vi har alle sammen evnen til at gå i hypnose og vi gør det flere gange i løbet af dagen. Hypnose er egentlig navnet for redskabet og tilstanden hedder trance. alle mennesker går i trance flere gange i løbet af dagen, og derfor er jeg bare en hjælper, der hjælper folk med at komme i denne tilstand. det er også vigtigt for folk at vide, at en hypnotisør eller hypnoterapeut ikke kan få folk til at gøre noget, som de ikke ønsker selvom de er i den hypnotiske trancetilstand. hypnose er simpelthen bare et redskab til at få det bevidste sind til at træde i baggrunden, så man kan kommunikere direkte med det ubevidste sind, hvor alle vores indlæringer er. Selvom det bevidste sind træder i baggrunden betyder det ikke at man er ukritisk når man er i trance. En del af det bevidste sind, nemlig vores kritiske sans, holder sig hele tiden i baggrunden som en indre observatør. Det vil sige, hvis jeg gav en person i trance et forslag, som de ikke syntes om, så ville deres kritiske sans komme i forgrunden og afvise forslaget. Derfor mister man ikke kontrol når man er i trance, men det er en dejlig afslappende tilstand og i den tilstand kan man skabe dybe varige positive forandringer. Den hypnotiske trance tilstand er en naturlig tilstand – i vores hverdag udfører vi mange ting i en trance tilstand. Netop der, hvor vi ikke kan huske om vi har låst døren eller hvor vi har lagt vores nøgler. Mange ting vi har lært tidligere i vores liv udfører vi igen og igen ubevidst uden at tænke over hvordan vi skal gøre det. Når man lærer at køre bil eller cykle lærer man det først på et bevidst plan og det kan virke svært, men når vi har gjort det nogle gange bliver det en ubevidst kompetence og vi behøver ikke mere være bevidste om hvordan vi skal gøre. Det, der er så spændende er, at på det ubevidste plan eller i det ubevidste sind er vi utroligt visdomsfulde og indeholder alle de informationer og alle de ressourcer, vi har brug for. Man kan sige at vores ubevidste sind er vores biologiske harddisk. I vores biologiske harddisk er der en masse automatiske programmer som kører ubevidst og som vi udfører igen og igen hver dag. Langt de fleste af dem støtter os i vores hverdag, men der kan også være nogle programmer som vi er trætte af, programmer som ikke støtter os mere. Men de programmer er blevet indlært fordi de engang havde en positiv funktion, en positiv hensigt. det betyder at hvis man i dag føler at man har nogle adfærdsmønstre eller nogle følelser som ikke støtter én, så er det ikke fordi man er selvdestruktiv, det er bare et gammelt program, som ikke længere virker efter hensigten. Et program der trænger til en opdatering. Et eksempel på dette kunne være et barn, der lærer at indrette sig og krybe langs gulvpanelerne for ikke at få skældud, hvis der er meget uro i hjemmet. Barnet beskytter sig selv ved at være ’usynlig’, fordi så undgår barnet ballade. Men når personen vokser op, og programmet stadig kører, så gavner det ikke personen mere. Personen prøver ubevidst at gøre sig usynlig. Det kan komme til udtryk ved at personen bliver usikker når der er fokus på personen, personen ønsker han eller hun kunne forsvinde, krybe i et musehul.. Personen har brug for at gøre noget ved det program, opdatere det, så vedkommende kan fungerer i sit liv som en ligeværdig voksen, der kan udtrykke sig frit. Netop ved hjælp af hypnose kan man opdaterer sådanne gamle programmer. I den hypnotiske trancetilstand er der adgang til det ubevidste sind og her kan hypnoterapeuten så guide og hjælpe personen med at ændre gamle overbevisninger og indlæringer, så klienten kan være sig selv og ikke være styret af gamle begrænsninger og  medafhængigheder. Med medafhængigheder mener jeg når f.eks. et barn i en familie lærer at indrette sig fordi en af eller begge forældre er f.eks. alkoholikere eller forældrene har måske meget vrede eller usikkerhed i sig selv, barnet er påvirket af de mønstre de voksne har, på den måde bliver barnet en medafhængig af den voksnes problem. Men vi har alle sammen overlevet vores barndom og den eksisterer ikke mere. Vi kan ikke ændre på den men vi kan prøve at forstå at forældrene gjorde det bedste de kunne men den viden og de indlæringer de havde med sig i bagagen. Vi kan ændre hvordan vi tænker og føler omkring fortiden og det har vi selv ansvaret for at gøre, når vi er voksne. Her kan hypnoterapi være en rigtig god og effektiv hjælp til selvhjælp.

Du siger, det er et program, der kører oppe i hjernen. Jeg kan forstå, det nærmest er sådan nogle tankemønstre som igen består af nogle neuroner, nervebaner. Hvis man f.eks. er bange for noget, så bliver det, man er bange for, som ligger et sted i hjernen, forbundet til det sted i hjernen, hvor frygten sidder. Kan du prøve at forklare det yderligere?

Hjernen er jo elektriske impulser, netop som du siger neuroner, nervebaneveje, nerveforbindelser, der hele tiden bliver fyret af. Hjernen arbejder ved hjælp af associationer. Hvis en person f.eks. oplever kærlighed til en kæreste, til en ny partner, så kan det både føles rart, men det kan også minde om et gammelt svigt fra en tidligere kæreste eller fra barndommen. På den måde kan det bremse personen i at gå ind i et kærlighedsforhold, fordi det ikke bare minder om noget behageligt men også noget ubehageligt.
Hvis man er bange for noget eller har en fobi, lad os bare sige edderkopper, er man måske blevet det, fordi man har set sin mor være bange for edderkopper. Man har lært at være bange for edderkopper - beskytte sig selv, komme væk fra noget, som ens forældre, direkte eller indirekte, gav udtryk for var farligt. Billedet af edderkoppen bliver derved koblet på den bange følelse inde i hjernen, så der bliver skabt en association, en forbindelse, en vej. Men det kan brydes, netop ved at sætte en ny association til edderkop. Det er netop det, der sker, hvis folk kommer ind og får ændret på en fobi; jeg ændrer ikke på edderkoppen, men på personens opfattelse af den. Det er som om, personen har haft en gammel grammofonplade i hjernen, hvor pickuppen kører i den samme rille: edderkop er lig med frygt. Men ved hjælp af hypnose og NLP teknikkerne kan jeg hjælpe personen med at få pickuppen til at hoppe over i ’en anden rille i pladen’. Der bliver skabt nogle nye associationer – og det er dem, der bliver affyret næste gang, personen ser en edderkop.

Så selvom mange ikke rationelt kan forklare, hvorfor de er bange for noget, er det egentlig bare nogle tankemønstre, nogle forskellige områder i hjernen, der forbindes. Og disse mønstre kan man bryde, for at skabe nogle nye og mere konstruktive forbindelser.

Det vi gør, det øver vi, og det vi øver, bliver vi gode til. Så hvis man i lang tid har gentaget et mønster, så er man blevet rigtig god til det. Den nervebanevej bliver stærk, fordi det er den man bruger; hjernen anvender den nervebane vej som er mest etableret. Derfor er det også vigtigt, når man vil lave en forandring, at man virkelig har lyst til, at der sker en forandring, fordi i princippet ville det nemmeste være at læne sig tilbage og gøre som man altid har gjort. Det er interessant at hjernen kan sammenkoble ydre indtryk og en stærk følelse. For derefter at fyre den stærke følelse af, hver gang man oplever det ydre indtryk. Det ydre indtryk, eller stimulus, kalder man i NLP for et ’anker’. Vi har alle sammen mange ’ankre’ – ydre stimulus som skaber en indre respons. Et anker kan f.eks. være en bestemt sang, som vi har hørt i en eller anden forbindelse, hvor vi har oplevet en stærk følelse, måske var vi meget forelskede, eller har været til en rigtig god fest, eller har oplevet noget meget sørgeligt. Hver gang vi hører sangen, udløses denne gamle følelse. Vi behøver ikke engang at tænke over det. Det sker bare automatisk. Sangen er blevet et anker. Der er rigtig mange ting, som udløser følelser i os. Et eksempel er reklamer, hensigten er at give os en god oplevelse, en god følelse når vi ser reklamen for produktet. Så vi, næste gang vi ser produktet, ubevidst føler den gode følelse igen og får lyst til at købe produktet – man kunne også sige købe den gode følelse. Men fordi vi har mange ankre, ydre stimulus som skaber en indre respons, betyder det ikke at vi ikke kan ændre på vores respons. F.eks. kan man vha. NLP ændre på effekten af et anker. Det sker f.eks. når jeg hjælper mennesker med at blive fri fra flyskræk eller fobier. Det er også spændende, hvordan vi selv bliver et anker for andre mennesker. Her kan man kigge på, hvordan man kan integrere dette i ens dagligdag. Det er godt at være opmærksom på, hvilket anker man selv er. Hvis man f.eks. generelt er meget negativ i sine udtalelser, måske på arbejdspladsen, så vil folk forbinde én med den negative følelse de selv oplever når de taler med én. hver gang de møder én, så tænker de måske: ”åh gud nej, nu kommer den der person, nu skal jeg høre på alt det igen”. På samme måde hvis du er positiv og optimistisk; så oplever andre mennesker generelt at det er positivt at være i dit selskab og de har lyst til at spendere tid med dig. Du er blevet et positivt anker for dem.

Man hører tit folk sige: ”jeg er altid uheldig”, eller som man også siger: ”some guys have all the luck”. Men der er en god mening med det; hvis man har en positiv attitude og holdning til verden, så får man det netop igen.

Ja, vi får hvad vi forventer. Vi skaber hele tiden selvopfyldende profetier det er så vigtigt, synes jeg, altid at fokusere på det, vi gerne vil, og ikke det, vi ikke vil. Når vores fokus og vores energi er på det positive, så vokser det i vores bevidsthed, vi lægger mærke til det og vi skaber og tiltrækker mere af det. inden i os selv har vi en form for filter, som vi oplever verden i gennem. vi bliver simpelthen nødt til at filtrere alle de mange informationer der er omkring os hele tiden, hver dag, så vi ikke bliver overvældede af verden omkring os. filteret gør det at det; udelader, generaliserer og forvrænger det udelader informationer så vi ikke bliver overvældede og så vi kan fokusere, hvis man eksempelvis er meget fokuseret på et eller andet positivt og rart, så udelader man måske at det regner. Man tænker ikke over det, fordi man selv er på en lyserød sky. Eller man udelader ideen om at man selv kan være heldig, ”det er kun de andre der er heldige” når man udelader tanker om at man selv kan være heldig eller succesfuld så ser man ikke alt det positive der sker for en, fordi det ikke er en del af ens egen verden.
Det omvendte er selvfølgelig, hvis f.eks. en kvinde er gravid; så ser hun gravide kvinder overalt. Dengang hun ikke var gravid, lagde hun ikke så meget mærke til dem, fordi det ikke var relevant for hende; hun tænkte ikke over det. eller hvis man har booket en rejse, så ser man rejseannoncer overalt til den destination, men dengang det ikke var relevant, tænkte man ikke over det. Udover at udelade generaliserer vores filter også. Vi laver mange generalisering hele tiden; det er det vi gør når vi anvender ord som  ’alle’, ’altid’, ’aldrig’ ”alle mænd er…”, ”det går altid udover mig…” ”jeg kan aldrig finde ud af det” når vi generaliserer på en negativ måde, formindsker det vores verden og vores oplevelse af vores muligheder for så har vi allerede besluttet, at det er sådan det er, derfor er vi ikke så åbne for, at det kan være anderledes. Så er vi måske ikke åbne for at møde en god mand – god partner, vi er ikke åbne for at anerkendelse eller at lære nyt, vi har allerede udelukket det.

Som nævnt forvrænger filteret også informationerne omkring os, det er det vi gør f.eks. når vi siger: a = b. hvis chefen kommer ind på kontoret med rynkede bryn, tænker medarbejderen måske:  ”uha, hvad har jeg nu gjort?” Medarbejderen forvrænger altså meningen af de rynkede bryn, som i virkeligheden bare kunne betyde, at chefen har haft en dårlig morgen. Når mennesker f.eks. siger: ”ååhh, han gør mig så vred”, eller: ”hun skuffer mig”, er det også en forvrængning, for der er ikke rigtig nogen, der får os til at føle noget. Vi vælger jo ubevidst selv, hvordan vi føler omkring det andre mennesker gør. Men der er naturligvis en positiv mening med at have dette filter; det er godt at vi kan udelade, så vi kan fokusere på det vigtige og udelade det som ikke er relevant for os. Det er godt at vi kan generaliserer så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver dag, vi har allerede generaliseret at et rødt lys betyder stop og et grønt lys betyder kør. Vi har naturligvis også brug for at forvrænge, så vi skaber mening for os selv med det andre gør og siger. Men det handler om at bruge filterets evne til at udelade, forvrænge og generalisere på en måde som støtter os, så vi kan skabe vores egen positive støttende oplevelse af verden. Hvis vi ikke er tilfredse med den måde vores filter fungerer, kan vi ændre på det. Vi kan ændre på hvad det er, vi udelader, og hvad vi lukker ind. Vi kan ændre på vores generaliseringer og vores forvrængninger ved at udfordre dette filter. Det er også en måde at ændre en vane på; hvis man f.eks. siger: ”det sker aldrig for mig”, så kunne man udfordre sig selv og sige: ”aldrig?! har du aldrig nogen sinde haft noget held?” Når man stiller sig selv sådan et spørgsmål, så begynder hjernen at søge efter positive erfaringer, man åbner nogle døre i sindet til glemte eller oversete filer, som gør, at man kan begynde at se det nu – at lægge mærke til at jo jeg er jo egentlig også heldig for jeg har oplevet det før. Hvis chefen kommer ind med rynkede bryn, kunne man også i stedet for at tænke: ”hvad har jeg nu gjort”, spørge sig selv, om der kunne være en anden årsag til, at han ser sådan ud og det kunne der jo helt sikkert. På den måde udvider vi vores egen verden, vores egen opfattelse af verden.

Er det ikke noget med, at man modtager 2-4 millioner bits information i sekundet, men det er kun 134 bits information som når vores bevidsthed? Så det er altså en meget lille andel af alle informationerne fra omverden, vi opfatter?

Ja, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad det egentlig er, vi tager ind. Og om det vi tager ind, det vi tænker over og de konklusioner vi drager, støtter os. Udvider det vores verden, får det os til at bruge vores potentiale? Eller begrænser det os, så vi får dårlige følelser?

Jeg kan huske et amerikansk forsøg, jeg tror det er 10-15 år gammelt. Det blev også foretaget under et coach event jeg var til tilbage i foråret 2007 med Nicolai Moltke-Leth. Jeg tror, der var 500 mennesker i salen, hvis ikke mere. Han viste et filmklip med seks basketballspillere, tre hvide og tre sorte som gik rundt imellem hinanden. De hvide spillede til hinanden, og de sorte spillede til hinanden. Så fik vi at vide, at vi skulle tælle hvor mange gange de hvide spillede til hinanden. Folk talte, men så skete der noget underligt på skærmen – det var bare kun halvdelen, der så det. Den anden halvdel havde altså ikke set, at der pludselig, imens basketballspillerne var i gang, kom en person klædt ud som en gorilla ind på banen, og begyndte at slå sig på brystet midt i det hele.
Jeg synes, det er fantastisk interessant. Umiddelbart ville man tro, at det nærmest var helt umuligt at undgå at se, men alligevel var det halvdelen, der ikke så det. Så kan man ikke lade være med at tænke, at hvis man ikke kan se en gorilla på en basketballbane, hvad ser man så ikke her i livet, hvis man har fokus det forkerte sted?

Ja, det er helt rigtigt. Det er et rigtig godt eksempel. Det er spændende at tænke på at vi kan ændre vores filter, så vi ser nogle nye ting, vi kan opleve verden på en ny måde. Vi kan skabe en rigere verden og bruge flere ressourcer i os selv.

Nu er der garanteret nogle af læserne, der har alle mulige drømme, nogle ting de gerne vil opnå. Ofte sker der det, som vi nok alle kan nikke genkendende til; vi støder på en forhindring, en barriere, der gør, at vi ikke kan nå vores mål. Så er der desværre rigtig mange, der lader sig stoppe af den forhindring, og barrieren – den kommer de ikke over. De ved simpelthen ikke hvordan de bryder den, og så når de ikke deres mål. Hvad kan man gøre?

Gør noget ved det! For eksempel igennem terapi, hvis det ikke er noget man selv kan ændre på. Der er ikke nogen grund til at være ligesom en flue, der bare bliver ved med at banke mod ruden samme sted og ikke kan komme ud. Så er det bedre at få en til at hjælpe sig med det. Der er ikke noget galt i at gå i terapi; vi går jo også til tandlægen for at få ordnet vores tænder. Man kan altså få hjælp til at ændre på disse begrænsende overbevisninger, som egentlig bare er illusioner.

Hvad er det for nogle typiske begrænsninger, folk har?

Det er typisk angst, usikkerhed: ”er jeg god nok?”, som folk mest af alt kommer ind med. Der er også nogle, der kommer ind med enkelt fobier, f.eks. flyskræk. Eller det kan være hjælp til rygestop. Men typisk er det det helt grundlæggende spørgsmål i så mange mennesker; ”er jeg god nok?” det kan så vise sig som forskellige symptomer, i forskellige mennesker. men i bund og grund har vi egentlig alle sammen brug for at vide, at vi gerne må være her, og at vi er gode nok. Jeg kan lide at se det på den måde, at vi egentlig har brug for at komme i kontakt med vores essens igen. vi er skabt til at være lykkelige og når et barn kommer til verden, er det med en ”her-er-jeg-attitude”; det griner og græder og udtrykker sig helt frit. Man kan sige, at et barn er i sin essens tilstand – et barn er i god kontakt med sin kerne. I løbet af opvæksten lærer barnet nye ting - erfaringer, masser af indlæringer som støtter og udvikler barnet, men der kan også være indlæringer som bliver en begrænsning. Barnet kopierer de voksne og tager indtryk ind fra omgivelserne. Barnet kopiere det at gå og tale, men det kan også kopiere nogle holdninger fra de voksne, som egentlig ikke er støttende. eller tolke de voksnes adfærd på en måde som i længden ikke støtter barnet; hvis de voksne skændes meget eller er meget fraværende, fysisk eller mentalt, kan det være at barnet føler sig uønsket eller uelsket eller forkert. Disse følelser kan lægge sig, som ’lag’ hen over barnets essens, så personen vokser op og på nogle områder, i nogle situationer eller måske generelt føler sig usikker eller forkert. personen er ikke helt i kontakt med sin essens mere, personen er kommet ud af balance.  For at blive fri fra gamle begrænsende overbevisninger handler det om at skabe kontakt til underbevidstheden f.eks. ved hjælp af hypnose og få de gamle begrænsende indlæringer bearbejdet. Når jeg siger essens tilstand eller at være i balance, så mener jeg den tilstand mange af os oplever, når vi siger, vi er ’i kontakt med os’, er ’hel’ eller er ’i god balance’, vi er i kontakt med vores behov, værdier, identitet og måske endda spiritualitet. Mange mennesker oplever at være i kontakt med deres kerne – deres essens, når de er på ferie, slapper af, er ved havet, nyder en god udsigt, læser en god bog, kigger på kunst eller lytter til god musik. Men som du siger så kan vi alligevel nogle gange støde på nogle indre forhindringer – begrænsninger, måske i forbindelse med at vi prøver at opnå et mål, pludselig blive vi usikre, nogle gamle indlæringer bliver trigget. Gå i terapi og få det bearbejdet. Få lagene prellet af, få ændret de gamle ubevidste overbevisninger fra fortiden, så du kan være dig selv og tilgive de mennesker, som i din fortid har krænket dig i større eller mindre grad eller været uretfærdige over for dig. Kun sådan kan du være voksen, sådan lærer du ikke længere at være medafhængig i det, der foregik dengang. Sådan kan du vide, at du gerne må være dig selv, og at du beriger verden ved at være dig selv. Dine ord, dine holdninger og meninger er lige så vigtige som alle andres. På den måde føler du, at du bidrager til verden ved at være her.

Hvad sker der helt konkret, når folk kommer til dig? Du siger, der skrælles nogle lag af – hvordan foregår det i praksis? Du kan måske lige starte med at fortælle lidt om din baggrund, hvad er dine forudsætninger for at du kan arbejde med andre mennesker.

Jeg arbejder med hypnoterapi og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering). Det har jeg gjort i syv år på fuldtid. Det der fik mig til at starte for godt syv år siden, var at jeg selv synes, jeg havde brug for nogle forandringer, brug for at tænke anderledes og føle anderledes. Jeg kendte ikke noget til hypnose, men tænkte ”det lyder helt vildt, det lyder som noget der rykker”. Derfor slog jeg op på nettet under hypnose. Her fandt jeg heldigvis hende, som jeg vil mene har det bedste uddannelsessted i Danmark. En russisk dame der hedder Ludmila Frolova. Hendes uddannelsessted hedder Hypnoseinstituttet.  Jeg tog ud til hende for at få en behandling, og som sagt anede jeg ikke noget som helst om hvad det var. Men det var fantastisk, og jeg kan huske at jeg gik storsmilende derfra. Jeg fik en behandling mere og tænkte så: ”det her, det skal mennesker simpelthen vide eksisterer – folk skal vide, at de kan få hjælp og at hypnose er et rigtig godt redskab”. Så jeg tilmeldte mig uddannelsen, og blev selvfølgelig ved med selv at få terapi; både hypnose og NLP-terapi, for at jeg kunne få renset ud i min egne begrænsninger, så jeg ikke præger andre med dem, når jeg arbejder med folk. Efter den grundlæggende ’hypnose og NLP practitioner’ uddannelse, begyndte jeg at arbejde med klienter og tog samtidig ’hypnose og NLP master’ uddannelsen. Herefter blev jeg ved med at tage hvad der var af overbygninger.
I dag er der ikke flere egentlige overbygninger, som jeg mangler, men jeg kan lide at tage på kurser, for der er altid nuancer. Det er primært i England jeg nu går på kurser og uddannelser. Sidste år tog jeg en uddannelse i klinisk hypnose, der forløb over et år, hos et af London’s mest anerkendte uddannelsessteder for hypnose. Årsagen var at jeg delvis flyttede her til London og åbnede klinik, så jeg ville gerne vide hvordan standarden var her. Men jeg tog også uddannelsen for at skabe et netværk.
Så jeg startede som NLP og hypnoterapeut, fordi jeg selv oplevede at det er fantastiske redskaber og det gav mig et stærkt ønske om at oplyse andre mennesker om at det eksisterer. Mange folk kan få det bedre, i stedet for at gå gennem livet med begrænsninger, indlæringer og dårlige følelser som ikke støtter dem. 

Når folk kommer til mig har jeg brug for at høre om problemet og om hvordan personen hellere vil have det. Vi skal fra punkt a til b og jeg har brug for at vide hvad begge punkter består af. Jeg vil typisk også gerne vide noget om personens barndom. Klienten har brug for at jeg forklarer hvad hypnose er, eftersom der er mange misforståelser der florerer omkring hypnose. Så der er brug for at få det afmystificeret. Dernæst bringes personen i den hypnotiske tilstand, hvilket i bund og grund betyder at jeg ved hjælp af tillærte teknikker guider personen i trance. Jeg hjælper personen med at gå i en bevidsthedstilstand, hvor den kritiske sans er i baggrunden og det ubevidste sind er i forgrunden. Nogle gange er det nok bare at fortælle underbevidstheden, hvordan personen gerne vil have det fra nu af. Det er, hvis der ikke er sider eller dele af personen, der er i konflikt med målet. F.eks. hvis en person med et alkoholproblem kommer ind; kan godt være en side af personen der tænker: ”hvis jeg nu holder op med at drikke, så kan jeg ikke længere sidde ved siden af mine kammerater på bænken, og have det samvær som vi plejer at have”. Her er en del af personen i konflikt med målet.  Hvis det er tilfældet, er der brug for at lave hypnoanalyse. Det vil sige at jeg kommunikerer med personen mens han eller hun er i trance og spørger ind til hvad det er for en følelse, der er årsag til problemet. f.eks. hvad det er for en følelse, der får personen til at overspise, drikke eller have en dårlig vane, adfærd eller begrænsning. Fordi personen er i trance, er i kontakt med sine følelser i endnu større grad, og er i kontakt med sin langtidshukommelse, vil personen være i stand til at fortælle, hvad det er for en ubevidst følelse, der er årsag til problemet. Så beder jeg personens ubevidste sind om at følge den følelse tilbage, til allerførste gang personen oplevede følelsen, og der vil nu ske det, at personens ubevidste sind simpelthen associerer sig tilbage til første gang, følelsen dukkede op. Personen vil derefter være i stand til at fortælle, hvad det er for en situation; hvad det er der foregår og hvad det er for nogle indtryk, personen har fået. Typisk vil det være en hændelse fra barndommen, men det kan også være noget, der er sket senere. udover bare at blive bevidst om årsagen til det problem personen er kommet for at få løst, gør vi også noget for at omfortolke årsagsbegivenheden. Jeg hjælper bl.a. personen med at se situationen igen, men denne gang gennem sine voksne øjne og med den viden personen har i dag og på den måde skabe en ny forståelse af det der skete i barndommen. Jeg beder også personen om at trøste eller støtte ’det indre barn’, det barn som personen var engang, som oplevede årsagsbegivenheden. På den måde får man healet følelsen, får ændret det gamle indtryk, så man nu kan handle anderledes i sin hverdag.  Man får simpelthen renset ud i bagagen.

Prøv at definere det ubevidste, for det kan hurtigt virke meget abstrakt. Er det rigtig forstået, at det er alle de ting man har oplevet, fra man blev født til i dag, som bliver lagret i hjernen et sted?

Ja, det bliver lagret i sindet. Man kan så spørge, hvor sindet er – det er jo egentlig i hele kroppen. Vores celler reagerer jo også ubevidst. Hvis vi får en lille rift, bliver den automatisk helet. Man kan ikke bare åbne en person og så pege; der er det ubevidste, der er det bevidste. Det er egentlig bare betegnelsen for nogle mekanismer inden i os. Man kan sige, at vores evne til at være analytiske og rationelle, vores viljestyrke og vores korttidshukommelse, det er det vi kalder for det bevidste sind; det er mekanismer, som hører til i det bevidste, det er noget man gør bevidst. Det ubevidste sind, det er alt det andet. Vores følelser udspringer fra det ubevidste sind, vores langtidshukommelse er en del af det ubevidste sind, erindringer om alt hvad vi har set, hørt, smagt, fornemmet og duftet vores vaner er ubevidste. Vi har både støttende vaner og begrænsende vaner, men som tidligere nævnt var der oprindeligt en positiv hensigt bag enhver adfærd. Nar man lærer at køre bil, er man i starten meget bevidst om, hvad man foretager sig, det kan være svært at overskue alle de ting man skal kunne; dreje rattet, træde på pedalerne, styre gearstangen osv. Men efterhånden når man har udført handlingerne flere gange bliver det noget man gør ubevidst; det bliver en ubevidst funktion, et program i vores biologiske harddisk. Det er en udfordring for et barn at lære at gå. Barnet skal først bevidst lære det, derefter bliver det ubevidst og barnet gør det bare uden bevidst at tænke over hvordan.  Det ubevidste er altså alt det som er følelsesmæssigt, drømmende, associerende og selvfølgelig ubevidste kropslige funktioner; at fordøje maden, rifter der bliver helet osv. Vores bevidste sind er vores evne til at være logiske, rationelle, kritiske, det er også her vores viljestyrke er.

Meget interessant. Når man nu skal ændre en sådan vane eller bryde et mønster, for at få et nyt og bedre, hvor lang tid tager det så normalt? Jeg har hørt, at det godt kan tage tre uger. Hvis man gentager en ting hver dag i tre uger, så bliver det til en vane for hjernen, for så er nervebanerne blevet så store at det er noget, man gør automatisk. Men det er vel forskelligt for hvor stort et mønster man skal bryde?

Hvis man ændrer et mønster uden hypnose, siger man typisk at det tager tre uger. Hvis man gør det med hypnose, så kan man i rigtig mange tilfælde bryde mønsteret i løbet af en session på halvanden time. Det kan f.eks. være rygning eller at bide negle eller en hvilken som helst vane; så længe personen er motiveret til det, og der ikke er en indre konflikt omkring det, kan man gøre det meget nemt, fordi personen virkelig har et ønske om at skabe en ny nervebanevej. Fordi man går uden om den kritiske faktor i det bevidste sind, når man laver hypnose, kan man skabe den nye nervebanevej nemt og naturligt. Oftest kan man ikke selv gøre dette – medmindre man laver selvhypnose. Men grunden til at man ikke bare selv kan gøre det er følgende; hvis en person siger til sig selv uden hypnose, eller uden at være i trance: ”nu lader jeg bare være med at ryge”, så vil personens kritiske sans, typisk tvivle og sige: ”ej, kan jeg nu også det?” Men netop når man går uden om den kritiske faktor ved hjælp af hypnose kan man ændre det, meget hurtigt og meget nemt.

Jeg synes, at forholdet mellem det bevidste og det ubevidste er meget interessant. Vi kender nok alle sammen fortsætter som: ” nu vil jeg gerne stoppe med at ryge”, eller ”nu vil jeg gøre de her ting”, men alligevel mislykkes det, netop fordi det ubevidste er meget stærkere end det bevidste. Jeg har hørt, at det er 30.000 gange stærkere end det bevidste?

Ja, det er fantastisk meget stærkere; det er stærkere end den stærkeste computer. Vi kan så mange ting med vores sind – når vi tager kontrollen over vores liv og siger: ”jeg vil gerne i den retning; jeg vil gerne gøre det og det” når vi beslutter os og fokuserer på det vi vil – det vi gerne vil opnå modsat at fokusere på det vi gerne vil undgå. Man kan også bruge en metafor om det bevidste og det ubevidste; det bevidste sind er ligesom kaptajnen på et skib, der beslutter sig for en retning og har kort og kompas. Det ubevidste er som matroserne og maskinrummet. Matroserne kender maskinrummet, de er ikke logiske, men de ved, hvilke knapper der skal trykkes og drejes på, for at skibet når sin destination. Den destination kaptajnen har besluttet sig for. Derfor er det vigtigt, at der er et samarbejde mellem de to dele. Hver gang vi tænker en tanke, så danner vi os en indre forestilling. Vores forestillinger påvirker vores følelser. Vores følelser påvirker vores fysiologi og vores adfærd. Så man kan sige at enhver adfærd starter med en tanke.  Og eftersom underbevidstheden ikke kan forstå ordet ’ikke’ i forbindelse med forestillinger, er det vigtigt at vi fokuserer på det vi gerne vil og ikke det vi vil undgå. Med det mener jeg, at hvis jeg siger til dig: ”du må ikke tænke på en lyserød elefant, der siger trut-trut” så kan du naturligvis ikke undgå at tænke på den. Det samme princip gælder, hvis vi gerne opnå et hvilket som helst mål, hvis vi f.eks. vil tabe os i vægt og tænker ”jeg må ikke spise chokolade” så danner vi indre billeder af chokolade, vi fokuserer på det vi ikke ønsker. Men den indre forestilling gør at vi ubevidst fokuserer på chokoladen og det er netop derfor, man spiser chokoladen, selvom det ikke var det, man ønskede. På den måde kan man sige at tingene bliver en selvopfyldende profeti. Det er så vigtigt at være en god kaptajn for sig selv. At beslutte sig for en retning og holde fokus på det der vil støtte os i at opnå vores mål. Hvis vi mærker begrænsninger, må vi udfordre dem, udfordre vores indre ’filter’. Som tidligere nævnt består filteret bl.a. af evnen til at udelade informationer, måske siger vi til os selv ’jeg er ikke god til at forhandle’. Her kan man udfordre den begrænsende overbevisning ved at spørge sig selv; ” ikke god i forhold til hvem?” ”ikke god i følge hvem?” ”hvad er det specifikt jeg vil lave en handel om?” ”hvilke beviser har jeg, fra tidligere i mit liv, som fortæller mig, at jeg godt kan forhandle eller lære at forhandle?”. Vi kan altid skabe nye overbevisninger og ofte kan det gøres nemt og smidigt ved at få hjælp af en terapeut eller coach.

Meget spændende! Ja, der er rigtig mange der ved hvad de ikke vil have, men det er meget sværere at sige, hvad man gerne vil have.

Det ubevidste sind kan også være en lille smule dovent. Vi vil ofte ubevidst gøre det som er nemmest, det som er mest velkendt. Medmindre det at gøre noget nyt er meget vigtigt for os. Derfor er det vigtigt at have hjertet med i det vi gerne vil opnå. Vores følelser vil altid vinde over vores viljestyrke, så vi har brug for at koble gode følelser på forestillingen om målet. Men det er rigtig nok, at når folk kommer ind i terapi, og jeg spørger hvordan de gerne vil have det, så kan de remse op: ”jeg vil ikke have det sådan, jeg vil ikke havde det sådan”, osv. De ser helt forbavsede ud når jeg siger: ”okay, det er alt det du ikke vil have – så hvordan vil du gerne have det?”. Fordi vi bare er blevet så vant til, at det er sådan vi tænker på vores mål; på alt det, vi ikke vil have. Det er helt naturligt.

Du har flere gange nævnt, at de dårlige programmer vi har fået ind i vores sind, stammer fra barndommen, fra vores børneopdragelse. Nu er der sikkert nogle forældre derude, som godt kunne tænke sig at vide, om du kunne komme med en miniguide til god børneopdragelse?

Jeg vil sige: vær opmærksom på barnets behov; lyt og vis barnet kærlighed og accept, det er det vigtigste. Vær nærværende. Vis barnet, at det er vigtigt, at barnet er her og at du har kærlighed til det.

Det lyder alt sammen meget godt, men i en dagligdagssituation, er det måske nemmere sagt end gjort. Man kan hurtigt komme i den rolle hvor man blive negativ i sin kommunikation og fortæller hvad barnet ikke må. F.eks. at det ikke må gå over vejen, eller at det ikke må kravle op i det høje træ?

Ja, netop – i stedet for at nævne alle de ting, man gerne vil have, barnet gør. F.eks.: ”hold godt fast i glasset”, eller ”gå her på fortovet”, så man ikke putter billederne om at gå på vejen og vælte glasset ind i barnets hoved. Også fordi det lille barn netop ikke har udviklet den kritiske faktor, før det er 5-6-7 år, forskelligt fra barn til barn. Man kan sige at et lille barn er et omvandrende ubevidst sind, som ikke rigtig forstår ordet ’ikke’, fordi det bare får barnet til at danne indre billeder af det, det ikke må – og så er det det, barnet styrer hen i mod det som barnet ikke må. Så det er vigtigt at fortælle barnet, hvad det er man gerne vil have, at det gør, og ikke det, det ikke må.
Når jeg laver regression med folk i hypnoterapi, er årsagsbegivenheden – årsagen til det problem personen præsenterer for mig – meget ofte begivenhed hvor barnet har følt sig alene, forkert eller til besvær. Det er så vigtigt at være nærværende over for et barn. Jeg ved godt, at folk har travlt; de kommer sent hjem fra arbejde, skal lave mad osv. – det hele skal bare gå så hurtigt. Men man kunne også spørge sig selv, hvad det egentlig er, der er vigtigt her i livet. Når man har fået børn, så må det jo være fordi, man ønsker børnene og kærligheden – at det hele skal fungere og at skabe nogle små velfungerende mennesker. Så det er vigtigt at stoppe op, og være bevidst. Se det, der er og høre det, der er. At være nærværende og give barnet den opmærksomhed, som det har brug for – og man får det jo tusindefold igen, når man gør det. Hvis barnet er ’uartigt’; skriger, råber eller kaster med ting er det jo tit bare barnets måde at prøve at fortælle, at der er et eller andet behov der ikke bliver opfyldt. Det kan også være, at barnet bare kopierer de voksnes adfærd. Nogle gange hører man forældre råbe til et barn: ”lad være med at råbe”, men det dur jo ikke, når den voksne selv råber. Det forstår barnet ikke, det giver ingen mening. Den voksne må jo ”walk as they talks”, og være et godt eksempel for barnet, det er vigtigt.

Meget, meget interessant. Man må da håbe, at der snart vil komme en ny forståelse for hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi netop undgår disse dårlige tankemønstre. Nu er hypnose og NLP, som du arbejder med, relativt nyt. Hvordan ser udviklingen ud inden for området?

Jeg tror ikke at der sker meget andet inden for de næste år end at der bliver flere terapeuter der anvender det. Jeg synes det ville være så dejligt, hvis skolelærer kunne lære NLP og lære børnene det. NLP står for neuro lingvistisk programmering og kort fortalt handler det om hvordan vi opfatter verden subjektivt og handler ud fra den måde vi opfatter verden på. Man kunne også sige at det er en viden der giver os en manual til hjernen og redskaber til at tænke og opfatte på den måde der bedst støtter os. NLP handler også om hvordan vores ordvalg påvirker vores forestillinger og dermed tilstand. Hvis vi siger til os selv ”jeg burde spise sundt” vil for de fleste føles lidt forkert, som om der er nogen udenfor os selv, der står med en løftet pegefinger og en følelse af trods kan opstå. Men hvis vi siger ”jeg har brug for at spise sundt” eller ”jeg har lyst til at spise sundt” så vil det typisk føles meget mere motiverende.  Det ville også være rigtig sundt og nyttigt hvis børn lærte at meditere eller lave selvhypnose.  Jeg havde en klient her i England som er skolelærer og som fortalte, at hun, efter at have fået behandlinger hos mig, følte at det var så rart en gang i mellem at sætte sig ned og gå i selvhypnose. I England kommer børnene i skole når de er fire år. Børnene i hendes klasse er fem år. En dag kunne hun mærke at børnene var urolige, så hun bad dem om at sætte sig ned, lukke øjnene og mærke deres egen vejrtrækning. Mens de sad dér, bad hun dem om at forestille sig at være i naturen og hun guidede dem faktisk ind i en dejligt afslappet tilstand, måske gik de endda i trance, mens hun beskrev alle de smukke detaljer i naturen og hvad de så dér. Hun sagde at børnene bagefter var helt rolige og positive. Hvor ville det være fantastisk, hvis det var noget, man kunne gøre i skolerne, så børnene kan mærke at de har en indre rolig kerne, som de kan være i kontakt med og føle sig trygge.  Det ville også være rigtig fint hvis sygeplejersker lærte NLP som et kommunikations redskab til patienterne. Jeg har et eksempel; en person i min egen familie var lige blevet hjerteopereret og lå på en enestue. Jeg var oppe og besøge ham. På et tidspunkt kommer sygeplejersken ind og siger, at hun har dårlige nyheder. Vi stivnede begge to; han var jo lige blevet opereret i hjertet. Hun sagde så, at den dårlige nyhed var, at han ikke længere havde enestuen, men måtte rykkes ind på en anden stue. Jeg åndede lettet op, men tænkte samtidig: ”at det var meget ubetænksomt af sygeplejersken at bruge så stærke følelsesladede ord til en nyopereret hjertepatient”. Hvor ville det være godt, hvis mennesker blev mere opmærksomme på, hvor stærke deres ord er og hvilken effekt det, de siger, har på andre. Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis skoler og hospitaler lærte mere om det. Alt hvad vi siger til hinanden er suggestioner – forslag og hvis vi er i en hverdags trance tilstand kan det påvirke os meget stærkt. Og hvornår er vi i hverdags trance tilstande? Det er vi når vi er meget fokuserede på et eller andet. F.eks. et spændende fjernsynsprogram eller når vi sidder overfor en autoritet. Når vi lytter til noget en autoritet siger til os, er vi fokuserede og vi bliver oftest ukritiske. Som tidligere nævnt er hypnose en tilstand hvor man går udenom den kritiske faktor. Hvis man sidder over for en læge, som jo er en autoritet for de fleste mennesker, vil man ofte være ukritisk. Derfor ville det være rigtig godt, hvis lægen var opmærksom på hvordan hans ord påvirker menneskene. Det ville være med til at støtte folk meget bedre. Det, jeg egentlig vil frem til, er hvor vigtigt det er at støtte mennesker, hjælpe dem med at få deres egen livsenergi igen, at danne sig forestillinger om at blive raske, om at komme sig hurtigere – det kan faktisk påvirke dem helt ned på celleplan. 

En ting er den negative følelse som folk går rundt med, som selvfølgelig også påvirker andre. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på det store potentiale, som kunne være blevet realiseret derude. Alle de ting som folk drømmer om, gerne vil realisere i deres liv, hjælpe andre osv., som bare ikke bliver en realitet, fordi de har disse begrænsninger. Hvis man virkelig satte ind, både med børneopdragelse, fik det sat på skoleskemaet, og så selvfølgelig med dig, der arbejder med det som terapeut, så kunne der skabes nogle fantastiske resultater, både for individet, men også for samfundet som helhed.

Det er også sådan jeg tænker. Men hvis folk ikke engang kan enes i parforhold, hvordan skal verden så kunne enes? Vi skal starte med os selv og hvis man gjorde noget indenfor de områder du nævner så ville det gøre en stor forskel. Det er vigtigt at lære at træde ud af de roller, som vi nogle gange kan være i – offerrollen, hjælperrollen, forfølgerrollen – lære at prelle de lag af og være os selv, vores essens og netop som du siger, stråle og bruge vores potentiale og være positive. På den måde ville vi også kunne påvirke vores omgivelser mere positivt. Vi er så heldige, specielt i vores del af verden. Vi har det hele; det ville være så fantastisk, hvis vi kunne bruge vores potentiale rigtig godt og positivt.

Vores tid er snart gået; tiden går hurtigt når man snakker om et så interessant emne som dette. Her til slut – kan du nævne en bog, som har haft stor betydning på dit liv, og som du vil anbefale andre at læse?

Den er svær. Der er mange bøger jeg synes om men det som har haft den største betydning for mig, var selv at uddanne mig som NLP er hypnoterapeut. Der er nogle bøger, jeg holder af, som meget enkelt forklarer nogle af ovenstående principper, f.eks.: ”Råd fra en ven” af Anthony Robbins. ”De fire leveregler” af Don Miguel Ruiz. Så er der selvfølgelig de dvd’er, der er meget populære i øjeblikket; ”What the bleep do we know?” Synes jeg er rigtig god samt ”The secret”. Af skønlitterære bøger kan jeg lide ”Åndernes hus” af Isabelle Allende. Den handler om relationer og mennesker med følelser – der er passion, mennesker der lever med passionen. Men et godt sted at starte indenfor selvudvikling er  ”Råd fra en ven” og ”De fire leveregler”.

Der er lidt for læserne at gå videre med.
Har du nogen ting her afslutningsvis, som du brænder for at komme ud med?

Ja, det med at implementere tankegangen i dagligdagen, synes jeg er særligt vigtigt. Vær bevidst, vær nærværende, vær i nuet. Du skal udfordre dine egne begrænsende overbevisninger. Vær opmærksom på, om du har påtaget dig en begrænsende rolle – du har selv ansvaret for den; det er ikke de andre, der putter os ind i roller. Disse roller er typisk de tre grundlæggende: offer-, hjælpe- og forfølgerrollen. Tag noget terapi eller træd ud af de roller, så du kan være dig selv. Vær opmærksom på, hvad der føles godt inden i dig selv – det er jo her, du er i kontakt med din essens. Og så, selvfølgelig: gør mere af det, der føles godt. Vær også opmærksom på, at alle mennesker gør det så godt de kan; der er altid en positiv hensigt med det vi gør, så vi bedre kan give plads til andre mennesker i verden. Vi behøver ikke at tage ting til os fra andre mennesker, vi må godt lade det prelle af og sige: ”okay, det er en begrænsning i den anden personen, den person har sin egen ubevidste positive hensigt”. Vær opmærksom på hvordan du påvirker andre mennesker, hvilket anker du er blevet for andre, og så, selvfølgelig; forsøg at være et positivt anker, så du netop kan stråle i dig selv og støtte andre i at stråle i sig selv.

Hvis folk gerne vil i kontakt med dig, så ved jeg du både arbejder i London og i Helsingør ved København.

Ja, jeg har en hjemmeside for Danmark www.hypnose-nlp.dk og en hjemmeside for England www.hypnotherapy-nlp.co.uk der kan man finde alle kontakt informationerne.

Kort om Kirsten Dahlerup

Født:    1969
Bopæl:    Helsingør og London
Email:    kirsten@hypnose-nlp.dk    
Web:    www.hypnose-nlp.dk   www.hypnotherapy-nlp.co.uk

Hendes mission i livet:

Jeg tror på, at vi er skabt til at være lykkelige og at vi har alle ressourcer i vores sind til at blive det; til at være i balance og harmoni med os selv.
Min mission er at hjælpe mennesker, som ønsker det, med at forstå og opleve, at de selv har alle de ressourcer de har brug for til grundlæggende at være glade og harmoniske mennesker.

Så mange har hun hjulpet:

Jeg har hjulpet et par tusinde


Hendes yndlingscitater:

Der er altid en positiv hensigt bag enhver adfærd (NLP forudsætning)

Hvis noget ikke virker, så gør noget andet (NLP forudsætning)

Hvis det er muligt i verden, er det muligt for dig (NLP forudsætning)

Det du fortæller dig selv bliver din virkelighed


Bøger og hjemmesider hun kan anbefale:

Råd fra en ven – Anthony Robbins

De 4 leveregler – Don Miguel Ruiz

The Secret Language of Feelings – Calvin D. Banyan

Kunsten at leve lykkeligt – Dalai Lama og Howard C. Cutler
 

Handlingsplan – ingen resultater uden din handling

Skriv hvilke handlinger der kan gøre en forskel i dit liv indenfor dette livsområde. Skriv og gør det i dag. 


At ændre dit liv til det bedre starter med en forståelse for, hvor du er i dag. En 360 grader evaluering vil hjælpe dig med at lokalisere de områder, du skal fokusere på i dit liv. Gå ind og foretag en 360 grader evaluering ganske gratis på www.exceptionallife.dk/360