Artikel om stress, psykiske arbejdsmiljø og arbejdsglæde

Er du stresset og er dit psykiske arbejdsmiljø ikke optimal? Få her gode råd, tips, ideer og viden om det vigtigste inden godt arbejdsmiljø og stresshåndtering. På denne side er der samlet det vigtigste, så du ikke behøver bruge tid på at finde artikler, læse bøger og gå på kursus for at finde ud af, hvordan du undgår stress og får den arbejdsglæde og jobtilfredshed du fortjener.

Alexander Kjerulf der arbejder professionel med arbejdsglæde, giver her en introduktion til emnet med masser af information som du kan bruge med det samme. Han er ekspert indenfor stress, arbejdsmiljø, arbejdsplads vurdering og trivsels på arbejdspladsen. Få også her forklaringen på hvad stresssymptomer er direkte påvirket af.

Skulle du være interesseret i at vide endnu mere, har vi til sidst lavet en kort oversigt med de vigtigste bøger, hjemmesider og links over emnet. Eller kontakt christian@exceptionallife.dk hvis du ikke fandt det du søgte.

Læs artiklen her nedenunder eller download hele bogen De 7 Nøgler til et exceptionelt liv, der også hjælper med at forbedre dig på andre områder af dit liv såsom relationer og penge.

Ønsker du at forbedre dit liv indenfor bl.a. relationer, økonomi og sundhed?

Læs bogen der kan gøre en afgørende forskel for dit liv.

De 7 Nøgler til et Exceptionelt liv
Manualen til dit liv
Få bogen NU helt GRATIS (værdi 248 kr.)

Jeg hedder J. Christian Andersen og jeg er certificeret coach. Jeg manglede en bog, en manual til livet, der kunne give mig konkrete værktøjer til at få mere succes i alle områder i livet så som relationer, økonomi og sundhed. Jeg fandt ikke det jeg søgte og derfor valgte jeg at lave bogen selv. Jeg interviewede 7 eksperter inden for deres felt. De viser vejen til, hvordan du helt præcist kan få succes på alle områder i dit liv, lige fra hvordan du tjener flere penge, får en mere sund livsstil, mere energi i hverdagen til at finde din rigtige drømmepartner. Det er blevet til bogen De 7 nøgler til et exceptionelt liv og den giver jeg væk helt gratis. Ja du læste rigtig. Jeg synes alle fortjener et godt liv, så du kan downloade bogen med det samme helt gratis og starte med at få succes allerede i dag!

Hvis du gerne vil have bogen med det samme så skriv dit navn og e-mail adresse i boksen forneden. Samtidig får du gratis inspirerende nyhedsbreve der viser dig, hvordan du kan leve et exceptionelt liv. Endelig har jeg fundet frem til følgende 3 gode artikler som jeg også sender til dig med det samme…

Arbejdsglæde. Dit arbejde er et kald, ikke en pligt
Interview med Alexander Kjerulf

Vi tilbringer mere tid på arbejde end på noget andet her i livet. Hvis vi ikke oplever glæde på arbejdet, hvilket liv lever vi så? Alexander Kjerulf spreder arbejdsglæde og giver dig her opskriften på et godt arbejdsliv. Han er selv et godt eksempel på en der elsker sit arbejde og en stor inspiration for hvor meget én mands arbejde kan påvirke en hel verden.

Jeg kan se på din blog (www.positivesharing.com) at du lige har været en tur i Indien. Hvordan var det derovre?

Det var fantastisk, det kan jeg godt love dig. Det var bare stort. Det var første gang, jeg var i Indien og sprede arbejdsglæde og jeg var meget spændt på hvordan det ville være. Man kommer til en ny kultur og nye forhold. Gider de overhovedet høre om arbejdsglæde og hvad synes de om det – og virker metoderne? Men det var et mega hit, de var helt vilde. I Indien er jeg en rockstjerne! (der bliver grinet).

Mange tænker nok om Indien, at de ikke er så meget med i forhold til os, f.eks. indenfor arbejdsmiljø. Men det er måske en fordom?

Det tror jeg det er i meget høj grad. Jeg fandt frem til, at interessen for arbejdsglæde og arbejdsmiljø var enorm. I andre lande skal man overbevise folk om, at det selvfølgelig er vigtigt at være glad for at være på arbejde. I Indien har man bare forstået det.

Nu har du også lige været i USA, hvor du beretter om, at du har besøgt Coca Cola og spurgt nogle medarbejdere der om de var glade. Det var egentlig ret interessant, det du der nåede frem til.

Sådan er det mange steder i den vestlige verden; arbejdet i sig selv er ikke noget der gør dig glad. Det er et middel til et mål. Og målet er noget andet; målet er penge eller karriere, målet er status. Men du arbejder ikke fordi arbejdet i sig selv er fedt.

I Coca Cola var der kun én der fremhævede de gode kolleger som kilde til glæde på arbejdspladsen.

Ja, der var kun én. Hos alle andre lå fokuset et andet sted – som om de spurgte sig selv ”hvad kan arbejdet ellers give mig?”.

Det er tankevækkende.

Ja, det er ret tankevækkende. Og der synes jeg at man i Danmark er kommet videre. Her vil de fleste danskere gerne have et arbejdsliv som giver dem noget, men som også er godt i sig selv. I hvert fald de unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet; de vil ikke bare knokle for at få status og magt, titler og prestige. De vil have et job der er sjovt.

Jeg var inde at høre Steve Linder (www.stevelinder.com) forleden. Det han sagde, var ret interessant. Vi har ganske vist en høj skat her i Skandinavien, men det tvinger os også til ikke at fokusere så meget på pengene, men mere på indholdet, på arbejdsmiljøet. Det er faktisk en fordel – på en lidt ironisk måde, kan man sige.

Jeg tror, at det personligt og samfundsmæssigt er en fordel. Det er ironisk nok, at det forholder sig sådan. Jeg skrev en blogpost om det sidste år. Steve Forbes (en.wikipedia.org/wiki/Steve_Forbes) har været i Danmark, og hans råd til den danske stat var at sætte skatten ned. Hans idé er selvfølgelig, at det vil få folk til at arbejde mere. Men der tror jeg faktisk, han tager fejl. Det er rigtigt nok, at det får folk til at arbejde mere, men det får også folk til at blive mere syge – livsglæden bliver mindre og det koster samfundet en masse penge i den anden ende, idet man får flere folk, der er deprimerede. Så jeg tror ikke, der er noget samfundsmæssigt at spare ved at sætte skatten ned.

Det er også derfor, jeg synes det er spændende at få dig med i denne samtale, for det er jo gængs tankegang, at det hele handler om at optimere og øge produktiviteten. Det er der da selvfølgelig også et godt formål i. Men det er også spændene at kigge fra en helt anden vinkel, nærmest vende det på hovedet. For det, det egentlig handler om i tilværelsen, ud over at der selvfølgelig skal være en vis produktivitet og at du kan sætte mad på bordet, er jo i høj grad livskvalitet og det at få noget godt ud af livet og ikke lever med stress.

Ja præcis, vi er her jo for at være glade. Hvad er der i livet, hvis du ikke er glad? Hvad er det hele værd, hvis du ikke er glad? Og det er nøjagtigt det samme på arbejdet. Hvad er det hele værd, hvis du ikke er glad? Så er din titel, din løn, din bonusordning og din firma BMW lige pludselig ikke noget værd, hvis du ikke er glad.

Og det er så dit speciale, hvis man kan kalde det. Kan du fortælle lidt om dig selv, og hvorfor du er sprunget ud i det her?

Ja, når jeg tænker tilbage, så har jeg altid fokuseret på at jeg selv skulle have arbejdsglæde. Den gang jeg valgte studie, for eksempel, så valgte jeg ikke det, der var flest penge i nødvendigvis, men det, der var sjovest. Og jeg var en nørd som teenager, så jeg kunne ikke andet end at installere computere. Jeg har en can.scan i datateknologi fra Odense Universitet, og datateknologi er ligesom datalogi, bare mere nørdet. Så blev jeg færdig i 1994, og fik forskellige jobs, og nogle af dem havde meget god arbejdsglæde, andre havde ikke. I 1997 var jeg med til at starte en IT-virksomhed, som hed Enterprise Systems, og da jeg startede dette firma med to andre glade nørder, havde vi kun et formål og det var at lave et firma med rigtig meget arbejdsglæde. Vi havde prøvet at være nogle steder, hvor der bestemt ikke var særlig meget arbejdsglæde, så nu skulle vi lave vores eget firma, og det skulle bare være et herrefedt sted at arbejde. Det var vores primære formål. Og det lykkedes. Vi startede som sagt i 1997, firmaet voksede temmelig hurtigt, og det var en ret stor succes. Vi kom hurtigt op på 20 mand, lavede nogle store komplekse IT systemer, til bl.a. Maersk (top 500 virksomhed), Hovedstadens Sygehusfællesskab, Søndagsavisen og en masse andre store kendte danske virksomheder. Vi lavede nogle ultra komplekse løsninger, det var meget interessant. Det kørte godt, og i 2002 valgte vi at sælge virksomheden – så skulle vi finde på noget andet at lave. Jeg gav så mig selv fri til IKKE at tænke på hvad jeg skulle lave. Jeg gik bare i noget tid og slappede af, og så en dag så kom ideen til mig: jeg skulle sprede arbejdsglæde! Jeg måtte tage de bedste erfaringer fra vores firma og fra nogle andre af verdens bedste arbejdspladser, og så finde ud af hvordan man kan gøre det alle mulige andre steder. Hvad kan du og jeg gøre for at få et godt arbejdsliv, hvad kan virksomheden gøre for at skabe en rigtig god arbejdsplads? Det begyndte jeg så på i 2003 på fuld tid, og det går fantastisk, det går simpelthen fantastisk. Der er så meget gang i butikken, at man skulle tro det var løgn. Næste skridt er at gøre det globalt, og gøre det til en verdensomspændende konsulentforretning. Fokuseret 110 % på arbejdsglæde.

Hvordan er din tilgang til det – arbejdsglæde er vel mange ting? Hvordan griber du det an? For nogle vil måske påstå, at arbejdsglæde er at give en højere løn osv.

Der er to ting i det. For det første, hvad er arbejdsglæde og for det andet, hvad giver arbejdsglæde. Mange blander de to spørgsmål sammen. Hvis vi kigger på det første spørgsmål; hvad er arbejdsglæde egentlig for noget, så er det en meget udefinerbar størrelse. Jeg har kæmpet for at finde en definition, og min yndlingsdefinition på arbejdsglæde er, at arbejdsglæde er en følelse af glæde man får på arbejdet. Det behøver ikke at være sværere. Hvis man spørger folk i en forsamling, hvor mange af dem der har prøvet at føle arbejdsglæde, så rækker alle folk jo hænderne op, og hvis man spørger dem, hvor mange af dem der har manglet arbejdsglæde, så rækker alle folk også hænderne op. Så helt uden at have definitionen af hvad arbejdsglæde er, så ved vi godt når vi har den, og vi ved det specielt godt når vi ikke har den. Og det centrale her er, at arbejdsglæde er en følelse, ligesom vrede er en følelse, skuffelse er en følelse, og følelser er sværere at definere. Vi ved godt når vi har den, vi ved godt når vi er glade, vi kan mærke den. Kan du se hvor jeg vil hen? Det er meget svært at definere den, men vi ved godt hvornår vi har den.
Så er der det næste spørgsmål; hvad giver arbejdsglæde, og hvad tager arbejdsglæde, og der er jo mange der tror, at det har noget med lønnen at gøre, eller at det har noget med titlen eller frynsegoderne at gøre. Der er også mange virksomheder, der ved, at den er gal med arbejdsglæden; de kan se at motivationen svigter, der er ingen energi eller tillid, og hver gang man prøver at forandre noget i virksomheden, så stritter folk helt vildt imod, og der er dårlig kommunikation – der er måske rygter, mobning, bagtale, højt sygefravær osv. Så mange virksomheder har opdaget, at det gør ondt når der er problemer, de ved godt den er gal, og det prøver de så at fikse. F.eks. ved en bonusordning for at motivere folk, eller via lønforhøjelse – mange steder prøver man med frynsegoder: gratis fitness eller hjemmecomputer, gratis aviser osv. Det viser sig gang på gang på gang at det ikke virker. Folk får alle disse ting, og siger, ej det var sødt af jer, og så er de stadig utilfredse. Det er ikke nogen motivation. Og så siger ledelsen, se alt det vi lige har givet jer, og så er i stadig utilfredse, hvor er I utaknemmelige. Det er jo fordi, man sætter ind det helt forkerte sted. Et af de bedste eksempler jeg har set, hvor det her ikke virker, er en gruppe ansatte i et meget kendt dansk firma, jeg skal nok lade være med at nævne hvilket. Der havde de fået solarier på arbejdet, og så begyndte de ansatte at brokke sig til ledelsen og sige, de her solarier, de er ikke gode nok, de er for korte, vi får ikke sol på fødderne! ;-) Det er helt fantastisk. Så lønforhøjelse giver ikke arbejdsglæde, frynsegoder giver ikke arbejdsglæde. Det kan godt ødelægge din arbejdsglæde, hvis du synes, at din løn er for lav; hvis din løn er unfair eller urimelig, så kan det godt tage din arbejdsglæde. Men uanset hvor høj den er, så kan den ikke give dig arbejdsglæde. Så uanset hvor meget fryns du kaster efter folk, så bliver de ved med at være utilfredse hvis det er på arbejdet, der er noget galt.

Så det, der i virkeligheden giver arbejdsglæde, det er kun to ting: det ene er resultater; det, at man får lov til at gøre en forskel. Det, at man får lov til at levere varen. At man kan levere et stykke arbejde, man er stolt af; at man kan sige: jeg flytter noget. Jeg nytter noget, jeg gør en forskel. Det er den ene ting. Når det nu er så vigtigt, så er det fordi, det er et behov som alle vi mennesker har, vi har alle sammen brug for at vide at jeg flytter noget, jeg skaber noget, jeg gør en forskel, jeg leverer varen. Den ene ting var så resultater, den anden er relationer; det, at vi har det godt sammen med de mennesker, vi arbejder med. Det er ikke mærkeligt, at vi alle har brug for social accept, vi har alle sammen brug for at vide, at vi er en del af flokken, at de mennesker vi er sammen med kan lide os, og vi skal jo være rigtig meget sammen med vores kolleger. Vi tilbringer mere tid sammen med vores kolleger, end sammen med vores familie derhjemme.
Så hvad giver dig arbejdsglæde – det spørgsmål har jeg stillet rigtig mange mennesker fra hele verden. Deres svar falder altid i en af disse to kategorier: det vedrører det med at gøre en forskel, det at skabe resultater, og det vedrører de mennesker, man arbejder sammen med, gode relationer til kollegerne og chefen.

Men det med resultater, er det ikke meget afhængigt af, hvilket arbejde man har? Der er jo alt lige fra den person, eksempelvis en sygeplejerske, hvor man direkte kan se, at vedkommende gør en stor forskel på andre menneskers liv – til personen i den anden ende, eksempelvis en telefonsupporter. Der er vel forskel, alt efter hvad det er for et arbejde man har?

Der er helt sikkert nogle jobs som er nemmere. For 50 år siden, hvor alle jobs var mere fysiske, da var det nemmere. Hvis du f.eks. er murer, og du møder på arbejde, så er der ikke nogen mur og når du går hjem så er der en mur, en som du har bygget – så kan du sætte dig ind i, at du gør en forskel. Men i dag, hvor det meste af arbejdet foregår inde i hovedet eller inde i computeren, eller på møder eller på papir, så kan det være sværere at se, om man gør en forskel, eller om man skaber noget. Det, der i denne sammenhæng er så vigtigt, er at man får noget feedback. At man får noget anerkendelse, for det er i meget høj grad der, du finder ud af, at du har gjort en forskel, at du har gjort det godt nok, du flytter noget. Når chefen kommer og siger at det du sagde til mødet i går, det var helt vildt godt, eller når dine kolleger kommer og siger tak fordi du hjalp mig, det var sødt af dig. Eller en kunde kommer og siger, jeg fik det råd du gav mig forleden og jeg brugte det, og det har hjulpet mig helt vildt meget. Når man får den form for feedback, så ved man at man har gjort en forskel, og det er der alt for få mennesker der får. Mennesker – vi er alt for dårlige til at rose hinanden.

Det må jeg også indrømme når jeg ser på min egen virksomhed; man glemmer tit at fokusere på de positive ting. Man fokuserer i stedet alt for tit på det, der kan gøres bedre. Det kan give stress i stedet for at fokusere på hvordan vi kan gøre arbejdsmiljøet endnu bedre.

Og det, der er så interessant er, at hvis man er god til at rose, og tingene går godt, så er det også nemmere at give negativ kritik. Det er meget nemmere at komme med noget negativt, når der er noget der er positivt.

Er det så alle virksomheder, eller nogle bestemte virksomheder du kan hjælpe?

Det er alle, du. Det er store og små, private og offentlige, i Danmark og i udlandet. Jeg har arbejdet med alt lige fra topledere til børnehavepædagoger. Alle vil have arbejdsglæde.

Og der siger du så, at grundlæggende er det resultater og relationer som er globalt gældende.

Ja, det vil alle have. Hvis du er topleder så ser dine resultater anderledes ud end hvis du er børnehavepædagog, men vi vil alle sammen gerne vide at når vi går hjem, så har vi flyttet noget. At vi har gjort noget, vi kan være stolte af.

Jeg kan forestille mig at virksomhederne har et kæmpe arbejde foran sig på det område. Hvor langt er man nået, her i Danmark og globalt?

Det er meget forskelligt. I Danmark synes jeg, vi er godt med. Danmark er det land med højest arbejdsglæde. Den brede masse af danske virksomheder er faktisk ret godt med. Der er meget fokus på, at medarbejderne har det godt, at de ikke får stress osv. Det gør vi meget ok. I USA er den brede masse af virksomheder meget længere bagud. Til gengæld har man i USA nogle få virksomheder, som er meget længere fremme end vi er; som vi virkelig kunne lære af.

Hvem fører an, er der nogle gode eksempler derude?

Den gladeste arbejdsplads i USA er Google.

Og et dansk eksempel?

Irma gør det helt fantastisk. Det er jo lidt interessant, altså et supermarked, der tænker man ikke en specielt god arbejdsplads. Kassedamer og flaskedrenge osv. Men de gør det bare skide godt. De er rigtig gode til at skabe resultater og relationer. Lønnen i Irma er jo heller ikke højere end den er i Netto, så det har ikke noget med lønnen at gøre. Det er bare et spørgsmål om at være god til at skabe resultater og relationer.

Hvordan gør man så det bedst? Der er garanteret nogle af læserne som godt kunne tænke sig en hurtig opskrift. Det er nok nemmere sagt end gjort, og det tager vel en del tid at implementere det.

Ja, det tager tid, men det skal man være villigt til at afsætte, for den kommer jo mange gange igen. Det er ikke en udgift men en investering, som virkelig tjener sig hjem igen. Der kan virkelig spares meget, når først arbejdsglæden er skabt. Det vigtigste er at man gør noget her og nu. Man skal ikke lave en arbejdsglædekomité, som så kommer med en arbejdsglædepolitik om seks måneder. Arbejdsglæde er ikke noget man skaber om seks måneder, det er noget man skaber her og nu. Så det handler om at få alle aktiveret om det. Igen så det ikke er ledelsen, der er med til at gøre folk glade, men alle, der er med til at skabe arbejdsglæde. Hvis du vil have nogle helt konkrete eksempler på ting man kan gøre, så er det for eksempel at begynde at rose, at begynde at skabe en rosekultur. Det skal være helt normalt, at når nogen gør et godt stykke arbejde, så får de ros for det. Det er noget man kan gøre med det samme. Et andet godt eksempel er noget så banalt, som at man begynder at sige godmorgen og ikke bare ’morgen’, men et hjerteligt og varmt godmorgen til alle man møder om morgenen i stedet for bare at ignorere hinanden. Det er enormt banalt, men det er virkelig noget der virker. Specielt den med godmorgen er med til at skabe gode relationer fra morgenstunden af, så folk føler sig velkomne og er en del af fællesskabet.

Når du har været inde og implementere de her ting i virksomheden, har du så nogle succesfulde case stories? Altså fra at de ansatte var utilfredse til at de blev rigtig glade?

Ja! F.eks. har jeg haft fat på Alm. Brand, i deres skadeservice afdeling. De var helt vildt stressede, de var 30 mand i afdelingen og det var ni mand for lidt i forhold til hvad de burde være. Og de havde alt for meget arbejde. Der havde jo været disse oversvømmelser, og så var der tusindvis af mennesker, der havde ringet til denne afdeling. Så de var helt vildt bagud, helt vildt stressede, og der var en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Der var også et meget højt sygefravær. Medarbejderne flygtede til højre og venstre. Halvdelen af medarbejderne i afdelingen var nyansatte fordi halvdelen af dem havde sagt op. Og det lyder jo helt som en opskrift på katastrofe.
Men jeg kommer ind og arbejder med dem i seks uger; jeg kommer ud og holder foredrag for dem fire gange, og resten af tiden havde de daglige opgaver. Hver dag skulle de gøre noget for at sprede arbejdsglæde. Det lykkedes. Seks uger efter havde de fået det noget bedre, og efter tre måneder, hvor de havde arbejdet videre med disse ting, havde de fået det meget bedre. Sygefraværet var faldet, personaleomsætningen var faldet og produktiviteten var steget helt vildt. De havde lige haft deres mest produktive uge nogensinde. De havde haft meget svært ved at finde nye ansatte, på et tidspunkt havde de haft otte vikarer inde for at tage telefonerne. Disse vikarer havde været der i 14 dage, så søgte seks af dem arbejde i afdelingen, fordi de synes der var så fedt at være. Det har virkelig været en succeshistorie; de har været totalt begejstrede for det derude.

Og igen fokuserede du på resultater og relationer.

Ja, det er det eneste der tæller.

Du siger du var der i seks uger, var det hver dag?

Jeg var derude fire gange i de seks uger og resten af tiden havde jeg så lavet nogle daglige opgaver til dem. F.eks.: i dag skal I alle sammen huske at sige godmorgen, I skal alle sammen rose mindst seks kollegaer, og I skal alle sammen et eller andet, ikke. Meget enkle ting, som alle kan finde ud af. For det gælder nemlig om at få alle involveret.

Jeg kender selv til når man har været på et kursus, så ender det ofte med 10% kur og 90% sus. Der er så mange ting man glemmer efter et kursus.

Ja præcis, men når man gør det over seks uger, så bliver det nemlig til en daglig vane, noget man gør hver eneste dag.

Det er en afgørende pointe som gælder indenfor alt læring og som også blev berørt i det første kapitel om hvordan hjernen fungere. I det her, på mange måder overinformerede samfund, får de fleste det jeg vil kalde for informationoverload, altså for mange informationer til at der er tid til at integrere informationerne og derved går mange informationerne tabt over tid. Der sker et stort spild der. I stedet for at indsamle alt information der er muligt om et emne, er det bedre at koncentrere sig om 20 %, jf. 20-80 reglen, hvor 20 % står for 80 % af resultaterne (www.da.wikipedia.org/wiki/80/20-reglen), og så virkelig øve de 20% igen og igen. Som tommelfingerregel i min. 3 uger, før det er blevet en vane, en del af dig.

Med henblik på Indien, for at vende tilbage til vores udgangspunkt: Indien, og også Kina, er jo to store nye giganter, og der er nogen i vesten, der ser dem som en trussel. Mange har nok troet at de er lidt bagefter, men det lyder til at de på dette område – godt arbejdsmiljø, arbejdskultur og arbejdsglæde – ikke er bagefter, men måske ligefrem foran?

Inderne har en helt vild god kultur. Deres problem er, at de er godt i gang med at kopiere den amerikanske management stil. Det er en rigtig dårlig idé – af to grunde: for det første, fordi det generelt går meget godt for amerikansk erhvervsliv, for det andet fordi amerikanerne er meget involverede i Indien. Jeg kan ikke huske, hvor mange indere der arbejder i amerikanske virksomheder i Indien, men det er mange hundrede tusinde. De to ting tilsammen gør, at de skæver meget til den amerikanske management stil. Det er en rigtig dårlig idé, for den amerikanske management stil har sine klare begrænsninger. Den er f.eks. ikke særlig fokuseret på arbejdsglæde. Samtidig har inderne noget i deres egen kultur, som vi andre kunne lære meget af, men som de sætter i baggrunden fordi de helst vil lære af vesten. De lider lidt af et mindreværdskompleks. De tænker at alt det, der kommer fra vesten, det er mere spændende end det, de selv har. De ser sig selv meget som et uland, der skal lære af vesten. Men der er samtidig nogle ting i deres spirituelle traditioner, bl.a. det fokus de har på selvudvikling, på selvindsigt, på indre ro og overskud og lykke, som vi sagtens kunne lære rigtig meget af her i vesten. Det skal de lige opdage – at de der sidder på en hel guldgrube.

Samtidig er de blevet præget af nogle vestlige dårligdomme, f.eks. overarbejde og stress. Jeg holdt to workshops for Tata, Indiens største firma, og på den fabrik hvor jeg holdt workshoppen, arbejdede de altså 60 timer om ugen. Ikke fordi der er overarbejde, men fordi det er deres standardarbejdstid. Deres standardarbejdstid er ti timer om dagen, seks gange om ugen. De ved godt, at det ikke er noget der giver dem arbejdsglæde. Jeg spurgte mange af deres ledere om det var godt, og de synes ikke det er godt – de tror bare det er nødvendigt, og at det kan give dem succes. Der tager de fejl!

Der findes også nogle skrækeksempler fra Danmark, specielt i IT branchen, hvor folk simpelthen brænder ud, endda i en tidlig alder.

Lige præcis. Der er et kæmpe problem der. Et godt eksempel er en, jeg kender, der arbejdede for et stort københavnsk konsulentbureau, og de arbejdede på et projekt. De havde helt vildt travlt, hun arbejdede 110 timer om ugen i 3-4-5 måneder. Hun gik ned med stress, og var helt væk fra arbejdet i tre måneder. Hvor god en investering var det så at lade hende arbejde så meget? En ting er, at det er dårligt for firmaet, det er dårligt for projektet, men det er altså også rigtig dårligt for hende. Hun bliver aldrig rigtig sig selv igen på jobbet, for hun var virkelig nede og skrabe bunden med stress.

Hvis vi også kigger på samfundsøkonomien – når man hele tiden prøver at optimere, så kan folk også blive mere stressede, mere syge, og det koster en masse penge for samfundet. Er der lavet nogen opgørelse, nogen undersøgelser omkring, hvad det egentlig koster samfundet? Det kunne faktisk være helt spændende, hvis man kunne regne ud, hvor meget samfundet ville kunne spare eller modtage, hvis man kunne gøre folk blot 10 % mere tilfredse på arbejdet.

Jeg kan i hvert fald give dig et tal. Sygefraværet koster samfundet (Danmark) 32 mia. kr. om året. 32 mia. kr. Det er altså mange penge. Det er mange Storebæltsbroer. Hvis man kunne reducere det med 15 % ville det være en Storebæltsbro om året. Ikke fordi, man skal gøre alt op i Storebæltsbroer, men det er en meget god målestok.
Det er ikke noget særsyn at se, at mange kommunale arbejdspladser kæmper med sygefravær, der ligger på omkring 20 %. 20 %! Det betyder, at der hver dag mangler 1/5 af dine medarbejdere.

Nu fortalte du lige, at høj medarbejdertilfredshed er noget, der kendetegner Skandinavien. Men jeg læste for nylig, at svenskerne er dem i Europa, der har det højeste sygefravær. Hvad er der lige med svenskerne?

Jeg har ikke noget definitivt bud på det. Men jeg læste en artikel forleden, der sagde at det, der er anderledes i Sverige, sammenlignet med Danmark, er, at det er næsten umuligt at fyre folk pga. fagforeningerne. De har meget støre indflydelse i Sverige, end de har i Danmark. Ligegyldigt hvor inkompetent du er, så er det næsten umuligt at fyre dig i Sverige. For lige så snart nogen bliver fyret, så kommer fagforeningerne med en sag. Der blev lavet en undersøgelse, som viste, at når man havde det på den måde; når man har så høj en jobsikkerhed, så var folk faktisk mere syge.
Jeg skrev en blogpost om det for et stykke tid siden, jeg tror faktisk man kan have for meget jobsikkerhed. Det er ikke godt at være helt vildt usikker, men at man bare ikke kan fyres er heller ikke godt.

Så som så mange ting her i livet er der tale om en balance. For lidt og for meget er ikke godt.

Før interviewet spurgte du efter en bog som har inspireret mig og en der virkelig har inspireret mig hedder Put the customers second. En mand der hedder Hal Rosenbluth, ejeren af Rosenbluth International med 6000 ansatte som var et business til business rejsebureau. De er siden blevet solgt til American Express. Hans filosofi var, at firmaet sætter de ansatte først og det betyder at de ansatte sætter kunderne først. Så hans mission, som leder for det her firma, var én ting: at de ansatte havde det godt. Et af de spørgsmål han stiller sig selv i et af kapitlerne, er: når man sætter de ansatte først, hvordan kan man så fyre nogen? Hans svar er, at når du sætter de ansatte først, og du har en ansat, som bare ikke passer ind, så er det din forbandede pligt at fyre vedkommende. Ikke første gang der er problemer – selvfølgelig prøver du at hjælpe vedkommende – men har du en ansat, som bare ikke er dygtig nok, eller som bare ikke er glad i sit job, så er det din forbandede pligt at fyre vedkommende. For det første for kollegernes skyld, for når der er elleve mand i en afdeling, og der er én, som ikke passer ind, så sidder der altså ti andre som skal rende noget hurtigere. Men også for personens egen skyld. Det er en misforstået venlighed at lade folk blive i et job, hvor de bare ikke har arbejdsglæde – det er der ingen, der er tjent med; kollegerne er ikke tjent med det og personen selv er heller ikke tjent med det. Så er det altså lederens forbandede pligt enten at sørge for, at personen bliver glad, der hvor vedkommende er, eller at finde et andet sted til vedkommende – i eller uden for virksomheden.

Måske kan man også tænke i et lidt større perspektiv – man har jo kun et liv; fra fødsel til død har de fleste kun omkring 28.000 dage, så det er jo med at få det bedste ud af dem. Specielt på arbejdet, når man bruger så meget tid der.

Ja, og hvor mange dage vil du spilde på et arbejde, hvor du går rundt og er helt vildt ked af det – eller et arbejde, hvor du måske bare er mere neutral, hvor du siger: det er ikke specielt skidt, men det er heller ikke specielt fedt.
Det er ikke så længe siden, jeg fik en e-mail fra en kvinde i Hong Kong, som havde sagt et rigtig dårligt job op pga. noget, hun havde læst på min hjemmeside. Det synes jeg var helt fantastisk. Det gjorde mig rigtig, rigtig glad. For nylig fik jeg lige en e-mail fra hende igen; nu har hun fundet sig et nyt job. Nu er hun ikke længere ked af det – før var hun rigtig ked af det – nu er hun bare neutral. Lønnen er god, chefen er helt vild fed, hun har pensionsordning og hele svineriet, men hun synes bare ikke hun leverer varen. Hendes job er rigtig kedeligt. Nu spørger hun så igen, hvad hun skal gøre.

Hun er kommet et skridt i den rigtige retning, men vil godt videre.

Ja, og det er jo fantastisk, at selv folk i Hong Kong er begyndt at tænke på den måde.

Jeg synes det er flot, at du som dansker i lille Danmark er på denne store mission ude i verden for at sprede arbejdsglæde – ud over arbejdsglæden er der en interessant historie i dig selv. Du har været i både USA og besøgt Coca Cola, du har været i Indien og besøgt deres største virksomhed, osv. Der er mennesker, der drømmer om at gøre noget stort og så er der mennesker, der tager skridtet og gør det. Hvordan bærer du dig ad?

Jeg tror på, at man skal kunne se det man gerne vil have for sig. Og så skal man gøre noget for at få det til at ske.
Jeg har længe drømt om at komme til Indien og lave noget, så for seks måneder siden skrev jeg på min blog: Hey venner, jeg kunne smaddergodt tænke mig at komme til Indien. Er der nogen der kan hjælpe? Så er der en af mine faste læsere fra Indien, som siger ja, det kan da godt være vi kan finde ud af noget, kunne du tænke dig at tale på The Indore Management Associations årlige konference. Så sagde jeg ja, det lyder helt vildt fedt. Min tur bliver så sponsoreret af deres firma, mod at jeg afholder en workshop for firmaet.
I år har jeg også været i Sverige, Estland, Tyrkiet, Kroatien, USA, England og Indien.

Jeg har været inde på din hjemmeside og blog, og kan se, at du har været helt vildt god til at bruge de nye IT-redskaber til at nå ud med din mission. Hvor mange læsere har din blog?

Inden for det sidste år (2007) har der været 1½ million. Min mest læste artikel er blevet læst 400.000 gange.

Det er imponerende! Ud over din blog ved jeg du også er forfatter til bogen Happy Hour is 9 to 5 som også alle kan læse gratis på din hjemmeside, både på engelsk, spansk og dansk.
Du er én mand i Danmark, og så har du så stort et globalt reach.

Ja, hvis du har et godt budskab og kan formidle det – det er ligesom kravet. Jeg har et budskab, som alle har en interesse i. Det er relevant for alle.

Hvordan ser dine fremtidsplaner ud?

Det jeg arbejder frem i mod er, at det her skal blive endnu mere globalt og verdensomspændende. Jeg vil starte et konsulentfirma med 110 % fokus på arbejdsglæde, som skal operere i hele verden. En hel kæde, et helt firma som kun fokuserer på det og ikke andet. Fordi behovet er der. Det er virkelig min mission, det er mit kald, det er det jeg er her for. Jeg er i en unik position til at gøre det; jeg er ikke sikker på at der er nogen anden i verden, der kunne gøre det ret meget bedre end jeg. Og det er derfor JEG skal gøre det. Jeg har en unik baggrund, et unikt budskab, et unikt sæt erfaringer, så jeg kan virkelig være den, der bringer arbejdsglæde på banen.

Meget inspirerende, sådan burde alle også leve deres liv, finde en mission i livet som de virkelig brænder for.
Jeg tror også tiden er moden til din mission. Folk havde måske ikke været klar til det for bare 10 år siden; det handler om at folk er mentalt parate til det. Nu nævner du Coca Cola og du har været hos Maersk (to top 500 virksomheder). Kan du se, at der er ved at ske nogle store omvæltninger i virksomhedskulturen globalt set? Hvordan ser det f.eks. ud om 10-20 år?

Der er ikke nogen revolution i gang, jeg tror der er en stille og rolig evolution. Men jeg tror, vi ser et ret markant skifte over de næste 10-20-30 år. Det, jeg ser for mig, og det, som er min drøm, det som jeg arbejder på at skabe, det er en fremtid hvor arbejdsglæde bare er helt naturlig.
Når de børn, der vokser op i dag, kommer ud på arbejdsmarkedet om 15-20 år, så vil det være en selvfølge, at vi har arbejdsglæde. Hvorfor fanden tage et job, som man ikke er glad for? Det bliver holdningen.

Det er også sådan det burde være. Det er jo ligesom da man var barn, og det hele var en leg – sådan burde det også være senere i livet. For det, der er en leg, gør man med glæde og det gør man godt.

Udviklingen kan slet ikke stoppes. Det er en helt naturlig udvikling. Om det bliver om 10, 20 eller 50 år, det ved jeg ikke. Men jeg ved det kommer, og det er af en helt enkelt grund; markedskræfterne. Glade virksomheder er meget mere effektive end dem, der ikke er glade, så det er dem, der kommer til at sparke røv og vinde på markedet. Hvis der er to virksomheder, der laver det samme og er i konkurrence med hinanden, så er det den glade virksomhed der vinder. Ikke hver gang, men i det store og hele. Det er, tror jeg, også af den grund, at Google er ved at sparke røv over for Microsoft. Fordi Google er en glad arbejdsplads, og Microsoft blot er en nogenlunde arbejdsplads.

Har du besøgt Google - endnu?

Nu fungerede det jo så godt med rejsen til Indien, så i morgen blogger jeg, at jeg gerne vil til Californien ;-)

Hvis du skulle nævne et eksempel på den virksomhed der er nået længst med godt arbejdsmiljø og glæde, er det så Google eller er der en anden virksomhed, som klarer sig bedst på det område? Er der et best practise eksempel et sted i verden, måske et eksempel på fremtidens virksomhed?

Det er helt klart Semco som ligger i Sao Paulo i Brasilien.

Det er noget af en overraskelse, at det skal komme fra Brasilien – og så oven i købet Sao Paulo, som af mange bliver betragtet som en stor betonklods; en knap så charmerende by.

Semco laver alt muligt, de laver industrivægte, de laver kølesystemer til bygninger og de laver fødevareindustrimaskiner og alt muligt. De har 3000 ansatte, og de klarer sig rigtig, rigtig godt i Brasilien. Deres leder hedder Ricardo Semler og Ricardo har skrevet to fantastiske bøger, den ene hedder Maverick og den anden hedder The Seven-Day Weekend, som beskriver Semco og hvad de gør hos Semco. Den er helt fantastisk, og der er så mange ting som de gør anderledes. Nogen virksomheder gør lidt det ene, lidt det andet. Semco gør bare det hele anderledes, det er helt fantastisk at se. Et godt eksempel er for eksempel ledelse. To gange om året rater alle ansatte deres leder. De får et spørgeskema, som de udfylder, og så kommer hver leder ud med en samlet score fra 0-100. Det er meget normalt, det gør man i mange virksomheder, men Semco går et skridt videre: de offentliggør disse scores i hele virksomheden, så alle kan se hvad alle ledere har fået. Og her kommer så cluet: som ansat i Semco kan du selv bestemme hvilken leder, du vil arbejde for.

Så hvis du arbejder for en leder, der scorer 54 i træk, så siger du ’fuck det, så går jeg over til hende, der scorer 83’. Sådan eliminerer man dårlig ledelse. Man gør det offentligt, og man lader folk selv vælge. Noget andet er, at de ansatte i Semco selv vælger deres arbejdstid; de har kontorer over hele Sao Paulo, så de bestemmer selv, hvor de vil arbejde og de bestemmer selv deres løn.

Det lyder rigtig godt alt sammen, men er der ikke en negativ side af medaljen?

Jo da, og det kan man også læse om i Ricardos bøger, men de positive sider opvejer bestemt de negative. F.eks. det med at man selv kan bestemme sine arbejdstider, det havde man indført på deres kontorarbejdspladser, nu har de også en masse fabrikker, hvordan lader man folk selv vælge deres arbejdstider når det er produktionsansatte, de skal alle sammen være der på samme tid, ellers kan produktionen ikke starte. Så de var selvfølgelig noget skeptiske, men de indførte det på en af fabrikkerne. De ansatte fik det at vide og så bestemte de blot at de skulle arbejde fra 06:30, sværere er det ikke.
Så er der deres løn; du må selv bestemme din løn, men igen – lønnen er offentlig i hele firmaet, alle ved hvad alle andre tjener, så hvis du har sat din løn til at være dobbelt så meget som de andres, skal du altså være rigtig god til det du laver.

Meget spændende og det kan man altså læse i de to bøger af Ricardo Selver.

Ja, og specielt The 7 days weekend er helt fantastisk. Det er virkelig en bog der har inspireret mig, og den er i øvrigt meget velskrevet, virkelig let at læse.

Nu er der garanteret nogen der vil sige, at det er godt med arbejdsmiljø, at de gør noget alternativt og andre spændende ting, men hvordan er deres indtjening?

I det brasilianske marked, der har været præget af inflation, korruption, og alt muligt andet, er det gået dem rigtig godt. Ricardo Semler overtog firmaet fra sin far for omkring 20 år siden, dengang havde det 100 ansatte og i dag har det 3000.

Imponerende. Der er noget vi kan lære af de brasilianere. Og det er jo også her, du kommer ind i billedet og samler mange af de her ting. Vi gør noget godt i Danmark, der er nogen der gør noget specielt godt i Brasilien osv.

Der er garanteret nogle af læserne, der godt kunne tænke sig at få din hjælp, hvordan kommer de i kontakt med dig og lærer mere om arbejdsglæde?

De finder mig via min hjemmeside www.positivesharing.com Jeg sender et nyhedsbrev ud en gang om måneden til 5000 mennesker, jeg laver gratis arrangementer, gratis foredrag en gang om måneden eller en gang hver anden måned. Der er der mange, der får kendskabet til arbejdsglæde og tænker, det skal vi også have.
Perspektivet er, at mere arbejdsglæde giver dig og mig et bedre liv; det giver vores virksomhed mere succes; det giver samfundet en højere levestandard og større livsglæde. Så der er virkelig noget at hente.

Her afslutningsvis kunne jeg godt tænke mig at høre, om du har en kommentar til den nu ret så verdens kendte bog af Tim Ferries ”The Four Hour Work Week” (www.fourhourworkweek.com – handler om hvordan du reducerer din arbejdstid), som jeg ved, du også har læst?

Det interessante er, at hans fokus er direkte modsat mit; for ham handler det om at slippe for arbejdet, og for mig handler det om at nyde arbejdet. For ham er arbejdet til for at opnå noget andet, og jo mindre du kan arbejde, desto bedre. For mig er arbejdet i sig selv en nydelse, så hvorfor fanden skulle du nøjes med at arbejde 4 timer om ugen, hvis du synes det er helt vildt fedt? Det er vigtigt for os at vide, vi er gode til noget, at vi er noget værd for andre, at vi gør en forskel.

Kort om Alexander Kjerulf

Født: 1968
Bopæl: København
Email: alexander@kjerulf.com
Web: www.positivesharing.com

Hans mission i livet:

Sprede arbejdsglæde

Så mange har han hjulpet:

1000'er igennem foredrag og workshops. Millioner gennem bloggen.

Hans yndlingscitater:

Arbejdsglæde er ikke rocket science. Vi kan alle sammen skabe det i vores eget arbejdsgliv, og næsten enhver virksomhed kan blive glad.

Arbejdsglæde – der er penge i skidtet!

Arbejdsglæde kommer ikke fra virksomhedens mission statement, strategier, budgetter, 5-års planer eller balanced scorecards. Det kommer af de ting som du og jeg gør her og nu.

Bøger og hjemmesider han kan anbefale:

The No Asshole Rule af Bob Sutton En fantastisk bog med en fantastisk pointe: At røvhuller for længe har plaget forretningslivet (sør på lederposter). Bogen dokumenterer, at ingen virksomhed har råd til at have dumme svin ansat – prisen er simpelthen for høj, uanset hvor dygtige de er. Derfor bør alle arbejdspladser have en “No Asshole Rule”.

Kolindkuren af Lars Kolind Bureaukrati kan kvæle enhver arbejdsplads, især dem der er blevet gamle, store og succesrige. Lars Koldin viser hvor galt det kan gå og fortæller, hvad man skal gøre ved det. En af de bedste danske businessbøger.

Kære Irma af Alfred Josefsen Denne bog om arbejdsglæde i Irma er en anden af mine danske yndlingsbøger. Alfreds enkle budskab og praktiske tilgang til at skabe en god arbejdsplads er ikke bare inspirerende – det virker!

Authentic Happiness af Martin Seligmann Martin Seligmann har grundlagt forskningsområdet Positiv Psykologi og dette er hans grundbog i lykke. Den fortæller hvad lykke er, og hvad der gør os gladere.

Learned Optimism af Martin Seligman Seligman påviser, at optimister lever længere, har et bedre helbred, er lykkeligere, har flere venner og har mere succes. Han giver også opskriften for pessimister, der gerne vil være optimister.

The Customer Comes Second af Hal Rosenbluth En af de mest inspirerende bøger, jeg nogensinde har læst. Budskabet er enkelt: Hvis virksomheden sætter de ansatte først, sætter de ansatte kunden først.

Handlingsplan – ingen resultater uden din handling

Skriv hvilke handlinger der kan gøre en forskel i dit liv indenfor dette livsområde. Skriv og gør det i dag.

At ændre dit liv til det bedre starter med en forståelse for, hvor du er i dag. En 360 grader evaluering vil hjælpe dig med at lokalisere de områder, du skal fokusere på i dit liv. Gå ind og foretag en 360 grader evaluering ganske gratis på www.exceptionallife.dk/360