Artikel om sund mad, vægttab og slankekure

Går du op i sund mad? Måske du også er interesseret i vægttab og slankekure? Få her gode råd, tips, ideer og viden om det vigtigste inden for sund mad. På denne side er der samlet det vigtigste, så du ikke behøver bruge tid på at finde artikler, læse bøger og gå på kursus får at finde ud af, hvordan du får det bedste vægttab, så du får den sunde livsstil uden fedme du altid har ønsket dig.

Catherine Færgemann der arbejder professionel med ernæring giver her en introduktion til emnet med masser af information som du kan bruge med det samme. Hun er ekspert indenfor sund mad, forbrænding, fedtfattig mad, kort sagt den slankedoktor der kan gøre en forskel for dit vægttab. Få også her forklaringen på, hvorfor det bl.a. er afgørende at spise frugt og grønt og gå op i sit blodsukker for en optimal sund livsstil.

Skulle du være interesseret i at vide endnu mere, har vi til sidst lavet en kort oversigt med de vigtigste bøger, hjemmesider og links over emnet. Eller kontakt christian@exceptionallife.dk hvis du ikke fandt det du søgte.

Læs artiklen her nedenunder eller download hele bogen De 7 Nøgler til et exceptionelt liv, der også hjælper med at forbedre dig på andre områder af dit liv såsom relationer og penge.

Ønsker du at forbedre dit liv indenfor bl.a. relationer, økonomi og sundhed?

Læs bogen der kan gøre en afgørende forskel for dit liv.

De 7 Nøgler til et Exceptionelt liv
Manualen til dit liv
Få bogen NU helt GRATIS (værdi 248 kr.)

 

Jeg hedder J. Christian Andersen og jeg er certificeret coach. Jeg manglede en bog, en manual til livet, der kunne give mig konkrete værktøjer til at få mere succes i alle områder i livet så som relationer, økonomi og sundhed. Jeg fandt ikke det jeg søgte og derfor valgte jeg at lave bogen selv. Jeg interviewede 7 eksperter inden for deres felt. De viser vejen til, hvordan du helt præcist kan få succes på alle områder i dit liv, lige fra hvordan du tjener flere penge, får en mere sund livsstil, mere energi i hverdagen til at finde din rigtige drømmepartner. Det er blevet til bogen De 7 nøgler til et exceptionelt liv og den giver jeg væk helt gratis. Ja du læste rigtig. Jeg synes alle fortjener et godt liv, så du kan downloade bogen med det samme helt gratis og starte med at få succes allerede i dag!

Hvis du gerne vil have bogen med det samme så skriv dit navn og e-mail adresse i boksen forneden. Samtidig får du gratis inspirerende nyhedsbreve der viser dig, hvordan du kan leve et exceptionelt liv. Endelig har jeg fundet frem til følgende 3 gode artikler som jeg også sender til dig med det samme…

1. Bliv en god taler
2. Forbedre dit "self-image"
3. Vælg det vigtige i dit liv

 
Dit navn:
Din e-mail adresse:

(Vi efterlever god skik på internettet og de danske regler. Vi giver ikke din adresse ud og du kan altid framelde dig igen.)

 

Menneskeføde. Du er hvad du spiser
Interview med Catherine Færgemann

Er du ikke altid på toppen, føler du træthed, er du stresset og svinger dit humør? Inden du tager til lægen, så læs her hvad diætist Anne Catherine Færgemann anbefaler. Måske ligger svaret i din kost; vores ernæring er sandsynligvis nøglen til at undgå en lang række folkesygdomme.

Kan du starte med at fortælle ganske kort om dig selv og din baggrund?

Jeg er uddannet traditionel diætist; jeg har altså en uddannelse, der er godkendt hos sundhedsstyrelsen. Jeg har arbejdet på Rigshospitalet i nogle år, med forskellige specialer, bl.a. anoreksi, hjerte-kar-sygdomme, mavetarmproblemer og diabetes. Men hele tiden har jeg haft interesse for forbyggende ernæring, eller det, jeg arbejder med nu, som kaldes funktionel medicin. Funktionel medicin handler om at gå bag årsagen til, at man har en sygdom; at gå bag de symptomer, man har. Et meget godt eksempel kunne være, at du går til lægen, som fortæller dig, at du har en irritabel tyktarm. Der går jeg så ind og spørger, hvorfor tyktarmen er irriteret. Jeg kan benytte forskellige laboratorieanalyser, der vurderer hvad der kan være af problemstillinger i forhold til maven. På den måde får man hele tiden sat spørgsmålstegn ved, hvad der kan være årsagen til problemerne, og der kan arbejdes med de biokemiske forstyrrelser, som kan give symptomer, frem for bare at arbejde med symptomlindring. Jeg har arbejdet med funktionel medicin de sidste fem år, hvilket bestemt har hjulpet mange til at få det bedre i deres hverdag.

Jeg kan ikke lade være med at videreuddanne mig. Derfor tager jeg i øjeblikket en master i Nutritional Medicine ved University of Surrey, London. Jeg tager derover en gang i mellem og fordyber mig i en masse bøger.

Dertil er jeg også forfatter; jeg har skrevet bogen ”Sund Nu – afgiftning af krop og sjæl”, der handler om at få kigget ens kost og livsstil dybt i øjnene. Den giver redskaber til at leve sundt, spise sund mad, vægt tab og til at få kickstartet en sundere hverdag, hvor der primært er fokus på maden. Ja, og ellers er jeg bare en person, der er dedikeret til at hjælpe mennesker med at få det bedre i det hele taget. Jeg lever og gør selv de ting, jeg anbefaler, og går meget op i at arbejde ernæringsmæssigt med min egen krop, så jeg yderligere kan hjælpe flere mennesker.

Jeg synes, at kost er et utroligt spændende emne, og at det kan være med til at man undgår en lang række sygdomme er meget interessant. Men kan det ikke også være meget kontroversielt, da de fleste nok har den indstilling, at hvis der er noget galt med dem, så går de til lægen, får udskrevet nogle piller, og så er alt i orden igen? Det er jo ikke ligefrem lægen, der går ind og kigger på folks ernæring som middel til at få det bedre.

Jeg tror, der er en bølge i landet i øjeblikket, ja ikke bare i Danmark, men i det hele taget. Folk bliver mere informerede, og det går mere op for folk, at det med den sunde mad er enormt vigtigt; at man kan forebygge en lang række sygdomme, hvis man spiser rigtigt, og at man kan arbejde med sin krop for at få det bedre, ikke mindst for vægttab. Her snakker vi ikke bare om sygdomsmæssige symptomer, men også om, at vi vil have det bedre i vores liv, have mere overskud, mere energi og mere gåpåmod. Flere og flere folk begynder at indse, at hvis man er stresset i en periode, så nytter det ikke at leve af smøger og kaffe; det brænder kroppen ud på. Der skal faktisk næringsstoffer til, for at klare en hård hverdag, og det er rigtig reel mad, der skal til. Det er folk begyndt at blive mere opmærksomme på, for i dag kan man næsten ikke åbne et blad, uden at læse noget om kosten. I Danmark bliver der skrevet flere og flere bøger om emnet. Da jeg kom med Sund Nu bogen, var det den første bog i rækken fra forskellige kolleger, som går ind og vejleder folk omkring der her med maden via deres bøger. Så det er en trend, der er ved at udvikle sig. Vi kan optimere vores helbred, eller vores velvære, med den rette kost, så jeg tror, det bliver mindre kontroversielt, at folk arbejder målrettet med deres kost. Der vil altid være en gruppe, man ikke kan få fat i; en gruppe, der vil synes, at det er kontroversielt at arbejde med kosten, men der er en større gruppe mennesker, der godt ved, at en pille ikke løser alle problemer, men at vi skal kigge på vores livsstil for at mærke en forskel. Dertil er der lægerne. Jeg kan høre, at tendensen er ved at ændre sig. For 5-7 år siden, da jeg startede med at arbejde med funktionel medicin, skete det tit, når folk gik til egen læge og sagde, at de også kiggede på kosten, at lægen sagde, nå ja, det kan du da bare gøre. Der herskede sådan en ”spild af tid holdning”. Men nu er lægerne begyndt at sige: ” det ved jeg faktisk ikke rigtig noget om, men jeg vil gerne høre om hvordan resultatet bliver, når du er færdig”. Så hos lægerne sker der også en ændring; en holdningsændring i forhold til, at folk begynder at arbejde mere målrettet med deres kost.

For nylig hørte jeg en læge fortælle, og jeg mener, det gælder både læger og sygeplejersker, at de kun har to ugers uddannelse ud af deres lange uddannelse, der omhandler kost og ernæring.

Ja, og så kan man overveje, hvem der kommer til de forelæsninger på uddannelsen, for da jeg læste til diætist fik vi mulighed for at gå til lægernes uddannelse når temaet var ernæring, og der var ikke særligt mange, der dukkede op til timerne. Interessen er der bare ikke; der er nogle andre interesser. Man bliver jo f.eks. ikke en vildt god kirurg, hvis man samtidig skal have styr på kosten. Det er to forskellige områder. Der er det måske, at lægerne bare skal indrømme, at det er diætisterne eller ernæringsterapeuterne, der er uddannede til at vejlede i kost, og så lade dem få lov til at gøre det.

Der har været meget debat omkring emnet kost indenfor de seneste år; specielt i forbindelse med den såkaldte fedmeepidemi. For mange er vægttab en daglig kamp. Man snakker meget om at minimere sukkeret i maden, men det handler også om at få de rigtige ting, altså de rigtige næringsstoffer. Kan du fortælle noget om, hvor vigtig kosten egentlig er?

Hvis vi starter med at kigge på hjernen, så består 60 % af den stort set af fedt, og en stor del af det fedt er essentielt fedt, det vil sige, at det er fedt, vi er afhængige af at få fra kosten. Så hvis vi ikke indtager nok af de essentielle fedtstoffer, altså Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer, så er det fedt, som er i hjernen, ikke helt så godt som det kunne være. Fedtet er en vigtig bestanddel i kroppens celler, der udspiller et hav af funktioner, så fedtet har en enormt vigtig funktion i kroppen.
Derudover har proteinet en vigtig funktion. Der sendes konstant beskeder fra celle til celle, og selve beskeden består af aminosyrer fra protein. Man ved f.eks., at serotonin er vigtigt i forhold til humør, og virker antidepressivt. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan. Yderligere dannes der også søvnhormonet melatonin ud fra tryptofan – og sådan kunne man blive ved.
Derfor er der nogle funktioner i kroppen, som ikke fungerer optimalt, hvis vi ikke får de rigtige næringsstoffer igennem den sunde mad. Hvis vi ikke får de rigtige næringsstoffer, er cellerne ikke så perfekte, som de burde være. Og hvis vi ikke får de rigtige proteiner, reduceres og begrænses de signalstoffer, vi sender (f.eks. signalet om at strække armen, at få os til at sove eller at gøre os glade). Derfor er vi afhængige af at få rigtig mad. Får vi de forkerte fedtstoffer, påvirker det nogle funktioner, og får vi de forkerte proteiner, påvirker det andre funktioner, så derfor har maden en enorm vigtig funktion. For at nævne nogle gode eksempler: fiskeolier, hørfrøolie og olivenolier er eksempler på sunde fedtstoffer. Kylling, kalkun, fisk og nødder er eksempler på sunde fødevarer med højt proteinindhold.
Det er lige præcis denne viden, vi kan bruge, når vi arbejder målrettet med optimalt velvære, og for så vidt også behandlinger og forebyggelse. At mad ikke bare er mad, og at en hvedebolle ikke er det samme som en skive rugbrød. Mad er byggesten til kroppen, og kroppen reagerer på én måde hvis den får en hvedebolle og på en anden måde, hvis den får et stykke rugbrød. Med hensyn til fedtstof kan kroppen reagere på én måde, hvis den får fiskeolie, som virker som en antiinflammatorisk olie, og på en anden måde, hvis den får en eller anden dårlig margarine, som egentlig ikke går ind og understøtter kroppens antiinflammatoriske funktioner. Det er de redskaber, vi kan arbejde med. Også i forhold til stress. Det er vigtigt at sørge for, at ens blodsukker er stabilt, for holder man op med at spise i en stresset situation, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt; kroppen er i forvejen stresset, og får den ikke tilført mad, tror den samtidig, at den skal dø, og så bliver kroppen faktisk dobbelt så stresset, hvis du kan følge mig. Yderligere kan dette påvirke humøret, så man ikke er på toppen. Omvendt vil god mad og et stabilt blodsukker give mere glæde og overskud. Derfor er maden enormt vigtig, og netop den rette sunde mad af den rette kvalitet er især vigtigt for at kroppen kan udtrykke sig på den måde, vi ønsker det.

Nu nævnte du lige næringsstofferne. De fleste folk er klar over, at vi skal have de basale vitaminer, A-, B-, og C-vitaminer osv. Men det lyder til, at der også er mange andre stoffer, kroppen har brug for, som folk egentlig ikke rigtigt kender til?

Nogle vitaminer fungerer som antioxidanter – de bekæmper frie radikaler og hindrer hurtig aldring. Man kan forestille sig det på denne måde; de frie radikaler får jern til at ruste eller æbler til at blive brune. Lignende funktioner findes der i mange aktive plantestoffer, som kan være rigtig vigtige. Vi bliver jo f.eks. anbefalet at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, og det er fordi det har en række helbredsfremmende virkninger; det forebygger sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Her er det vigtigt at huske på, at næringsstofferne fra naturens side er i samspil med hinanden. Der er f.eks. lavet undersøgelser, hvor man har givet betakaroten, som er en antioxidant, til en række mennesker, hvor det viste sig, at det at give betakaroten isoleret, ikke var hensigtsmæssigt og øgede kræftudviklingen hos rygere.
Så det med at tage et enkelt næringsstoftilskud er ikke hensigtsmæssigt, men at få det i en kombination med for eksempel frugt og grøntsager; dvs. mad, der også er mange andre næringsstoffer i, det virker forebyggende.

Men nu har jeg hørt, at mange af de næringsstoffer, som tidligere var i maden, ikke er det i dag i den mængde, som det var tidligere – idet landbruget er blevet intensiveret mister fødevarerne næringsstofferne.

Ja, der er endda forskel i konventionelt dyrkede grøntsager og økologisk dyrkede grøntsager. Hvis man f.eks. kigger på tomaten, så er en økologisk tomat dyrket i jord, dvs. de næringsstoffer, som er i jorden, kan tomaten bruge og på den måde blive mere forsvarsdygtig. Hvis du tager en ikke økologisk dyrket tomat, så er den ikke dyrket i jord. Et andet eksempel er broccoli. Broccoli indeholder et meget vigtigt stof, der hedder sulforofan. Sulforofan virker hæmmende på kræft og understøtter østrogenafgiftningen. Hvis en broccoli er dyrket et sted, hvor hunden har tisset på den og der lige er kommet en bille, som har spist lidt af den, så er dens immunforsvar over for skadelige og fremmede ting styrket. Det vil sige, at stoffet sulforofan øges i den økologiske, eller den mere naturligt dyrkede broccoli, i modsætning til en broccoli, der er dyrket i mindre naturlige forhold. Så jo mere naturligt en plante er blevet dyrket, jo stærkere forsvar får den og det forsvar planten har, hjælper os i kroppen.

Meget interessant. Jeg så for nylig en graf over de næringsstoffer, der er i vores madvarer, og jeg fandt det faktisk ret skræmmende, at mængden af næringsstoffer i vores madvarer er faldende. Her i vintertiden er der eksempelvis mange, der tænker, at de hellere må få nogle flere C-vitaminer, og de køber derfor appelsiner. Men hvis appelsinerne er blevet transporteret fra Amerika i frysere, eller i hvert fald i nedkølet tilstand, så er der slet ikke den samme mængde af C-vitaminer og næringsstoffer tilbage. Det bliver lige pludselig ret svært at få en ordentlig kost – de fleste af læserne her er jo ganske almindelige Hr. og Fru Hansen, der går ned i Netto og køber deres madvarer.

Min holdning er, at jo mere man kan vælge primært økologisk, desto bedre. Så er det også et spørgsmål om variation; spis så varieret som overhovedet muligt, så du ikke spiser det samme hver dag, dag ud og dag ind. Husk at minde dig selv om, at der findes andre grøntsager end lige dem, der er på supermarkedshylden. At du i hvert fald skal prøve at vælge nogle af de andre ting, som du også ser nogle gange. I øjeblikket (januar måned) kan man købe rosenkål, men det er nok de færreste, der køber denne grøntsag. Og når det endelig bliver købt, så står det tit bare i køleskabet og bliver ikke rigtigt brugt. Men det er faktisk sådan nogle ting der er vigtige, for at vi får spist varieret, og for at vi får afprøvet årstidens råvarer.

Jeg tror, at mange af læserne her har en travl hverdag. Man kan gøre meget for at stræbe efter at spise rigtigt, men det er svært. Går man f.eks. rundt i København og kigger på bybilledet, når man leder efter et sted at spise, så er det meget fast food præget. Kan man supplere med kosttilskud? Hvad er din holdning til det?

For at starte med maden, hvis man er ude i byen og er på farten: tag altid nogle nødder i lommen, for i nødder er der både er protein, sunde fedtstoffer og kulhydrater, og herigennem kan du hurtigt få noget næring, i stedet for at falde i og ende med at købe en marsbar. Det fylder jo ikke særlig meget at have en pose nødder med. Nu sidder jeg lige og kigger på mit skrivebord, og der ligger en pose hasselnødder. Så kan jeg hurtigt tage en håndfuld, og jeg ved, at det er sundt og nærende, og at nødderne passer ind i de 600 gram frugt og grønt om dagen. Så det handler om at have noget, der er rimeligt nemt at få fat på, hvis man skulle blive småsulten, så man ikke falder i og kommer til at købe noget, der er fuldstændigt åndssvagt og næringsfattigt.

En anden situation er, når man skal på restaurant. Der kan man bede om at få en ekstra portion broccoli, eller bede om at tallerkenen bliver mere grøn. Man kan bede om at få noget olivenolie på bordet, så man får noget sundt fedt, i stedet for en eller anden kedelig dressing, der ikke giver os de nødvendige essentielle fedtsyrer eller de essentielle næringsstoffer. Det handler også om at tænke ud af boksen; f.eks. tror mange, at når man går på restaurant, skal man kun have det, der står på menuen. Det skal man ikke nødvendigvis; man kan altid spørge, om det er muligt at få lidt ekstra som en sideportion. Den mulighed er der jo. Så det er min besked til bybilledet, når det drejer sig om at finde et sted at spise. Man kan gå på en pizzabar, men også der kan man ofte bestille en salat. Det er måske mere smart at købe en kyllingesalat end en hvid hvedebolle med lidt grøntsager i. det er smartere at bestille en stor portion salat med noget godt protein, f.eks. kylling, tun eller æg, som er mere ernæringsmæssigt korrekt end en bolle eller pizza, fordi det bare skal gå hurtigt. Det er nogle overvejelser, man skal gøre sig. Det er et valg man skal træffe, og her handler det også meget om vanebrydning. Her skal jeg med min coaching være med til at bryde vanen hos folk. Det er ikke nødvendigvis alle, der kan tænke disse tanker selv. Mange har brug for vejledning og coaching til at få hjælp med, hvad de så kan gøre i denne situation.

Kosttilskud, som navnet jo siger, er tilskud til kosten, så det erstatter ikke kosten. Men kosttilskud er enormt vigtigt i min behandling, fordi det nogle gange kan mangedoble kostens virkning. Det kan også være med til at kickstarte nogle processer i kroppen, så kroppen bliver hurtigere sund eller hurtigere kommer i balance. Jeg har folk her i klinikken, der har problemer med at få det med mellemmåltiderne til at fungere, og folk, hvor morgenmaden ikke rigtig bliver til noget. Der kan man simpelthen få frysetørrede grøntsager som kosttilskud, som man bare lige skal blande op med vand og drikke. Jeg har mange eksempler på folk, som er glade for at have det med sig, så de får nogle grøntsager. Selvom det ikke er de friskeste grøntsager, så får de noget alligevel.

Hvad med vitaminpillen som man kan købe i Matas?

Jeg vil altid foreslå en vitaminpille, for selvom vi prøver at spise så varieret som muligt, er det ikke sikkert, vi bliver dækket ind ernæringsmæssigt. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvilken vitaminpille der er den bedste. Her i Danmark har vi nogle ret restriktive regler i forhold til niveauerne på vitaminerne og mineralerne i vores multivitaminer, og derfor er de ikke så stærke. I mit arbejde her på klinikken har vi mulighed for at gå ind og måle folks ernæringsprofil eller -status. Her måler vi på fedtopløselige vitaminer, på mineraler, på B-vitaminer, på aminosyrer og på fedtsyrer, så folk simpelthen kan få specialdesignet en plan, der passer lige præcis til deres behov. Så de får de vitaminer og mineraler, deres krop evt. mangler. Det er jo et meget elegant redskab til at kunne forebygge og optimere ens velvære. For hvis man f.eks. kan se, at man er lav på D-vitamin, så må man spise mere D-vitamin, og her kan det godt være svært at komme op i høje niveauer, for det er primært fisk, der indeholder D-vitamin, og det er de fleste danskere ikke så gode til at spise meget af. Der kan det være hensigtsmæssigt at bruge et kosttilskud i form af D-vitamin. Der er som regel lidt af de enkelte vitaminer i en multivitaminpille; vi kan få dækket det mest basale niveau, men multivitaminpillen er egentlig skabt til at forebygge mangelsygdomme, som f.eks. skørbug, der skyldes mangel på C-vitamin.

Hvis en af læserne nu har fået interesse for emnet, og gerne vil høre mere, hvad kan man så gøre?

Så kan man ringe ind til Nordic Clinic og få en tid til den første konsultation. Vedkommende skal have udfyldt et stort spørgeskema, hvor man nedskriver alle ens skavanker, problemstillinger, hvordan man spiser, hvordan man har det og sådan nogle ting. Dernæst vil behandleren, enten mig selv eller vores læge, gennemgå spørgeskemaet, og via samtalen finde ud af hvilken vej man skal, hvilke prøver der vil være relevante osv. Efter 2-3 uger får man svar på prøven, hvorefter behandlingen bliver yderligere skræddersyet, så det bliver meget mere tilpasset til det enkelte menneske. Det er kort sagt forløbet. Det kan være, at man skal supplere og følge op over en periode, men typisk varer sådan et forløb 3-6 måneder, og så står man med et ret godt redskab til at optimere ens helbred.

Hvor hurtigt vil behandlingen slå igennem, hvis man mangler vitaminer eller andre næringsstoffer?

Jeg plejer at sige, at hvis en person er i mangel af noget, så skal vi give det tre måneders tid, og så vurdere det derefter. Nogle gange kan folk jo mærke, at det har gjort en forskel. Andre gange følger vi op med supplerende prøver for at se, om der er sket en mærkbar forbedring. Men en tre måneders tid er normalt, og så eventuelt revurdere om det er godt nok, og ellers justere løbende.

Hvor mange, vurderer du, har en ubalance i deres kost? Jeg har personligt en fornemmelse af, at det er rigtig mange, der er i hvert fald mange der ikke spiser sund mad og har brug for vægttab.

Det er lidt svært for mig at sige, for de mennesker, der kommer her, kommer fordi de har et problem, de vil have hjælp til, og hvordan det er ude i normalbefolkningen, kan være svært at sige. Men der er utrolig megen diskussion omkring D-vitamin i øjeblikket. Det bliver bl.a. diskuteret om vi skal berige vores kost med D-vitamin, ligesom vi gør med jod, der bliver tilsat noget af saltet, fordi vi så kunne forebygge struma, en skjoldbruskkirtel-sygdom. Der bliver også diskuteret folinsyrer; man anbefaler nu kvinder, der ønsker at blive gravide, at tage ekstra tilskud med folinsyre. Så vi ved, der er nogle næringsstoffer, der også bliver diskuteret på landsplan – får vi nok af det, og hvad kan vi gøre for at befolkningen får nok? På den måde findes det jo sort på hvidt, at der er mangler i befolkningen. Så er der dem, der får symptomer af disse mangler i kroppen, og det er jo typisk dem, der kommer til mig.

Dertil kunne jeg godt tænke mig at høre, om du har en succesfuld case story med en almindelig person, der kom til dig med nogle problemer, som du har hjulpet og som har fået det bedre efter et stykke tid?

Jeg har en ung fyr på nogle-og-30, som er administrerende direktør for sin egen virksomhed. Han havde ofte hovedpine og maveproblemer. Han fik taget en blodprøve, for at se om han havde forsinket allergi mod forskellige fødevarer. Der fandt vi ud af, at han reagerede på en række fødevarer, som vi fjernede fra hans kost. Det var svært, men han kunne godt mærke hver gang, han spiste hvede, at det gav problemer med hovedpine. Derfor holder han sig fra gluten, og det gør at han kan performe bedre. Så ved at spise de fødevarer, han tåler, får han det bedre. Det er et meget godt konkret eksempel på, at enkelte næringsstoffer eller enkelte madvarer kan påvirke ens helbred.

Jeg har eksempler på folk, der var udbrændte pga. stress, og som simpelthen ikke magtede at passe deres arbejde, hvor vi ernæringsmæssigt simpelthen er gået ind og har opbygget deres krop og stabiliseret deres blodsukker. Det hjælper dem til at sove bedre, til at kunne performe bedre i hverdagen osv. Jeg har eksempler på folk, der virkelig kan mærke forskel; at de kan træne og motionere når de begynder at få de rigtige næringsstoffer. De kan mærke, at deres krop får mere energi og overskud, hvilket betyder at de kan begynde at træne, hvilket gør at de bliver stærkere, hvilket gør at de kan performe bedre i deres hverdag. Der er mange, der lider af stress med binyretræthed, som har glæde af at få målt deres stresshormonniveau, for at se om de danner for høje stresshormoner, eller om de simpelthen er så udbrændte, at de faktisk ikke danner nok stresshormoner. Her går vi simpelthen ind og understøtter binyrefunktionen, så der opleves en mere normal stressrespons. Sådan er det også med dem, der er meget stressede; vi sørger for, at de får næringsstoffer, så kroppen bedre overlever denne stressfase, og så de bedre kan håndtere den stresssituation de er i. For der er ikke noget mere stressende end at kroppen er sulten, og kroppen kan være sulten på forskellige måder; enten ved at du ikke spiser noget, fordi du drikker kaffe og ryger i stedet for at spise, eller fordi du spiser det forkerte – ligegyldigt hvad, er kroppen sulten efter at få det rigtige. En sulten krop er en stresset krop. Når man så samtidig har arbejdsbyrder på sig, forstærker det den stressede situation man er i. Det er et meget godt eksempel at arbejde med – både ernæringsmæssigt, men også coachingmæssigt, så folk performer bedre i deres hverdag.

Jeg kunne godt tænke mig at stikke lidt til et kontroversielt område. Alle er enige om, at man kan forebygge sygdomme ved hjælp af kosten. Men man må ikke bruge ordet helbrede, pga. medicinindustrien. Er det ikke et problem, at man ikke må snakke om det, for der er vel nogle ting, som kost kan helbrede?

Det er jo meget et definitionsspørgsmål, hvornår man er helbredt – det er et meget stort ord. Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel, så havde jeg for ti år siden så ondt i maven, at jeg stort set ikke kunne stå op, og skulle rende på toilettet hele tiden. Jeg fandt ud af, at det var gluten og mælk, jeg havde problemer med. Så fjernede jeg disse to ting fra min kost, og allerede 2-3 uger efter begyndte min mave at få det bedre, og efter et halvt år var den ret stabil. Man kan så diskutere, om min mave var helbredt; det ord kan man måske godt bruge, men jeg føler mig stadig ikke helbredt den dag i dag. Der vil altid være noget, jeg kan gøre bedre for min krop, også selvom jeg arbejder enormt målrettet med min kost.

Jeg har mindre børn i klinikken, der har fået stillet diagnosen autisme. Vi har så arbejdet med deres kost og næringsindtag. Da de startede i skole, startede de i en normal skole, og de er egentlig ikke sat i boks som autister længere. Det kan godt være, de stadig har autistisk adfærd; de har stadig diagnosen autisme, men de er bare mere ”normale” børn, som børn skal være. Er de helbredt? Det er et svært spørgsmål. Hvornår er man helbredt? Man kan selvfølgelig sige i forhold til f.eks. kræft, så har man det og så har man det ikke og så mener man, at man er helbredt – men det kan jo godt komme igen. Jeg bruger ofte definitionen hjælpe; så har man i den situation hjulpet personen til at få det bedre. Det er et ord, jeg meget bedre kan lide, for jeg synes at helbredt er et meget stort ord.

Nu nævnte du det med mælken. De fleste danskere har, helt fra de var børn, fået at vide, at man skal drikke en halv liter mælk om dagen. Jeg kan huske, jeg havde de der mælkemærker i skolen, så jeg kunne få min daglige mælk. Jeg har siden læst Tor Nørretranders bog ”Menneskeføde”, hvori det beskrives, at mælk faktisk ikke gavner kroppen; det er kun godt for spædbørn og kalve. Hvor meget fakta ligger der i det – har landbruget været for smarte til at markedsføre deres egne produkter?

Mælk indeholder nogle vigtige næringsstoffer, bl.a. kalk, proteiner og til dels også D-vitamin. Det kan vi godt få andre steder fra. Der er hele diskussionen om, at vi er den største mælkedrikkende nation, men vi er også en meget stor nation af mennesker, der mangler kalk. Der er for nylig skrevet en bog der hedder ”The China Study”, hvor det netop bliver diskuteret, om mælken nu er så nødvendig. Man kan simpelthen se, ved at kigge på befolkningsgrupper i Kina, hvor de ikke får mælk, at der er visse sygdomme, der ikke eksisterer. Der er også skrevet en rapport af en læge for det engelske veganerforbund, der hedder ”White Lies”, hvori forfatteren understøtter den påstand, at mælk ikke er så nødvendigt som det ellers lyder, men at man nemt kan få de vigtige næringsstoffer andre steder fra.

Meget tyder på at landbrugsindustrien har været god til at markedsfører sig ligesom resten af fødevareindustrien. Som det blev beskrevet i kapitlet med hjernen, hvis vi gør noget, eller bliver eksponeret for noget igen og igen, f.eks. reklame for McDonalds og deres ’I’m loving it’, så bliver der skabt en så stærk nervebane i hjernen at vi til sidst går hen og køber produktet eller i hvert fald har en langt større trang til at gøre det. Eller måske et endnu bedre eksempel. Når man skal vælge en cola, hvorfor vælger så de fleste pr. automatik at købe en Coca Cola i stedet for den billige cola, ja når der endda er penge at spare? Reklamens magt er stor. Det ligger nede i det ubevidste sind og derfor kan det være ganske svært for mange der ikke spiser optimalt at ændre kostvaner, spise sund mad og vægttab.

Vi nærmer os en afslutning. Hvilken bog, som du vil anbefale andre, har haft størst betydning for dit liv?

Bogen adrenal fatigue (binyre træthed) - som snart udkommer på dansk, skrevet af den amerikanske læge James Wilson er en suveræn god bog for dem der oplever stress og symptomer på grund af et liv der kører lidt for hurtigt. Bogen giver mulighed for at teste sig selv og ens stress niveau, samtidig med at den gennemgår kost og kosttilskud i kombination med kroppens biokemiske reaktioner på mad indtag, stress, ro, søvn osv. Bogen er et ”must have”, så man kan nurse sin krop bedre i travle perioder. Bogen hjalp mig til at få mere potentiale, fordi jeg virkelig kunne relatere til de mange guldkorn den indeholder.

Hvad har du af fremtidsplaner og -drømme? Hvor ser du dig selv, Nordic Clinic og generelt kost/sundheds-tendensen om 5-10 år?

Sund kost vil komme mere på dagsordenen og folk vil opleve, at den rette kost virkelig kan optimere deres tilstand og give lidt af en wauw-effekt. Jeg vil bestemt fortsætte min aktivitet som behandler og forbillede for mange mennesker i min hverdag på klinikken, og mit sunde budskab vil sprede sig som ringe i vandet og inspirere alt fra sportsklubber til skoler og private hjem. Tendensen vil blive, at folk begynder at forebygge frem for at behandle. Dette vil ske ved at flere og flere vil besøge private lægeklinikker med veluddannet sundhedspersonale, der fokuserer på naturlig sundhed.

Kan du komme med nogen bud på sund kost, som det vil være nemt for læserne at følge?

Jeg har otte gode vaner. Jeg har valgt tallet 8, fordi det giver tegnet for det uendelige 8, når det ligger ned. Dermed symboliseres den livsstil, du skal følge langt ud i fremtiden. Ikke bare indtil din sommerferie begynder, eller skiferien er veloverstået. Prøv at integrere de otte vaner i dit liv, så de bliver en del af dig, dine holdninger, og det du står for.

  1. Vælg økologiske produkter og undgå sprøjtemidler i grøntsager og medicinrester i kødet. Dermed ophobes færre miljøbelastende stoffer i din krop.
  2. Spis masser af frugt og grønt, for derigennem indtager du aktive plantestoffer, der hjælper din afgiftning og forebygger sygdomme.
  3. Vælg det sunde fedt. Få nødder med på menuen, brug dem som mellemmåltid og vælg gerne oliven- og rapsolie til dressinger, samt økologisk smør og kokosfedt til stegningen.
  4. Spis masser af kostfibre. Du får kostfibre fra frugt og grønt, samt groft brød. Har du behov for yderligere fibre, kan du nemt bruge hørfrø eller phyllium-frøskaller i din madlavning.
  5. Drik masser af vand. Kroppen skal skylles igennem dagligt, for at vi kan skille os af med affaldsstoffer. Væskemangel kan føre til at du føler dig træt, forstoppet og uoplagt. Sluk tørsten med vand eller vand med sund smag.
  6. Spis kosttilskud. Som basis kan du vælge en god multivitaminpille, tilskud af sunde olier, et dagligt indtag af probiotika og eventuelt ekstra C-vitamin og kalcium. Så er du sikker på, at din krop får dækket behovet for næringsstoffer.
  7. Dyrk motion og bevæg dig dagligt. Det forebygger og gør dig fysisk stærkere, så du er stærk, har overskud og kan klare mere i din hverdag.
  8. Sørg for at få sovet mindst otte timer hver nat, træk vejret, mediter og vær til stede i dig selv. Ryd op, vink farvel til stress og dårlige bekendtskaber. Find balancen i dit liv, og sig fra, når du har brug for det.


Kort om Catherine Færgemann

Født: 1974
Bopæl: Hellerup
Email: ac@nordicclinic.com
Web: www.nordicclinic.com og sundnu.net

Hendes mission i livet:

At hjælpe andre til at opleve en wauw-effekt som øger deres potentiale. Her kan der være tale om alt fra kræsne børn, til travle forretningsmænd og kvinder der ønsker at forblive sunde raske, smukke og energifulde i mange år. Kosten påvirker vores liv, vores gener og den måde vi har det på, i et omfang der er så ekstremt væsentligt for vores eksistens. Kosten er vores eksistensgrundlag og jo sundere kosten er jo bedre har man det og jo lettere er det at opfylde dine mål.

Så mange har han hjulpet:

Nordic Clinic har eksisteret i flere år og hver dag der går, er der flere som får hjælp til et sundere liv, med færre symptomer og mere overskud.

Hendes yndlingscitater:

God mad er himmelsk for krop, sjæl og sundhed – dårlig mad er diametralt modsat.

Kræs for din krop. Lækre olier, sunde proteiner og geniale kulhydrater er for dine gener, hvad sød musik er for din øregang.

Bøger og hjemmesider hun kan anbefale

www.nordicclinic.com
www.sundnu.net
www.greathealth.eu
www.functionalmedicine.org
www.miljoogsundhed.dk
www.kvindeogkrop.dk
www.kernesundfamilie.dk

Handlingsplan – ingen resultater uden din handling

Skriv hvilke handlinger der kan gøre en forskel i dit liv indenfor dette livsområde. Skriv og gør det i dag.

At ændre dit liv til det bedre starter med en forståelse for, hvor du er i dag. En 360 grader evaluering vil hjælpe dig med at lokalisere de områder, du skal fokusere på i dit liv. Gå ind og foretag en 360 grader evaluering ganske gratis på www.exceptionallife.dk/360